Læringskonsulenter i Undervisningsministeriet har i skoleårene 15/16 og 16/17 hjulpet specialskoler og specialklasserækker med at implementere skolereformen. Det har især handlet om at sætte mål for elevernes læring og progression.

I evalueringerne har de 370 involverede fra i alt 43 skoler peget på, at skolerne har brug for et øget samarbejde med ministeriet, dels om at sikre og højne kvaliteten i specialundervisningen, dels om at løse nogle af de udfordringer, specialskolerne oplever.

Det handler blandt andet om, hvordan Fælles Mål kan tilpasses elever med et kognitivt funktionsniveau fra nul til seks år, om eleverne kan få lov til at tage nationale test på et lavere niveau end deres alderssvarende klassetrin, og om der kan udvikles trivselsmålinger til elever i specialklasser og på specialskoler.

Elever i specialundervisning trives, men de kan lære mere

Samtidig viste en undersøgelse fra januar 2017 af specialskolernes udvikling, at nok trives eleverne, men de kan lære mere. Specialtilbuddene har ganske vist øget deres fokus på elevernes faglige udbytte, viste en opfølgende undersøgelse for nylig. Det betyder dog ikke, at eleverne altid selv ved, hvad de skal have ud af undervisningen.

Konferencen byder ind med kvalitet i undervisningen

På den baggrund nedsatte Undervisningsministeriet først på året en arbejdsgruppe, som ud over to af ministeriets egne læringskonsulenter består af seks skoleledere fra specialområdet og en repræsentant fra Børne- og Kulturchefforeningen. Opgaven lød blandt andet på at arrangere en national læringskonference for specialtilbud inden sommerferien. Den finder så sted i Middelfart på onsdag.

Elever i specialtilbud kender typisk ikke deres egne faglige mål

"Vi har en national læringskonference på almenområdet, så da specialtilbuddene bad om at få en tilsvarende konference målrettet deres område, svarede vi ja. Vi lever og ånder for at understøtte specialundervisningen så godt som muligt", siger teamleder Jonas Wittendorff fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Konferencen kommer med bud på, hvad kvalitet i specialundervisningen kan være.

»Mange kvalitetsindikatorer er ens for almen- og specialområdet. Det handler om elevernes kompetencer og mestring, trygge relationer til personalet og progression i deres læring. Det har vi prøvet at lægge ind i konferencens program ved at tage hensyn til, at specialundervisning foregår i en anden kontekst end almen undervisning", siger Jonas Wittendorff.

Oplæg om hjernesmart pædagogik og relationers betydning

Deltagerne får serveret to fælles oplæg og fem workshopper, som alle afvikles to gange. I et af de fælles oplæg fortæller sociolog, forfatter og foredragsholder Anette Prehn om hjernesmart pædagogik i specialtilbuddenes læringsmiljøer. Det handler om, hvordan man får eleverne til at bruge hjernen bedst muligt, fortæller Jonas Wittendorff.

Ledere af specialtilbud forsømmer at involvere sig i elevernes læring

Ph.d. Louise Klinge forsker i lærer-elev-relationer, og hun slutter konferencen af med at beskrive tre faktorer, som er afgørende for, at fagpersonen bidrager til, at børn og unge udvikler sig bedst muligt.

Indimellem kan deltagerne nå at være med til to workshopper. Nogle skal høre et oplæg om, hvordan pædagogiske medarbejdere lærer bedst muligt under et forløb, hvor de skal udvikle deres kompetencer. I en anden workshop fortæller PPR-leder Jette Lentz fra København og skoleleder Kirsten Hanne Hansen fra Øster Farimagsgades Skole om deres arbejde med 'Barnets Stemme, hvor de inddrager eleverne ved hjælp af blandt andet interview og mosaiktilgangen.

Andre praktikere deler også ud ud af deres viden

Også afdelingsleder Louise Treue fra Djurslandsskolen i Norddjurs Kommune og skoleleder Lise Dandanell fra Kildebakken Specialskole på Bornholm er blandt de praktikere, som holder oplæg. De fortæller henholdsvis om, hvordan specialskoler kan udvikle et sprog, så man kan beskrive arbejdet med at øge kvaliteten i skolens kerneopgave, og om hvordan man kan skabe livsduelige elever i samarbejde med forældrene.

Spørgelysne specialtilbud kvalificerer undersøgelsen af specialundervisning

"Vi tror på, at specialtilbuddene kan udveksle erfaringer og viden med andre, som ligner dem selv, og vi har valgt at have oplæg om elementer, som vi ved, kan understøtte medarbejderne", siger Jonas Wittendorff.

Tilpasning af Fælles Mål kan være næste skridt

Den femte workshop handler om fire specialskoler i København, som samarbejder med det kommunale Fagligt Center om at omsætte Fælles Mål til de fagligt mest udfordrede elever.

Fem specialskoler 'oversætter' Fælles Mål til elever på et lavt kognitivt niveau

De fire er blot nogle af de specialskoler, som har taget sagen i egen hånd, siden seks fynske specialskoler i 2016 efterlyste at få Fælles Mål tilpasset elever med et funktionsniveau som førskolebørn. Siden overlod fynboerne lobbyarbejdet til specialskoleledernes faglige klub i Skolelederforeningen.

Fynske specialskoler savner fortsat forenklede læringsmål til deres elever

Det har dog ikke spillet ind på, at der nu afholdes en konference, mener Jonas Wittendorff. Men han peger samtidig på, at der er et ønske i styregruppen om, at specialområdet og læringskonsulenterne fremover arbejder sammen om netop Fælles Mål.

Fælles Mål udfordrer specialtilbuddene forskelligt

"Vi er generelt optagede af, at understøtte skolerne og især lærerne i deres arbejde med Fælles Mål efter lempelserne. Det gælder både almenskoler og specialskoler. Her handler det i høj grad om lærernes professionelle dømmekraft og deres daglige arbejde med at omsætte Fælles Mål i undervisningen", siger han.

Markant interesse for konferencen

Også trivselsmålinger, de nationale test, et dialogbaseret tilsyn med specialtilbuddene, videndeling mellem læringskonsulenterne og specialområdet og samarbejdet mellem specialtilbud og almenområdet står på emnelisten.

"Vi har allerede et satspuljeprojekt om, hvordan vi kan bygge bro mellem almen- og specialområdet, men ellers er det i støbeskeen, hvad der skal ske. Vi prøver at blive skarpe på, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe, så vi beder deltagerne i konferencen om at give os feedback på, hvilke temaer og udfordringer styregruppen bør arbejde videre med«, siger teamlederen.

I første omgang ser det ud til, at styregruppen har ramt plet med det indhold, den har strikket sammen til den nationale læringskonference for specialtilbud på onsdag. Alle 200 pladser blev således revet væk på blot fem dage.

"Det er svært at vurdere andres motiver, men der er en kæmpe interesse for konferencen og dens temaer. Det har også virket godt, at medlemmerne af styregruppen har sendt invitationer ud til sine netværk, og at vi samtidig har sendt invitationer ud til alle specialtilbud", siger Jonas Wittendorff.

Du kan se programmet via dette link: