Om undersøgelsen
Undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbudgennemføres af Rambøll Management Consulting i samarbejde medProfessionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen VIA UniversityCollege for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet underUndervisningsministeriet.
Undersøgelsen indgår i forskningsprogrammet, som følgerimplementeringen af folkeskolereformen fra 2014. Undersøgelsengennemføres som en heldækkende undersøgelse af samtligespecialtilbud i Danmark og består dels af enspørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere, dels afinterview med ledere, medarbejdere, elever, forældre ogsamarbejdspartnere og observeret undervisning på ti udvalgtespecialtilbud.
Målet er:
- At undersøge og følge udviklingen i organiseringen afspecialtilbud, herunder samspillet med relevante aktører.
- At undersøge og følge udviklingen i undervisningenstilrettelæggelse og indhold i specialtilbud.
- At undersøge og følge udviklingen i elevernes faglige ogsociale udvikling samt overgang til ungdomsuddannelse (og evt.arbejdsmarked).
Den første forskningsrapport i undersøgelsen blev offentliggjorti januar 2017 og udgør en baseline i undersøgelsen. Den nyesammenfatning præsenterer hovedpointer midtvejs i undersøgelsen,der løber over fire år fra 2016 til og med 2019, hvor den andenforskningsrapport offentliggøres.. Midtvejsnotatet er baseret pådatakilder og analyser gennemført i 2017 og analyserer udviklingeni specialtilbud i forhold til organisering, undervisning ogarbejdet med at styrke elevernes faglige og sociale udvikling iperioden primo 2016 til ultimo 2017.
Sådan defineres specialtilbud
Specialtilbud afgrænses i undersøgelsen til institutioner, derudbyder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistandinden for folkeskolelovens rammer til elever, hvis behov for støtteoverstiger ni undervisningstimer ugentligt. Specialtilbud erendvidere afgrænset ved, at institutionen skal have minimum tielever indskrevet. Specialtilbud omfatter således ikke supplerendespecialundervisning til elever indskrevet i almentilbud.
Læreres forventninger
"Eleverne udfordres i alle fag, men det kommer an på niveauet.Man skal ikke skyde for højt. Man skal tage det nærmesteudviklingsskridt og ikke skyde over mål, for så lykkes manikke".
"Eleverne møder ikke de svære udfordringer. Vi møder dem der,hvor de er. De skal have succesoplevelser. Tit er de blevet svigtetmeget, men her får de hurtigt tillid. De føler sig trygge, og nogleaf dem, der kommer fra andre skoler, de føler nu, at de bliver setog hørt".
"Jeg forsøger at være positiv med ros. Hvis man spørgereleverne, så tror jeg, at de selv synes, de er rigtig gode til atgå i skole, og det er jo vigtigt. Hvis de ikke har troen, så kommerde ikke i skole. For eksempel [elevnavn] tænker selv, at hun errigtig god i matematik, men det er hun ikke".
"Vi forventer altid, at de kan rykke sig fagligt. At de opdager,at de er noget værd. At stille et billede af sig selv op om, at jegkan faktisk noget. Vi søger anerkendelse til dem, ikke ros, menanerkender og fokuserer på, når det lykkes. Vi samler succeser somperler, og vi viser dem hele tiden til eleverne. De siger: 'Det erjo bare…' Men [elevnavn] har for første gang skrevet en novelle på400 ord og fået et 4-tal. Han er stolt, men alligevel siger han:'Det er jo bare ...' Så siger vi: 'Det er ikke bare'. De her tingskal til, før de tør tro på, at de kan lære".
Kilde: Midtvejsnotat - Undersøgelse af undervisning ispecialundervisningstilbud
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Elever i specialundervisning trives, men de kan lære mere. Sådan lød sammenfatningen på det statusbillede af specialundervisningstilbuddene, som konsulentfirmaet Rambøll og professionshøjskolerne UCC og UC VIA gav i januar 2017.
Eleverne i speicalundervisning trives, men de kan lære mere
"Specialtilbuddene har en lang tradition for at arbejde målstyret, men hovedsageligt med fokus på mål for elevernes sociale udvikling, herunder mål for deres deltagelse i undervisningen. Derimod er der kun i mindre omfang tradition for at arbejde målstyret med fokus på elevernes progression i de enkelte fag", lød det i rapporten.
Det er der lavet om på. De tre samarbejdspartnere følger tilbuddenes udvikling over fire år, og et midtvejsnotat viser, at specialtilbuddene har øget deres fokus på de faglige mål for eleverne. Både ledere og medarbejdere peger på, at ændringen skyldes reformen af folkeskolen fra 2014.
Eleverne motiveres af at kende deres mål
Det øgede fokus på elevernes faglige udbytte, betyder dog ikke, at eleverne altid selv ved, hvad de skal have ud af undervisningen. Det viser udsagn fra medarbejdere, ledere og elever i de casestudier, som indgår i undersøgelsen.
Fælles mål udfordrer specialtilbuddene forskelligt
"Generelt arbejder de besøgte specialtilbud med Fælles Mål i årsplaner og i planlægningen af undervisningen, men de omsættes ikke til læringsmål for eleverne", hedder det i notatet.
De fleste specialtilbud forklarer det med, at Fælles Mål er svære at omsætte til mål for deres elever, og at eleverne ikke er alderssvarende. Derudover er det kun meget få, der arbejder med individuelle faglige mål for eleverne, og kun ét sted kender eleverne til deres faglige mål.
"Eleverne motiveres af at kende deres mål, og eleverne giver også udtryk for, at de godt kan lide at tale om læringsmålene", fremhæver medarbejderne.
De faglige mål findes i lærerens hoved
Andre steder, der arbejder med individuelle mål for eleverne, skriver medarbejderne de faglige mål i elevplanerne, som de tager op på statussamtaler med forældrene og med sagsbehandlere, når eleverne skal revisiteres til specialtilbuddet.
Specialskole korter elevplaner ned for at styrke elevernes læring
Eleverne kender ikke selv målene, og det er ikke noget, de arbejder aktivt med i undervisningen. Lærerne forklarer det med, at eleverne ikke kan relatere sig til dem, og enkelte bliver ligefrem kede af at få sat mål.
"Jeg har prøvet at skrive mål for eleverne op på tavlen, og så sagde jeg: 'Når vi er færdige med de her ting, så skal alle kunne det her, nogle få skal kunne det her' og så videre. Det resulterede i, at tre af eleverne begyndte at græde. Hele tanken om 'når de er færdige', det kan de slet ikke. Mål er noget, der er i mit hoved. Det er forældrene, som får en statusrapport over det. Eleverne ved meget sjældent noget om målene", siger en lærer.
Sociale mål visualiseres ved elevernes arbejdspladser
Anderledes ser det ud med sociale mål. Ifølge lærerne ved eleverne godt, at de har udfordringer med deres adfærd, og det vil de gerne ændre på. Derudover kan eleverne bedre relatere sig til de sociale mål.
"Vi arbejder ret målstyret på det sociale. Der har vi eleverne en-til-en og taler om: 'Hvordan synes du det går?' Men det er jo heller ikke målbart. Der er de selv med til at styre deres mål og vurdere dem", siger en lærer.
Flere steder bliver de sociale visualiseret ved elevernes arbejdspladser. De kan for eksempel have som mål, at de skal deltage mere aktivt i undervisningen, eller at de skal ikke skal afbryde de andre.
Spørgelystne specialtilbud kvalificerer undersøgelse af specialundervisning
"De siger, at jeg kun har en ting tilbage at lære: At jeg ikke skal snakke så meget og afbryde. Hvis jeg lærer det, kan jeg måske komme ud i normal folkeskole. Det vil jeg gerne. Det vil jeg helst. Men vi har ikke snakket om hvornår", siger en elev ifølge notatet.
Specialtilbuddene har faglige forventninger til eleverne
At de sociale mål er tydeligere for elevene betyder ikke, at specialtilbuddene ikke har faglige forventninger til eleverne. Både ledere og medarbejdere giver udtryk for, at de har den tilgang, at alle kan udvikle sig fagligt.
Derudover fremhæver medarbejderne, at de arbejder med elevernes nærmeste udviklingszone, og at eleverne ikke skal stræbe efter for ambitiøse og urealistiske mål. De skal derimod have mål, som de forholdsvis let kan opfylde. Det begrunder medarbejderne primært med, at eleverne har mange faglige nederlag med i bagagen, som de ikke ønsker at gentage, da det skaber barrierer for læring.
De fleste stiler efter at få eleverne til afgangsprøve
Selv om der kan være forskellige faglige forventninger til eleverne undervejs i deres skolegang, siger langt hovedparten af specialtilbuddene, at de arbejder hen imod, at eleverne skal op til afgangsprøverne.
Kortlægning af specialundervisning udtryk for en ny måde at følge udviklingen på
Enkelte steder har dog lave forventninger til eleverne, men da det drejer sig om få tilbud, kan der ikke tegnes et mønster for, hvilke typer af specialtilbud der har høje henholdsvis lave forventninger til eleverne.
"Det synes mere at være lokalt bestemt af for eksempel kulturen på specialtilbuddet, hvilken tilgang og forventning der er til eleverne", lyder det i notatet.
Du kan læse midtvejsnotatet via dette link:
Læs mere
Midtvejsnotat - Undersøgelse af undervisning ispecialundervisnings-tilbud
