En væsentlig del af projektet i København handler om, hvordan specialskolerne kan kan følge med i, om undervisningen fører til fremskridt, selv om eleverne udvikler sig langsomt.
Fem specialskoler ’oversætter’ Fælles Mål til elever på et lavt kognitivt niveau
Specialskolernes elever er omfattet af Fælles Mål. Også selv om de kognitivt er på niveau med førskolebørn. Det har de to forrige undervisningsministre slået fast. Nu vil fem specialskoler i København tilpasse Fælles Mål i dansk og matematik til deres elever.
De fem skoler
Alle de involverede skoler i København underviser elever medudviklingshæmning. Nogle har også multiple funktionsvanskelighederog for eksempel autisme.
- Fensmarkskolen underviser børn og unge med gennemgribendepsykiske udviklingsforstyrrelser, hvoraf størstedelen erdiagnosticeret indenfor autisme.
- Skolen i Ryparken er for elever med psykisk og fysiskfunktionsnedsættelse.
- Strandparkskolen underviser elever med udviklingshæmning.
- Øresundsskolen har udviklingshæmmede elever, børn med multiplefunktionsvanskeligheder og elever med markanteudviklingsforstyrrelser som autisme ogopmærksomheds-forstyrrelser.
- Uddannelsescenter UIU tilbyder STI til unge med autisme, på ettidligt udviklingstrin, med multiple funktionsnedsættelser, moderatudviklingshæmning eller generelle indlæringsvanskeligheder og sentudviklede.
Eksempel på fælles pejlemærke
- Eleven begynder at kommunikere intentionelt
- Eleven søger opmærksomhed gennem øjenkontakt, gestik ellerhandling. Eleven peger eller viser pegelignende adfærd.
- Eleven begynder at bruge konventionel kommunikation.
- Eleven hilser på folk og tager initiativ til interaktion ogaktivitet (for eksempel ved bevidst at lade genstande falde for atinitiere den voksnes handling).
- Eleven deltager i udvidet turtagning med flere ganges skift iinteraktionen.
- Eleven husker erfaringer over stadig længere perioder ogforegriber kendte begivenheder (for eksempel bruge fagter og lyde ikendte historier og sange).
Pejling i matematik
I Undervisningsministeriets læseplan for børnehaveklassen stårder om tal:
Centralt i arbejdet med tal står elevernes forståelse afsammenhængen mellem mængde, antal, talord og talsymbol. Der skalvære fokus på elevernes læsning af talsymboler. Eleverne skal kunnelæse de encifrede talsymboler, og eleverne skal kende talordene forflercifrede tal.
På startkonferencen for projekt Mål for Alle præsenterede enarbejdsgruppe dette pejlemærke for specialskolernes elever:
- Eleven deltager i tælleaktiviteter over ti
- Eleven tæller videre fra et givent tal (for eksempel fortsættereleven med at tælle fremefter i et terningespil og flytter brikken.Eller eleven tæller videre fra første tal (pegetæller), når envoksen begynder med at sige fire eller seks).
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nogle har ikke noget talesprog, andre er stærkt fysisk handicappede. Aldersmæssigt hører børnene til i skolen, men deres kognitive niveau ligger på mellem nul og seks år. Alligevel kan specialskoler ikke nøjes med at arbejde med elevernes sociale og personlige alsidige udvikling. De er forpligtet på at opfylde Fælles Mål qua børnenes alder, men med udgangspunkt i elevernes kognitive niveau og forudsætninger for at lære.
Nu er de københavnske specialskoler Fensmarkskolen, Skolen i Ryparken, Strandparkskolen og Øresundsskolen gået sammen med Uddannelsescenter UIU, Professionshøjskolen UCC og Fagligt Center i børne- og ungdomsforvaltningen om projektet Alle i Mål. Over de næste tre år skal de omsætte Fælles Mål til de fagligt mest udfordrede elever.
Eleverne får det, der tidligere blev betegnet som vidtgående specialundervisning, og Fælles Mål skal derfor omsættes mere end i den almene skole.
"I projektet ser vi på, hvad det er meningsfuldt for specialskolerne at arbejde med i dansk og matematik, så der sker en faglig udvikling hos eleverne", siger læringskonsulent og projektleder Mette Ingemann Uhre fra Fagligt Center.
De første målområder ligger klar
En gruppe lærere fra de fem skoler har sammen med to konsulenter fra Professionshøjskolen UCC formuleret de første målområder i dansk og matematik. Dem præsenterede de i sidste uge på en startkonference for samtlige medarbejdere på de fem skoler.
Fælles for dansk og matematik er, at eleverne skal have mulighed for at sanse, undersøge og kommunikere.
De fagspecifikke faglige pejlemærker i dansk er:
- samtale (lytte)
- fortælling (udtrykke)
- skrivning
- sproglig bevidsthed
I matematik handler kompetenceområderne om:
- funktionel matematik
- tal og antal
- geometri
Lærerne skal kunne følge selv små fremskridt
De overordnede kompetenceområder skal omsættes til konkrete mål for den enkelte elev.
"Praktikerne står med nogle udfordringer, som vi hjælper dem med at løse med det treårige projekt. Her ser vi på, hvordan lærere og pædagoger kan arbejde meningsfuldt med den enkelte elevs faglige udvikling, og en væsentlig del af projektet handler om, hvordan de kan arbejde med progression, så de kan følge med i, om undervisningen fører til fremskridt, selv om fremskridtene er så små, som de typisk er hos denne gruppe elever", siger Mette Ingemann Uhre.
Skolerne står ikke på bar bund, understreger hun.
"Skolerne er stærke på mange områder. For eksempel lærer de elever uden et verbalt sprog at udtrykke sig, og det er et mål i dansk".
Projektet handler først og fremmest om at nedbryde målene i dansk og matematik. Men skolerne vil se om de kan overføre elementerne til andre fag, og som en lille del skal skolerne finde ud af, hvordan de kan give eleverne et bevis for deres læringsudvikling, når de går ud af skolen.
Ønsket om forenklede mål er landsdækkende
Specialskolerne i København er ikke ene om at savne en oversættelse af Fælles Mål. For to år siden efterlyste seks fynske specialskoler forenklede mål til deres elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder og multible funktionsnedsættelser. Skolerne mente ikke, at det er tænkt ind i skolereformen, at en del elever har et funktionsniveau fra nul til seks år.
Fynske specialskoler efterlyser forenklede mål til deres elever
"Hvis vores elever ikke kan leve op til kravene, kan vi fritage dem. Men der er ikke nogen kvalitet i en fritagelse, for hvornår er det så, vi lykkes med vores undervisning", spurgte skoleleder Annie Nielsen fra Rævebakkeskolen i Nyborg efter et foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg.
Ordførere giver specialskoler håb om at få særlige læringsmål til deres elever
De to forrige undervisningsministre, Christine Antorini (S) og Ellen Trane Nørby (V), afviste begge ideen om særlige læringsmål. Siden har den faglige klub for specialskoleledere i Skolelederne overtaget det politiske benarbejde, fordi ønsket om særlige læringsmål er landsdækkende.
"Vi har fået mange henvendelser fra specialskoler, som er voldsomt frustrerede. Der er en klar tilkendegivelse fra hele landet om, at dette problem skal løses", sagde Annie Nielsen til folkeskolen.dk i november sidste år.
København tager sagen i egen hånd
I København er projekt Alle i Mål blevet til på opfordring for skolerne.
"Vi har spurgt os omkring og kan konstatere, at selv om andre rundt om i landet arbejder med dette område, så er der ikke et materiale, som ligner det, vi har taget hul på. Vi laver ikke mål, der fratager den overordnede rolle for Fælles Mål. Vi ser alene på, hvordan lærere og pædagoger på specialskoler kan arbejde med dem i praksis", siger Mette Ingemann Uhre.
Københavns Kommune har inviteret Undervisningsministeriet til at følge projektet, og ministeriet var med på kick of-dagen i sidste uge.
