I efteråret 2017 tog undervisningsministeren initiativ til at gøre noget ved problemet med vold og trusler mod lærere. Første skridt er en ny vejledning, der udsendes i dag. Baggrunden er, at hver femte lærer inden for det seneste år har været udsat for vold, og hver fjerde lærer har været udsat for trusler.

Broskolen: Forebyggelse mod vold er godt, men vi har konstant udfordrende børn

"Det er helt uacceptabelt, at så mange lærere har oplevet trusler eller vold på nær hold i deres arbejdsliv. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være forbundet med frygt for fysiske overgreb at tage på arbejde. Derfor styrker vi nu vejledningen for skolerne, så de bliver bedre til at håndtere den slags situationer", siger undervisningsminister Merete Riisager i forbindelse med udsendelsen af materialet.

"Jeg vil også se på, om det er nødvendigt at ændre de regler, vi har i dag, hvis det kan gøre forholdene på skolerne bedre".

Mere fokus på vold giver mindre vold

I 2016 viste en opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø at 19,3 procent af lærerne havde været udsat for fysisk vold i forbindelse med deres arbejde og 22,8 procent havde været udsat for trusler/psykisk vold.

En sammenligning viser, at antallet af voldsepisoder eller dokumentation for episoderne er stigende. I 2012 var det 13 procent af lærerne, der havde været udsat for vold og 15,9 procent havde været udsat for trusler.

Det nye materiale indeholder blandt andet lovstof og forslag til handleplaner. Ministeriet skriver, at man ønsker at skabe øget opmærksomhed og åbenhed om voldsproblematikken og at give skoleledelserne et grundlag for, hvordan man kan arbejde forebyggende på skolerne.

I handleplanerne står for eksempel, hvordan man kan tage hånd om den voldsramte medarbejder, hvordan man tager hånd om den elev, der har reageret med vold og hvordan man kan hjælpe de øvrige elever og medarbejdere. 

Tager problematik alvorligt

DLF har for nyligt udsendt et eget materiale om samme problematik og flere af DLF's skemaer findes også i Undervisningsministeriets materiale, fordi DLF's sekretariat har samarbejdet med ministeriet om forebyggelsesmaterialet.

I DLF's materiale er der eksempler på vold fra elevers side og et bilag med hændelsesskema, hvor man kan registrere slag, spark, råb og riv.

Store pædagogiske hjerter kan give dårligt arbejdsmiljø

"Vi er godt tilfredse med, at vores arbejde har kunnet bruges, og at ministeriet har taget problematikken om vold og trusler mod lærere alvorligt", siger Thomas Andreasen, der er formand for DLF's Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalg.

Han mener, at ministeriets materiale er godt anvendeligt for skolerne og et godt værktøj for arbejdsmiljørepræsentanterne.

Frustrerede børn handler i afmagt

"Stigningen i antallet af episoder med vold og trusler mod lærere er sket siden 2012, og det er steget parallelt med at man har indført øget inklusion, uden at man alle steder samtidig har gjort sig overvejelser om, hvordan inklusionen kan lykkes i praksis. Der er flere elever i klasserne, flere krav til eleverne og længere skoledag. Tidligere var der oftere to lærere i nogle klasser, så alt dette gør, at risikoen for vold og trusler er øget", siger Thomas Andreasen.

Stort forskningsprojekt undersøger vold mod lærere

Han mener, at både DLF's og Undervisningsministeriets materialer er gode bidrag til forebyggelse af problemerne, ligesom DLF i efteråret har været rundt for at uddanne de lokale kredse til at arbejde med problematikken.

"Det er vigtige bidrag mod vold og trusler, men der er også brug for bedre resurser, for at prioritere og give støtte til de elever, hvor man ved, at der er en større sandsynlighed for at konflikter kan opstå. Det hjælper at forebygge, og det bør alle arbejdspladser gøre, men der er også brug for overvejelser højere oppe i systemet for at dæmme op for konflikterne. Jeg er glad for at ministeriet siger, at der er et problem. Det er første skridt".

Vold og trusler er et stigende problem på skoler

Men Thomas Andreasen opfordrer også til at man ser på andre forebyggelser så som en ekstra lærer som støtte i undervisningen i nogle klasser. Også fordi uro i klassen og i skolen betyder en risiko for at forældre på sigt i endnu højere grad vil vælge at sende deres børn i privatskoler.