Forskerne vil spørge 5000 lærere i folkeskolen om deres oplevelser. Lærerne udtrækkes fra Danmarks Lærerforenings medlemsregister. Projektet forventes afsluttet i 2020.

"Vi vil forsøge at vælge lærere repræsentativt ud fra skoler - små og store skoler, skoler på land og i by og med forskellige socioøkonomiske placeringer - for at undersøge om der er forskelle på hyppigheden af vold, trusler og chikane, og på hvordan man oplever det fysisk og psykisk", fortæller projektleder, cand. psych. og ph.d Lars Peter Sønderbo Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

Vold og trusler er et stigende problem på skoler

"Vold og trusler mod lærere er et stigende problem både her i landet og i udlandet, så vi har brug for meget mere viden på området. Det er grænseoverskridende at opleve den slags hændelser på sit arbejde, og man risikerer, at lærerne vender det indad og tænker, at det er deres problem - dem, der ikke er gode nok. Derfor vil vi også undersøge, hvordan oplevelser med vold og trusler bliver håndteret. Det er ikke et arbejdsvilkår, man skal finde sig i. Det er et arbejdspladsproblem, der skal sættes ind overfor".

Store pædagogiske hjerter kan give dårligt arbejdsmiljø

For den udsatte lærer er det ligegyldigt om et barn kaster en saks i frustration eller slår i afmagt. Der er tale om vold i begge tilfælde, understreger projektlederen.

Projektet hedder "Vold, trusler og chikane mod lærere i folkeskolen" og gennemføres i et samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden. 

Hvordan håndterer ledelsen vold?

I projektet vil ledelsens håndtering af problemer med vold og trusler også blive undersøgt. Forskerne vil definere nogle hændelser og spørge lærerne ud fra dem - er de blivet slået, sparket, truet hvordan, af hvem? Chikanerende handlinger vil de også spørge til og om det er foregået på de sociale medier, fysisk på skolen eller et andet sted?

Arbejdstilsynet: Flest påbud om vold og trusler på skoler

De 5000 lærere vil modtage et spørgeskema i 2018 og igen et år efter.

"Efter første spørgeskema vil vi sende sms-spørgsmål en gang om måneden til nogle af lærerne for at se, om der er andre korttids-reaktioner eller oplevelser, som lærerne bedre husker, når de får en sms jævnligt. Vi vil udvælge nogle skoler til dybere kvalitative undersøgelser og se på om lærere på skoler indenfor samme type har samme eller forskellige oplevelser, og hvordan håndteringen af problemerne opleves. Hvis en lærer oplever, at en voldsepisode eller en trussel bliver håndteret dårligt af ledelsen, så kan det faktisk forstærke lærerens dårlige oplevelse. Dét vil vi også undersøge", fortæller Lars Peter Sønderbo Andersen.

Formålet med undersøgelsen er at få mere viden om vold og trusler mod lærere, viden om konsekvenserne for de implicerede lærere fysisk og psykisk og at få viden om hvordan man kan etablere de bedste redskaber til forebyggelse, så man kan udarbejde nogle egentlige anbefalinger og guidelines til skolerne.

DLF: Mangel på resurser giver urimelige arbejdsforhold

Undersøgelsen skal blandt andet svare på om der er sammenhæng mellem høje følelsesmæssige krav, mange rollekonflikter og antallet af volds- og trussels-episoder mod folkeskolelærere? Og om der er sammenhæng mellem volds- og trusselshyppigheden og lærernes stressniveau, søvnkvalitet, udbrændthed og engagement?

Vold og trusler har ofte store helbredsmæssige konsekvenser. Det kan give fysiske symptomer som træthed og hovedpine samt psykiske konsekvenser som angst, tristhed, vrede, irritabilitet og frustration. En anden konsekvens kan være at lærere søger væk fra skolen eller helt dropper lærerjobbet.

24-årig skal seks måneder i fængsel for vold og trusler mod lærere