Anbefalinger fra Projekt It og Ordblindhed
- For at ordblinde elever skal kunne udnytte deres it-støtte påen funktionel måde, skal lærere i alle fag planlægge og gennemføreundervisning, som tager højde for, at ordblinde elever får støtte iat anvende læse- og skriveteknologi. Derfor skal eleverne haveadgang til både tekster og opgaver i elektronisk form.
- Ordblinde elever vil have glæde af at have en kontaktperson påskolen, der kan hjælpe med brug af it-redskaberne, blandt andet nårder opstår tekniske eller faglige problemer. Kontaktpersonen skalderfor både kende til læsevanskeligheder og it, så vedkommende bådekan vejlede den ordblinde elev og elevens lærere og aktivt følge oppå, at eleven får udbytte af undervisningen.
- Undersøgelsen indikerer også, at der mangler en egentligit-didaktik, så ordblinde elever kan lære mere bevidste ogeffektive arbejdsrutiner. Der findes ikke en vejledning til lærerei, hvordan de hensigtsmæssigt kan undervise ordblinde elever i atudnytte skriftsproglig viden i kombination med it-støttensmuligheder. Der er således brug for at udvikle læse- ogskrivestrategier, som kan effektivisere ordblinde elevers arbejdemed it-støtte.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Selv om it-støtte har en positiv effekt på ordblinde elevers læsning og stavning, anvender mange ordblinde elever ikke deres it-hjælpemidler. Det viser en undersøgelse på mellemtrinet, som Projekt It og Ordblindhed offentliggjorde lige før sommerferien. Projektet efterlyser blandt andet en it-didaktisk vejledning til lærerne og anbefaler, at ordblinde elever får en kontaktperson på skolen, som kan hjælpe dem med brug af it-redskaberne.
Mange ordblinde elever anvender ikke it-støtte på trods af effekt
Det sidste har de ordblinde elever på Sunds-Ilskov Skole i Sunds ved Herning fået. Sidste år fik skolen som en ud af tre i kommunen tilført ekstra midler til arbejdet med ordblinde og til indkøb af it-udstyr. Sunds-Ilskov Skole brugte sine 200.000 kroner til at give en af sine tre læsevejledere flere timer. Det samme er tilfældet i dette skoleår, idet projektet fortsætter.
"Tidligere havde jeg seks til otte lektioner som læsevejleder. Resten af tiden var jeg klasselærer. Nu har jeg næsten et helt blankt skema til vejledningstimer", fortæller læsevejleder Lone Kaastrup-Hansen.
Elever træner til prøven i diktat og lærer at bruge tale til tekst
De ekstra timer gør det muligt for læsevejlederen at fokusere på de ældste elever, så de ved hjælp af eksamenstræning kan opfylde kravet om en gennemsnitskarakter på mindst 2 til afgangsprøven i dansk for at komme på en erhvervsuddannelse.
"Vi har afdækket, hvor mange ordblinde elever vi har i 7., 8. og 9. klasse, og sammen med klassernes lærere har vi koordineret undervisningen, så eleverne har fået diktattræning med hjælpemidler en til to gange om måneden i mindre grupper. De bliver også undervist i tale til tekst. Nogle kommer for eksempel hver tirsdag for at bruge hjælpemidlerne konkret i dansk, for eksempel tale til tekst i analysearbejdet", siger Lone Kaatrup-Hansen.
Ordblinde elever opnår bedre karakterer
Det handler om at gøre eleverne så trygge ved hjælpemidlerne, at de også bruger dem i deres klasser.
"Eleverne skal både erkende, at de har brug for hjælpemidler, og acceptere, at det er ok. Det kræver, at vi lærere arbejder tæt sammen", siger Lone Kaastrup-Hansen.
Når eleverne ikke kun kommer på et enkeltstående kursus, men bruger hjælpemidlerne i dagligdagen med mulighed for at få målrettet hjælp, begynder de at se resultater i form af bedre karakterer.
"Vi havde ingen, der fik nul i diktat til afgangsprøven før sommerferien. Enkelte fik to, men de fleste fik fire eller syv, og en enkelt scorede ti", fortæller læsevejlederen.
Lærerne prøver selv at bruge hjælpemidlerne
Som en sidegevinst er lærerne på Sunds-Ilskov Skole blevet mere opmærksomme på, at der findes hjælpemidler til ordblinde, og de er beviste om, at de skal tilrettelægge undervisningen, så ordblinde elever kan følge med.
"Det er vigtigt at klæde lærerne på, så eleverne ikke kun bruger deres hjælpemidler i særlige forløb i vores styrkecenter, men også i klassen. Derfor holdt jeg i starten af sidste skoleår et oplæg for mine kolleger om ordblindhed og støttemuligheder, og i år fulgte vi op med en dag om, hvad vi forventer, at eleverne kan bruge af it", fortæller Lone Kaastrup-Hansen.
Undervejs prøvede lærerne selv at indtale i google docs med intowords, som også indeholder skabeloner til stilladsering af elevernes arbejde. Skolens læsevejledere repeterede også, hvordan lærerne kan hjælpe eleverne ved at ocr-skanne tekster ind og give dem ekstra tid til at løse opgaverne. Desuden blev alle lærere meldt ind i Nota, så de kan se, om litteratur, de overvejer at bruge i undervisningen, findes på nationalbiblioteket for læsesvage.
"Lærerne er blevet meget mere bevidste om, at nogle af deres elever er ordblinde. De spørger mere om, hvordan de bedst støtter dem, og de beder om at få elever til undervisning hos mig, fordi de kan se, at det nytter."
Overblik gør det nemmere at give oplysninger videre
Sidste år havde Sunds-Ilskov Skole 122 læsesvage elever fra 3. til 9. klasse inklusiv skolens to specialklasser. I år begynder skolen med 100, da de ældste elever er gået ud, og 3. klasserne er endnu ikke blevet testet. I alt har skolen knap 600 elever.
"Bag de tal gemmer sig, at vi også laver en indsats i for elever, som boner ud som gule i den nationale ordblindetest. Sammen med skoleledelsen har vi prioriteret, at de indgår i de særlige forløb ud fra devisen, at ingen tager skade af at få et strategikursus i læsning, men det kan være, at de gør det uden kurset", siger Lone Kaastrup-Hansen.
I projektets første år har hun brugt tid på at skabe overblik over, hvilke elever der er ordblinde, hvilke test den enkelte har fået, og hvilke hjælpemidler de har fået tilbudt.
"Det gør det meget nemmere at give disse oplysninger videre til ungdomsuddannelserne, når de er samlet ét sted og ikke står forskellige steder i en klasselog", siger Lone Kaastrup-Hansen, som også har etableret et netværk og en gruppe på Facebook for forældre til ordblinde elever.
"Vi gør i det hele taget mere ud af forældrearbejdet. Tidligere fik forældrene blot besked skriftligt, når vi havde testet en elev ordblind. Nu tager vi et møde om elevens testresultater, og hvad vi kan gøre for at afhjælpe læsevanskeligheden. Det giver en meget bedre forståelse hos forældrene".
Trods travlhed føler læsevejlederen sig ikke stresset
Ofte har læsevejledere kun få timer til at hjælpe ordblinde elever, fordi de underviser ved siden af. For Lone Kaastrup-Hansen har det været en stor lettelse, at hun kan koncentrere sig om skolens læsesvage elever.
"Til at begynde med ville jeg gerne have beholdt min klasse, fordi jeg så mig selv som klasselærer. Jeg var bange for, at jeg ikke kunne undvære at undervise, men jeg underviser stadig, blot med fokus på læsevanskeligheder. Jeg kan også nå mange flere elever end dem, lærerne selv indstiller. Jeg er i et godt team med skolens to andre læsevejledere, og selv om jeg har travlt, føler jeg ikke, at mit job er så stressende, for jeg skal ikke løse en konflikt fra frikvarteret eller snakke med en mor, fordi hendes søn har smadret en rude".
Læsevejlederen har også fået meget større fleksibilitet i sit arbejde.
"Når en elev siger til mig, at hans cd-ord ikke virker, kan jeg svare, at han kan kigge ind til mig over middag", siger Lone Kaastrup-Hansen.
Nødvendigt med opbakning fra kommune og skoleledelse
Ud over Sunds-Ilskov Skole fik Hammerum Skole og Lundgårdskolen del i de ekstra midler i det forgangne skoleår. Alle tre skoler fortsætter i projektet i år. Desuden kommer yderligere tre skoler med.
Det politiske mål er, at man i løbet af få år kan tilbyde samtlige skoler i Herning Kommune ekstra penge til en indsats for ordblinde elever. Det glæder Lone Kaastrup-Hansen.
"Vi kan hoppe og danse nok så meget, men der kommer kun noget ud af det, hvis man politisk og fra forvaltningens side bakker op, samtidig med at skoleledelsen er tydelig i sine forventninger og understøtter, at lærerne bliver klædt på til at gøre en indsats for at få de ordblinde elever med", siger læsevejlederen.
