Folkeskolens formålspargraf var indledningen til den højprofilerede dag i den sønderjyske kommune. Paragraffen blev læst af Kirsten Nørgård Christensen, der er formand for børne- og undervisningsudvalget i Aabenraa Kommune og dermed vært for arrangementet. Og formålsparagraffen blev en gennemgående reference for dagen med flere end 1000 forsamlede lærere, forældre, elever og pædagoger (rettet 8.32, red.). 

Debatarrangementet var startskuddet til et år, hvor Aabenraas Kommunes skoler skal finde ud af, hvad de forstår ved 'den gode skole'.

Bottom up: Aabenraa skaber selv "Den gode skole"

Radikale Marianne Jelved, der var eneste folketingspolitiker i debatten, mente, at skolerne skal tage udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf:

"Vi er forpligtet på det formål, der gælder. Ud fra det, kan vi godt arbejde med, hvad gør vi på vores skole - hvilke kerneværdier gælder, her hvor vi bor", sagde Jelved om den proces, hun mener skal i gang. Lærerformand Anders Bondo Christensen fortalte, at han for knap et år siden ssad og talte med skolechefen i Sønderborg:

"Jeg sagde til ham, at når jeg engang var færdig med at være formand i Danmarks Lærerforening, kunne jeg godt tænke mig at lave en god skole i Sønderborg. Men så skulle jeg have et  frihedsbrev. For jeg vil ikke pålægge mine lærere at bruge en læringsplatform, som lærerne skal bruge til at lave bestemte undervisningsforløb på. Vi skal i fællesskab rive folkeskolen ud af finansministeriets styringsgreb", sagde han.

Departementschef: Vi har nærmest været styringsfanatikere

Jelved kommenterede:

"Det står allerede, i paragraf 2 stykke 2 folkeskoleloven, at det er skoleledelsen, der fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Vi skal ikke finde os i det - forvaltningerne skal ud af skolen. Hvis forvaltningerne bestemmer, hvad der skal foregå i skolen, så er de diskvalificerede på forhånd", sagde Marianne Jelved. Alexander Von Oettingen, der er prorektor på UCSyd og medvært for arrangementet, understregede, at der netop var lagt op til udvikling ude på skolerne.

"Den her proces og det, de har gjort i den her kommune, er meget decentralt og er netop et forsøg på at sige, hvad kan I gøre ude på den enkelte skole", sagde han og fortsatte:

"Jeg anerkender fuldstændig, at hvis ikke pædagogikken og skolerne har frihed til at arbejde, så dur det ikke. Og jeg er enig i, at læringsplatformene og den målstyring, der ligger der, er alt for meget. Udfordringen er at skrue ned for det uden at opgive mål - der skal være mål", sagde Alexander Von Oettingen.

Riisager slår fast: Målstyret undervisning er vejledende

Forskel fra klasse til klasse

Ordstyrer Ask Rostrup spurgte panelet, om skolen ikke altid vil være summen af de kompromisser, som forskellige aktører omkring skolen vil være villige til at indgå?

Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, tilsluttede sig, at demokrati er kompromis, men:

"Demokrati er også frihed til at gøre det på den måde, vi synes er bedst på vores skole. Det er den lokale frihed til at gøre det på vores skole, som jeg tror vi har glemt. Det handler om at nå frem til noget, der er pragmatisk, men også får sat synlige ord på, hvordan vi gør det hos os - så det bliver synligt for alle", sagde Mette With Hagensen.

Skolelederformand Claus Hjortdal fortalte, at han mere ser skolen som en sammensætning af en lang række ting end som et kompromis imellem dem.

"Det kan godt være, at meningerne er forskellige fra klasse til klasse og fra årgang til årgang. Det er derfor, vi skal invitere forældrene ind. For det kan være, at der nogle forældre, der siger: Vi vil gerne have det mere højskole-agtigt i den her klasse, mens en anden klasse vil have mere stringent undervisning", sagde skolelederformanden.

Alexander Von Oettingen forklarede, at problemet ikke er, at der skal indgås kompromisser: det er opgaven. Derimod er problemet, at dem, der skal indgå kompromiserne ikke længere taler samme sprog:

"Politikerne forstår ikke længere det pædagogiske sprog. Pædagogerne forstår ikke længere det politiske sprog. Mens forvaltning og styringsfolkene ikke længere forstår det pædagogiske sprog. Der er en opgave, at vi skal forstå hinanden. Lige nu styres det fra et skrivebord med tal, det bliver vi nødt til at forstå", sagde Alexander Von Oetingen.

Små robotter

Ask Rostrup opfordrede Peter Skov Jacobsen, der er biskop i Købehavns Stift, til  takomme med sit bud på, hvordan dannelsen og kundskaberne har det i folkeskolen. Biskoppen forklarede, at han mente, det stod skidt til med dannelsen.

"Vi ser på mennesket som et homo økonomicus - et økonomisk menneske hele tiden. Og det er, hvad vi er. Soldater i en nogens tjeneste. Og vi er alle sammen underlagt det. Dannelsen har det skidt, fordi vi er kommet til at se os selv, som små robotter. For mig er mennesker dybest set mysterier, der skal agtes og værnes. Og det er ikke robotter, der skal fyldes viden på".

Marianne Jelved returnerede:

"Jeg er uenig med biskoppen. Du tegner et meget negativt billede af Danmark. Det menneskesyn gør sig ikke gældende der, hvor jeg færdes. Det er jo os, som mennesker, der agerer i forhold til det. Jeg vil ikke finde mig i, at blive betragtet på den måde - så må man gøre oprør", sagde den radikale ordfører og pegede på, at hun har lærererfaringer fra et halvt århundrede.

"Jeg har været lærer siden '67, og der været rigtig mange idiotiske ting, i de år jeg har været lærer. Og så må man som lærer gebærde sig på en sådan måde, at man beskytter det, som er ens ideal. Ens grænser for, hvordan man har det med eleverne, og kollegaerne. Og så tager man sine kampe. Verden er ikke så sort, som du gør den til, men den kan blive det, derfor skal der fokus på ledelse, der beskytter skolerne", sagde hun.

Anders Bondo Christensen kommenterede:

"Skolen har ændret sig rigtig meget, siden du var praktiserende lærer. Styringssystemerne er blevet langt mere massive. Skolens resultater skal meldes ind til kommunalbestyrelserne, og de sidder i Undervisningsministeriet og ser på, hvad der er underpræsterende skoler. Så de styringsmekanismer, der er, får langt større betydning end formålsparagraffen. Jeg enig i, at formålsparagraffer skal i højsædet, men styringsmekanismerne betyder meget", sagde lærerformanden. Claus Hjortdal havde også en replik til biskoppen - at vi selv er ansvarlige for den fortælling, vi skaber om skolen. Og test har der været i mange år i skolen.

"Det er ikke fordi, vi ikke har lavet test og set resultater. Men vi laver en historiefortælling om det nu. Vi kan være ligeglade med, at der er nogen inde på Christiansborg, der vil lave ranglister, hvis vores lokalpolitikere vælger at gå op i, om vi løfter eleverne. Test og målinger skal bruges til at se, om vi overser nogle elever, og om de alle sammen bliver dygtigere, det er det, vi skal", sagde Claus Hjortdal. Spørg barnet

Forældreformand Mette With Hagensen, pegede på den pudsighed, at forældre går ud fra, at de får den endelige sandhed, når de får elevernes resultater i nationale test.

"Det er det, vi er kommet til at tro. Der er et ministerielt stempel på, det er særlige test, som vi tager ved særlige lejligheder. Vi tillægger de her test en særlig værdi. Og når vi så n får at vide, at de ikke måler det, som vi tror, og de har nogle usikkerhedselementer, så bliver vi hamrende usikre som forældre. Hvad skal vi så tro på? Vi har så meget brug for, at vide at vores børn lærer noget og flytter sig. Det er et forfærdeligt arbejdsmarked, vores børn skal ud på, så de skal lære alting, og vi skal bare måle på det", sagde forældreformanden.

Alexander Von Oettingen mente, at det er et spørgsmål om, om testene er retfærdige:

"Hvis man tester i skolen, hvis man evaluerer, skal man stille spørgsmålet, er det, vi gør lige nu retfærdigt overfor barnet? Hvorfor skal vi offentliggøre test og gemme dem i databaser", sagde prorektoren og henvendte sig til Mette With Hagensen.

"Jeg forstår ikke, at du siger, at du har brug for det. Jeg har tre børn, som klarer sig dårligt i test, men jeg ved udmærket, hvor de er", sagde han.

Mette With Hagensen svarede:

"Alexander, du har en vis indsigt i de her ting, jeg taler også om forældre, der ikke har den pædagogiske indsigt".

"De elsker deres børn, de ved da, hvor de er henne - behøver de en pædagogisk indsigt forr det?", svarede Von Oettingen.

Mette With Hagensen forklarede, at det ikke er hende selv, der har behovet for nationale test:

"Vi har brug for trygheden i, at vores børn lærer noget. Der har vi tidligere fået karakterer, nu får vi nationale test. Personligt har jeg det som dig, men når vi snakker den brede forældregruppe, så kan vi godt lide at få en melding fra skolen, hvordan går det med vores barn".

"Så spørg barnet", svarede Von Oettingen.

Debatten bølgede i går aftes frem og tilbage imellem panelet, det næste år glider den videre ud på skolerne i Aabenraa Kommune, hvor de forskellige skoler skal komme med deres bud på, hvad der er 'den gode skole' for dem.