Folkeskoleforligskredsen er langt om længe nået til enighed: Bindingerne i Fælles Mål skal løsnes, så lærerne får et større professionelt råderum til at tilrettelægge undervisningen. Derfor skal folkeskoleloven, bekendtgørelsen om Fælles Mål og Undervisningsministeriets vejledning ændres, så de afspejler de politiske intentioner.

Helt konkret skal de 215 overordnede kompetencemål fortsat være bindende, det samme gælder de 866 færdigheds- og vidensområder, mens de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende.

"På den måde vil de overordnede mål for, hvad eleverne skal kunne i fagene, være de samme, men med en øget frihed lokalt til at planlægge, hvordan man når dertil. Der ændres ikke på indholdet af hverken de 215 eller de 3.170 mål. Af hensyn til fagligheden og den almene dannelse ændres der ikke på reglerne om, at historiekanonen og dansk litteraturs kanon skal indgå i undervisningen. Dansk kultur og litteratur vil fortsat have en nøglerolle i folkeskolen", fremgår det af en pressemeddelelse.

Undervisningsminister Merete Riisager siger om aftalen:

"Det er fantastisk, at vi faktisk kan blive enige om at løsne bindingerne på Fælles Mål, så skoler og lærere får et større professionelt råderum til at tilrettelægge undervisningen. Der gives mere plads til den levende undervisning og de faglige ambitioner. Det er resultatet af den her aftale", siger hun til folkeskolen.dk

Hun fortæller, at forløbet har været langt, men at det vigtige nu er, at der er lavet en aftale, som alle er glade for og stolte af.

"Det er min erfaring med politik, at det er lettere at beslutte at regulere noget end at give frihed tilbage, derfor er det flot, at forligspartierne kan kigge hinanden i øjnene og lave sådan en aftale. Det er godt gået. Det tyder på, at man i forligskredsen har viljen til at se helt ud i klasselokalet og se, hvordan tingene fungerer derude", siger Merete Riisager.

Lærerformand Anders Bondo Christensen er glad for forligskredsens aftale:

"Det flugter rigtig godt, med det vi har sagt. Det kan vi kun være glade for. Om det er os, de har lyttet til, det er ikke så afgørende. Jeg er glad for, at de er landet på noget, der giver meget mere mening end det udkast, vi så i sidste uge", siger han til folkeskolen.dk.

Forligskredsen: Nej til kommunale mål i skolen

Praktisk og symbolsk betydning

Anders Bondo mener, regelforenklingen har både en praktisk og en symbolsk betydning.  

"Det har både en praktisk betydning og en stor signalværdi, der siger, at 'vi vil noget andet med skolen'. Mange lærere vil se det som en lettelse i dagligdagen, og det er samtidig et meget vigtigt signal fra forligskredsen til lærerne, der siger, 'vi har tillid til jer, vi behøver ikke formulere tusindvis af mål for, at I kan lave god undervisning. Det kan I godt selv finde ud af'", siger DLF-formanden.

Undervisningsministeren er enig i, at der er en stærk signalværdi i aftalen:

"Jeg mener bestemt, det har en signalværdi om, at det er det, der foregår i klasserne, der er det vigtige, og at der er plads til den levende undervisning. Det betyder ikke, at man ikke skal arbejde med Fælles Mål. Det skal man. Der skal bare være rum og plads til at arbejde med de faglige ambitioner for, hvad eleverne skal lære. Og man skal stadig arbejde med mål for eleverne, men måden hvorpå man gør det skal være mindre mekanisk", siger Merete Riisager.

DLF: Tag et reelt opgør med måltyranniet

Tager pusten af læringsmålstyringen

Keld Skovmand er lektor ved Center for anvendt skoleforskning ved UC Lillebælt og forfatter til bogen: "Uden Mål og med - forenklede fælles mål?". Han satte med bogen fokus på og kritiserede, at der med "forenklingen" af fælles mål reelt blev flere bindende mål. Han ser den nye aftale i forhold til læringsmålstyret undervisning.

Jelved om læringsmålstyring: "Loven giver ikke hjemmel til det" 

"Det tager pusten ud af den læringsmålstyrede undervisning. Fordi grundpræmissen med læringsmålstyret undervisning er, at det nederste niveau af færdigheds- og vidensmål skal nedbrydes til læringsmål og tegn på læring. Nu kommer styringskæden til at vende den anden vej, fordi man skal se opad mod de overordnede kompetencemål, fagformål og skolens formål. Man vender målbøtten om - det giver frihedsgrader, men forpligter også lærerne på fagenes formål og skolens formål, fordi det bliver muligt for lærerne at begrunde mål i skolens formål snarere end en masse fragmenterede bindende færdigheds- og vidensmål", siger Keld Skovmand.

Merete Riisager blev først selv en del af forligskredsen, da Liberal Alliance november sidste år kom i regering, og hun var derfor ikke var med, da Fælles Mål første gang blev "forenklet":

"Sådan som jeg forstår forligskredsen har det hele tiden været hensigten, og nu er det også virkelighed. Det er noget, der skal have betydning helt ud i klasselokalet og give frirum til den gode undervisning", siger Merete Riisager.

Betydning helt ud i klasselokalerne

Som en del af aftalen skal også Undervisningsministeriets vejledninger laves om.

"Nu skal vi i gang med at justere vejledningerne som en naturlig konsekvens af aftalen, fordi man skal arbejde mere hierarkisk med målene. Det vil få betydning helt ud i klasselokalerne. Men hvad der præcist kommer til at stå, er for vanskelligt at redegøre for nu. Men der skal ske en regulering af vejledningerne, for det har været for stramt styret", siger Merete Riisager.

Lovforslaget om ændringen af bindingerne for Fælles Mål forventes fremsat ved Folketingets åbning i oktober 2017 med henblik på ikrafttrædelse fra den første hele måned efter vedtagelsen. Der kommer desuden en evaluering af Fælles Mål efter fire år. Evalueringen vil både have et kvantitativt og et kvalitativt sigte.

KL bakker op om færre bindende mål