"Lærerne oplever næsten ingen udvikling på de centrale elementer i en længere og mere varieret skoledag". 

Sådan lyder konklusionen på en ny rapport fra Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning (Kora). Forskerne bag rapporten har hvert år siden 2014 spurgt cirka 6.500 dansk- og matematiklærere og cirka 1.100 pædagoger fra omkring 200 skoler om deres oplevelse af centrale elementer i den længere og varierede skoledag, der skulle blive til virkelighed med reformen.

Flere pædagoger i undervisningen

Og her to år inde i reformens levetid er lærernes dom klar: Der er i perioden 2014-2016 ikke sket nogen nævneværdig udvikling på fokuspunkter som ro og orden, brug af Fælles Mål, variation i undervisningsformer, fokus på faglighed og trivsel, feedback til eleverne, teamsamarbejde og pædagogisk faglig sparring og anvendelse af it i undervisningen.

Ikke større fokus på faglighed

Forliget om en ny folkeskolereform blev i 2013 præsenteret under navnet 'Et fagligt løft af folkeskolen'. Spørger man lærerne er der dog ikke sket nogen ændring i deres fokus på faglighed, siden reformen trådte i kraft.

Reform-forskning: Problem at skaffe kvalificerede lærere

I Kora-rapporten stilles lærerne tre spørgsmål i et spørgeskema angående nogle overordnede temaer. Under temaet fokus på faglighed, bliver lærerne spurgt, hvor stor vægt de lægger på (1) at udvikle elevernes faglige viden og færdigheder, (2) at forberede og motivere eleverne til en ungdomsuddannelse og (3) at give udtryk for høje forventninger til elevernes faglige præstationer.

Lærernes samlede svar danner et index fra 0 til 1, og det var i 2014 på 0,70 og i både 2015 og 2016 på 0,68.

Ifølge ph.d. og seniorforsker i Kora Rasmus Højbjerg Jacobsen er der tale om statistisk signifikante udsving, men på langt de fleste parametre, forskerne har målt, er udsvingene så små, at det kun i meget lille grad afspejler en ændring i lærernes praksis set over tid.

Den måde, spørgeskemaundersøgelsen er udformet på, gør det til gengæld umuligt at spore en udvikling over tid på underpunkterne under hvert tema.

Reform-forskning: Skolelederne har mindre frihed til at lede

For eksempel kan mange flere lærere nu lægge vægt på at udvikle elevernes faglige færdigheder i forhold til 2014, men hvis udviklingen tilsvarende er gået den anden vej i forhold til at give udtryk for de forventninger over for eleverne, forbliver den samlede indeks-værdi den samme.

"I princippet kunne man godt vise alle svar på alle spørgsmål, men spørgsmålene er konstrueret ud fra, at det skal kunne sige noget om nogle overordnede emner. Det er en del af opdraget til rapporten, men det giver også fagligt bedre mening at afrapportere en samlet score på et overordnet emne, når man på denne måde skal undersøge udviklingen over tid", siger Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Mindre brug af nationale test og elevplaner

Ud af alle de temaer, forskerne har undersøgt i lærerdelen af undersøgelsen, er det kun under punktet bevægelse i undervisningen, man ser en mærkbar ændring i lærernes praksis fra 2014-2016.

Her bruger 72 procent af lærerne nu bevægelse i deres undervisning en gang om ugen mod 58 procent i 2014.

Lærerne bruger mere bevægelse i undervisningen

Den næststørste ændring ser man på spørgsmålet om, hvorvidt lærerne bruger nationale test og elevplaner. Her faldt indeks fra 0,61 i 2014 til 0,54 i 2015 til 0,53 i 2016.

Her er lærerne blevet spurgt, om de bruger nationale test til vurdering af den enkelte elev samt om de oplever elevplanen som et redskab, der understøtter elevens læring og skole-hjem-samarbejdet.

"Her kan man ikke ud fra tallet sige noget om, om det er den konkrete anvendelse eller oplevelsen af, at anvendelsen er nyttig, lærerne oplever som lidt dalende", siger Rasmus Højbjerg Jørgensen.

Elever uimponerede over omfanget af åben skole

På alle andre undersøgte parametre - ro i klassen, brug af Fælles Mål, variation i undervisningsformer, åben skole, fokus på faglighed, fokus på trivsel, brug af læringsmål, undervisningsdifferentiering, faglig sparring og støtte til elever - har lærerne altså oplevet minimale udsving de seneste to år.

Læs hele rapporten her: