Med folkeskolereformen skal der styres på mål og resultater og gives mere frihed på midlerne til at nå målene. Men sådan er det ikke blevet. Skolelederne bliver i dag både styret på mål og midler.

Kommunerne regulerer i forhold til personaleforhold - for eksempel hvor meget af den understøttende undervisning der skal læses af pædagoger og lærere. Og kommunerne øger også styringen af, hvilke undervisningsmetoder skolerne benytter. Det fremgår af SFI-rapporten: "Skoleledelse i folkeskolereformens 2. år", som er udkommet i dag.

Skolelederformand Claus Hjortdal ærgrer sig over tendensen:

"Vi kan se, at det på kommunalt plan flere steder er vedtaget, at der skal være en del af den understøttende undervisning, der skal varetages af pædagoger. Der er nogle kommuner, hvor det er 70/30, og der er nogle, hvor det er fordelt lige mellem lærere og pædagoger. Derfor bliver vi som skoleledere nødt til at leve op til de krav. Det er en styring direkte ind i, hvordan vi skal tilrettelægge tingene. Uanset om man mener, det er kvalitet eller ej, så er det et bundet mandat".

Rapport: Skoleledere har mindre ledelsesrum efter reform

Lovet større frihed

SFI-forskerne peger på, at det strider mod den nyeste viden at regulere på den måde:

"Det er imidlertid en vigtig del af moderne ledelses- og styrings-principper om mål- og resultatstyring, at en øget mål- og resultatstyring bør   modsvares af en reduceret styring af midler for at virke effektivt", står der i rapporten.

Også skolelederformanden peger på, at det er stik imod intentionen med folkeskolereformen.

"Vi var lovet en stor frihed, som har vist sig at være illusorisk, fordi det kommunale niveau går ind og lægger deres hånd på en masse ting, de gerne vil bestemme over", siger Claus Hjortdal.

Lærerne bruger mere bevægelse i undervisningen

Væk fra skolerne

I rapporten fremgår det, at skolelederne i 2015 i gennemsnit var 6,5 dage på kursus om folkeskolereformen. I 2016 brugte lederne i gennemsnit otte dage.

Samtidig gør kommunerne i højere grad brug af lederne til andre opgaver også:

"Vi bliver brugt på det strategiske niveau, og det kan der være noget interessant i, men det hiver os væk fra skolerne og skolernes hverdag. Samtidig er der blevet færre ledere - og det forventes, at vi skal levere ledelse tæt på", siger Claus Hjortdal. Pointen bakkes op i SFIs rapport, hvor det fortælles at:

"der nu knap (er) så megen generel pædagogisk ledelse per lærer som i 2011".

Til gengæld er der mere specifik ledelse i forhold i forhold til pædagogiske elementer, der er en del af folkeskolereformen.

Mere ledelsesret: Kommuner skifter skoleledere ud

Ny teamstruktur overrasker

I rapporten anføres det desuden, at der er færre forskellige teamformer end før folkeskolereformen blev indført. Hvor der tidligere var flest klasseteams, går tendensen i dag mod de noget større afdelingsteam.

"Tidligere SFI-undersøgelser har ellers vist, at elever på skoler med klasseteam klarer sig bedre fagligt end andre elever, mens der ikke kunne konstateres nogen positiv betydning af de øvrige teamformer", skriver forskerne om team-samarbejdet.

Elever uimponerede over åben skole

Claus Hjortdal opfordrer til, at skoleledernes ledelsesrum bliver taget alvorligt. Han peger på, at der de sidste fire år er forsvundet 16 procent af landets ledere, noget af den afgang kan forklares med skolelukninger - i rapporten står, at der er blevet 10 procent færre mellemlederne.

"Det er ikke der, man skal spare, når man skal indføre en stor reform", siger Claus Hjortdal.