Både i 2014, kort efter folkeskolereformens implementering, og i 2016 udtrykker 94 procent af danske folkeskoleelever, at de i lille grad oplever ekstern undervisning. Det viser en ny kortlægning af elevernes oplevelser af folkeskolereformen her to år efter dens indførsel fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Eleverne har fået en række spørgsmål om, hvor tit de får besøg af eksterne undervisere, og hvor tit de er modtager undervisning uden for skolens mure. Her er det altså mere end ni ud af ti, der vælger svarmuligheder, som udtrykker, at det sker sjældent.

Åben skole blev ellers fremlagt med en vision om, at et øget fokus på elevernes møde med omverdenen og undervisning af fagfolk udefra skulle øge elevernes faglige præstation og forberede eleverne bedre til arbejdslivet.

Halvdelen af kommunerne synes, det går godt med åben skole

Ikke nået i mål

Ifølge forskningschef på SFI, Mette Deding, er elevernes vurdering et udtryk for, at vi ikke er nået i mål med den åbne skole.

"Ekstern undervisning har altid været en del af undervisningen, men pointen med reformen og åben skole var, at der skulle komme mere af det. Det var intentionen i reformen, at der skulle flere eksterne aktører ind i undervisningen, men elevernes svar tyder på, at det ikke er lykkedes", siger Mette Deding.

Ifølge forskeren er der to årsager, der kan lægge til grund for elevernes hårde vurdering af den åbne skole. Den ene er, at spørgsmålene i spørgeskemaet har været for svære til, at eleverne har kunnet svare rigtigt på dem.

"Jeg tror, man skal lade være med at lægge for meget vægt på, præcis hvor mange der siger, at der er lidt ekstern undervisning. For elever tænker de her spørgsmål meget specifikt, så når man spørger, hvor ofte i løbet af den sidste måned, de har været uden for skolen, så tænker de i ekskursioner og ture. Men der kan jo sagtens være andre måder, man som lærer kan inddrage eksterne undervisningsformer", siger Mette Deding.

Skolerne nedprioriterer åben skole

Den anden årsag, Mette Deding forklarer elevernes svar med, er, at skolerne ikke er nået til den del af reformen endnu, der handler om Åben Skole.

"Selvfølgelig er skolerne ikke i mål med åben skole, det ville være meget, meget mærkeligt. Der er stadigvæk andre ting, som i det store billede er mere væsentligt. Lærerne skal tage sig af mange andre ting som understøttende undervisning og faglig fordybelse. Det er jo rigeligt, så det her står måske ikke først for. Og det er fuldt forståeligt. Det tager lang tid at implementere reformen, og to år er ikke lang tid", siger hun.

Åben skole: Planlægningen kræver lærer-resurser

Heller ikke lærerne oplever, at der er mere fokus på åben skole i 2016 end for to år siden.

I en anden dugfrisk rapport fra Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners analyse og forskning, Kora, svarer godt 6.500 dansk- og matematiklærere, at de kun i meget svagt omfang har øget brugen af eksterne undervisere eller flyttet undervisningen ud fra skolens matrikel i perioden 2014-2016.

Området bliver nedprioriteret og med rette, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

"Hvis man skal lave en kvalificeret undervisning, hvor man skal inddrage andre faggrupper, så kræver det enormt meget af læreren. Hvis man skal sørge for høj faglighed, så man skal sørge for, at det samarbejde, man har, understøtter den faglighed og den undervisning, som man er i gang med. Det nytter ikke at tage på museumsbesøg uden at have gennemtænkt, hvordan det skal bruges", siger han og fortsætter:

"Så det er et godt eksempel på, at politikerne kræver flotte og ambitiøse resultater, og samtidig giver lærerne mindre tid til det. Det nytter ikke, at man skruer højt op for undervisningstimetallet og samtidig forlanger af lærerne, at de skal lave det her", siger Anders Bondo Christensen.

Læs rapporten her: