Regeringens lovforslag om særlige undervisningstilbud rummer ikke krav om, at underviseren skal være læreruddannet og eller til, hvor mange der må undervises sammen. Over 10.000 har på nuværende tidspunkt skrevet under på en underskriftsindsamling, som blandt andre DLF står bag, imod lovforslaget. 

Undervisningsordfører i Alternativet Carolina Magdalene Maier har bedt Ellen Trane om at redegøre for det forskningsmæssige belæg for regeringens forslag om at lempe reglerne. Men:

"Det har aldrig indgået i begrundelsen for at oprette et nyt særligt tilbud til flygtningebørn, at der skulle være direkte forskningsmæssigt belæg herfor", skriver Ellen Trane Nørby i et svar til Alternativet-ordføreren.

DLF revser lovforslag: Integration af flygtningebørn svækkes

Ikke kun én god måde

Undervisningsministeren skæver dog alligevel til forskningen og fremhæver et litteraturstudie foretaget af Rambøll, som siger, at der ikke kun findes én god måde at tilrettelægge modtagelsestilbud. Og Ellen Trane mener ikke, at kommunernes nuværende tilbud - altså modtageklasser - nødvendigvis har været lige vellykkede.

Når der samtidig kommer flere flygtninge til landet, kræver det, at kommunerne får større mulighed for fleksibilitet i sammensætningen af undervisningstilbud.

"Derfor forventer jeg også, at kommuner og skoler bruger de mere fleksible rammer til at tilrettelægge nogle gode succesfulde undervisningstilbud med inddragelse af den viden, der er på området om, hvad der virker", skriver Ellen Trane.

Ekspert: Lovforslag ekskluderer flygtningebørn

I forhandlingerne har Socialdemokraterne har fået en række indrømmelser, blandt andet en såkaldt solnwedgangsklausul, som betyder, at loven automatisk udløber i 2021, medmindre andet vedtages. Dermed ser det pt. ud til, at der er flertal for forslaget, men Danmarks Lærerforening, BUPL, Uddannelsesforbundet, DUI-Leg og Virke og Dansk Psykolog Forening håber på, at underskriftsindsamlingen på skoleforalle.dk kan påvirke afstemningen i Folketingssalen, som finder sted den 3. juni.