Claus Hjortdal forklarede, at hele udgangspunktet for at arbejde for større inklusion tilbage i 2012 var, at man brugte for mange penge på segregering af elever til specialtilbud. Men at følge pengene for at se om de reelt er fulgt med eleverne fra specialtilbudene og ud i almenklasserne har været svært for ekspertgruppen.

"Det er blevet noget grumseri, fordi det er sket samtidig med en folkeskolereform, strukturændringer, arbejdstid og meget andet. Inklusionen er ikke en spareøvelse, men det har fået den konsekvens, at det er blevet et spareprojekt", sagde Claus Hjortdal på pressemødet, hvor undervisningsminister Ellen Trane Nørby, formanden for ekspertgruppen og gruppens to elevrepræsentanter fremlagde anbefalingerne og svarede på spørgsmål.

Ellen Trane Nørby vil ændre skolens formålsparagraf

De fortalte, at de i ekspertgruppen mener, at pengene er fulgt med ud, men at det er uigennemskueligt, fordi der samtidig har været mange besparelser ude på skolerne. Gruppen har dog kunnet se, at de kommuner, hvor inklusionen kører bedst, har en større gennemsigtighed i økonomien, og at det her kan ses, at pengene er fulgt med. 

Mangler kompetencer

Formanden for ekspertgruppen talte om de store brydninger, der er sket på skoleområdet de seneste år med faldende elevtal, folkeskolereform, arbejdstid og strukturændringer - der har været mange dagsordener på skoleområdet, og derfor har meget af inklusionen hængt alene på lærere og pædagoger, sagde han.

"Ude i virkeligheden ser det ud til, at resurserne ikke er fulgt helt med ud til inkluderende læringsmiljøer og holddeling - så vi kan ikke give et klart svar".

Ekspertgruppen anbefaler, at man ser på en tidligere indsats, så det allerede er på daginstitutionsområdet, der skal sættes resurser ind, så det bliver muligt at forebygge og ikke at skulle lave brandslukning senere.

Lærere om inklusion: Alle skal udvikle sig - ikke kun 96 procent

Claus Hjortdal sagde, at da amterne blev nedlagt, var der en specialviden, der blev placeret i Viso - den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. Det er en skrøbelig konstruktion, og der skal sættes ind for at styrke det område samtidig med at man skal styrke kompetenceniveauet for lærere og pædagoger, mener gruppen.

I ekspertgruppens rapport står, at kun 27 procent af lærerne mener, at de har kompetencerne til at kunne inkludere godt, mens 14 procent siger, at de mangler kompetencer til at arbejde med de børn, der har særlige behov. Det viser en undersøgelse, som omtales i rapporten. 

Mange får ingen støtte

I inklusionseftersynets rapport anbefaler gruppen større gennemsigtighed i forhold til prioritering af resurser til inklusion. Rapporten omtaler også flere undersøgelser om inklusion og blandt andet en kortlægning fra SFI, der har set på knapt 4.700 udskolingselever fra 7.-9. klasse. Her står at 8 procent af eleverne modtager støtte, 1 procent er under udredning, og at der derudover er 6 procent af eleverne, der vurderes at have behov for støtte, men som ikke modtager støtte i øjeblikket.

Skal skolelederne til at have en større grad af frihed til at sige, vi støtter ikke alle, som har brug for det på vores skole?

"Nej. Det handler om, at vi skal tvinge skolerne til at være bedre til at sige, hvad er det, man bruger pengene på", svarer Claus Hjortdal.

"Samtidig vil man tvinge skolerne til at sige, hvor mange penge, der bliver brugt af den samlede resurse. Og kan vi på en eller anden måde finde nogle genveje til at bruge pengene på en bedre måde"?

Han forklarer, at der skal være et opgør med silotænkningen. Han nævner et eksempel med en mor, der måtte stoppe med at deltage i en familieklasse på skolen, fordi hun blev sendt i beskæftigelsestilbud. Her kunne man stille spørgsmålet: hvad er vigtigst, morens eller barnets perspektiv? Han understreger, at det handler om at turde at ryste posen og se åbent på både skolens og kommunens økonomi.

I rapporten anbefaler ekspertgruppen også et bedre samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger. Samarbejdet mellem særligt social-, børne- og ungeforvaltningen opleves mange steder som en udfordring.