Der skal tages et opgør med sproget. I dag er ekspertgruppen, der skulle komme med et inklusionseftersyn, kommet med sine anbefalinger. Og gruppen mener, at ordet 'inklusion' står i vejen for inklusionen. I rapporten står:

"Inklusion er i høj grad blevet synonym med at føre elever tilbage fra specialtilbud til almentilbud. Begrebet inklusion har på den baggrund fået en negativ omtale".

Hjortdal: Inklusion er blevet et spareprojekt

I stedet anbefaler gruppe, at vi begynder at tale om "inkluderende læringsmiljøer".

Ekspertgruppens formand, skolelederformand Claus Hjortdal, forklarede, at:

"Grundlæggende er vi gået til angreb på sprogbruget. 96 procents- målsætningen har været en proces, hvor vi skulle have trukket flere over i folkeskolen. Det er blevet en stigmatisering, mellem "dem og os", og man italesætter det, nogen som inklusionsbørn. Det sprog vil vi gøre op med, vi vil gå fra inklusion til i højere grad at tale om inkluderende fællesskaber", sagde Claus Hjortdal og fortalte, at 95,2 procent af eleverne i dag går i den almindelige skole.

Bondo om inklusionseftersyn: Vi skal undgå at skyde med spredehagl

Dropper 96 procents-målsætningen

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) forklarede, at hele bevægelsen mod at 96 procent af eleverne skal gå i almenskolen, er vendt forkert:

"Fordi man ikke startede med at lave efteruddannelse og opkvalificering. Man startede med at sætte et mål for det", sagde ministeren og lovede, at regeringen vil lytte til anbefalingerne.

"Vi vil som regering lægge op til, at man dropper 96 procents-målsætningen. Og i stedet tager et børneperspektiv. Med fokus på det enkelte barns progression og udvikling og ikke tal og målsætninger", sagde ministeren. Hun mener, at anbefalingerne skal omsættes på den enkelte skole og kommune.

"Regeringen vil indlede drøftelser med Kommunernes Landsforening omkring målsætningerne - hvordan vi fremover kan arbejde med at sætte det enkelte barn i fokus, hvordfan vi får skabt lærende fællesskaber".

Lærere om inklusion: Alle skal udvikle sig - ikke kun 96 procent

Vil forsøge at få forligskredsen med

I rapporten anbefales det desuden, at ministeren "tager initiativ til en ændring af folkeskolelovens formålsparagraf om, at folkeskolen har ansvar for at tilbyde inkluderende læringsmiljøer, hvor eleverne udvikler sig i samspil med omgivelserne", står der i rapporten.

Til det sagde Ellen Trane Nørby:

"Jeg vil som minister søge tilslutning i folkeskoleforligskredsen til at lave de ændringer, I anbefaler: Både ændringer i formålsparagraffen, men også andre ting, I anbefaler i forhold til at lægge vægt på, at vi ikke længere skal tale om inklusionsbørn eller børn med særlige behov. Så ansvaret ikke ender hos det enkelte barn, men det er en opgave i forhold til, hvordan vi organiserer vores skole", sagde Ellen Trane Nørby.

Hun fortalte også, at regeringen ville "agere på" forslaget om at nedsætte et implementeringsudvalg.

Efter pressemødet talte folkeskolen.dk med Claus Hjortdal:

Tidligere har man talt om en rummelig skole. Så duede det ord ikke længere. Og man skulle i stedet tale om inklusion. Nu tager I et "grundlæggende opgør med sprogbruget".  Vil det gøre nogen forskel at skifte ordet ud?  

"Nu er vi færdige med at tilbageføre elever til normalområdet, der er ikke flere der skal tilbageføres. Fremover vil man sige, at de børn, der går i skolens distrikt, de skal som udgangspunkt gå på skolen. Så er der nogle børn, der har det virkelig svært som ikke kan. Vi skal ikke tale om et 'dem og os', men et fælles vi", siger Claus Hjortdal.