Børnene er 
de inkluderende eksperter

»Der var ingen vej tilbage. Vi havde ingen ordentlig relation længere, og jeg følte, at jeg havde opbrugt alle mine pædagogiske redskaber. Jeg kunne ikke komme længere selv«, forklarer Anders Dall, der er lærer på Gungehusskolen i Hvidovre.

Eleven var i konflikt i hvert eneste frikvarter. Han virkede irriterende på de andre elever, og i timerne svarede han igen, ville aldrig gøre noget, hvis en lærer havde bedt ham om det. Timerne endte indimellem i kaos, for alt afhang af, hvilket humør Jonas tog med ind i klassen. Læreren talte jævnligt med hans mor, der var AKT-støtte på ham, og intet hjalp tilsyneladende.

Hjælpen kom i form af det udgående team fra Sporet. De kom på skolen til et møde med læreren og skolelederen.

»Jeg var skeptisk over for, hvad de kunne gøre. Jeg kunne slet ikke se, at det kunne fortsætte med eleven i klassen. Jeg var helt ude i tovene. Drengen havde fået et dårligt ry i klassen og havde ingen gode relationer. Han spurgte mig på et tidspunkt, om jeg kunne blive rigtig sur. Ja, jeg kan godt blive vred, men jeg vil ikke stå og råbe ad børn, for gør man først det, så har man tabt«, fortæller Anders Dall.

Forælder: 
Nu går det meget bedre

Han var glad for, at teamet ville arbejde med hele klassen, for det troede han mest på, men han troede faktisk ikke, at teamet kunne gøre noget i forhold til denne elev. Forløbet gik dog rigtig godt, og i dag betegner Anders Dall det som en ny start for Jonas.

»Vi har en supergod relation nu. Det er dejligt, at teamet fik ret i, at de kunne gøre noget. Vi havde jo talt om, at eleven skulle skifte klasse eller skole, og jeg var meget tvivlende over for, om noget kunne lykkes her«.

Anders Dall forklarer, at teamet først observerede et par lektioner, hvor der tilsyneladende slet ikke var problemer i klassen. Han havde aldrig oplevet drengen sådan tidligere, men så gik arbejdet med klassen i gang. Hver gang teamet kom, gik klassen hen i nye rammer - et andet lokale - hvor de legede et par lege sammen. Derefter var der relationsarbejde, hvor alle sad i rundkreds og fortalte.

»Eleven fik sat ord på, hvad han syntes var svært. De andre lyttede. Han fik fortalt sin historie, sat ord på sine følelser, og andre i klassen fik også åbnet for noget. Så nu er der ingen konflikter i frikvartererne, og han har venner i klassen. Fagligt kunne han godt være mere på dupperne, og han har noget at arbejde med, men det er helt utroligt, at det kunne lykkes«.

For Anders Dall har det også betydet meget.

»Jeg kunne ikke have løst det her selv. Jeg kunne ikke mere. Det bedste var, at der kom nogle udefra«.