27 2.klasses elever myldrer ind i Nationalmuseets forhal og op i undervisningslokalet på 2. sal. De har taget turen fra Nørrebro til Indre by i København til fods - så har de også fået rørt sig i dag - men virker ikke det mindste trætte, da de slår ring omkring museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen, som står for dagens undervisning.

Rapport: Transportmuligheder har betydning for den åbne skole

Mellem rokokokjoler på giner, udstoppede høns og kasser med udklædningstøj, begynder snakken om dagens program. Klassen arbejder med fabler, og hvad er det nu lige det er for noget. En hånd kommer i vejret, og håndens ejermand fortæller, at hun kan huske "Det er noget om dyr". Og det er så sandt, som det er sagt. Så i dag er der safari på museet.

Men først skal alle elever have et pas, som det sig hør og bør, når man skal ud at rejse. Til elevernes udelte begejstring må de gerne beholde det. Safarihattene er til gengæld kun til låns, hvilket får en elev til at spørge til faren for at lus fra andre hoveder. Men nej, alle hatte kommer i fryseren efter brug, forsikrer omviseren, og det kan lusene ikke overleve. Så eleverne placerer hattene på hovedet, de er så rigeligt store at hårbøjler og hovedtørklæder ikke er en hindring.

Åben skole: Kunstnersamarbejde har givet tid til fordybelse

"Nu skal Indianna Jones af sted" udbryder en dreng, da klassen forlader undervisningslokalet og bevæger sig afsted mod museets udstilling om Danmarks oldtid.

Tæt partnerskab Blågårds Skole har indgået et tæt partnerskab med Nationalmuseet. Den årgang, der nu går i 2. klasse, skal besøge museet flere gange om året igennem hele deres skoletid. Her skal de modtage særligt tilrettelagde forløb, som beriger det, de i forvejen arbejder med. Og alle fag kan i princippet være en del af forløbet.

Forsker: Åben skole er en enestående chance

Det startede sidste år, hvor de daværende 1. klasse-elever var på alfabetjagt på museet. Her skulle de rundt og finde genstande, der begyndte med bestemte bogstaver. Matematikundervisningen har også været tilgodeset ved et besøg hvor eleverne fik udleveret gamle en- og to-ører og sendt rundt i samlingerne for at 'købe' det udstillede legetøj. "Vi er superglade for det. Det giver vores børn nogle helt andre muligheder, og jeg får som lærer nye vinkler på min undervisning, som jeg ikke finder i et traditionelt klasseværelse", fortæller lærer Astrid Rørdam. "Museet har nogle helt andre muligheder for at give eleverne ting i hænderne, udklædningstøj eller mulighed for at producere selv. Og det har vi elever, som virkelig profiterer af."

Kaos på museet

Blågårds Skoles 2.-klasser er ikke de eneste, der har fundet vej til Nationalmuseet i dag. I udstillingen opstår der nærmest trafikprop, da to skoleklasser skal passere hinanden mellem montrerne. Da det lykkes at få eleverne manøvreret ind i det rigtige rum, går en alarm i gang. En eller anden har ikke kunnet modstå fristensen til at række ud efter urokseskelettet, som kun er adskilt fra publikum med et lavt rækværk Så det er ikke helt let for lærere og omvisere at få klassen til at sætte sig mellem de udstillede ravfigurer fra stenalderen og oven i købet høre efter.

Heldigvis stopper alarmen igen, og så kan vi gå i gang. Eleverne gætter på, hvad de forskellig rav-amuletter egentlig forestiller for nogle dyr, det er nemlig ikke helt tydeligt. Men efter nogle vildskud - blandt andet giraf - kommer klassen frem til at en af dem er en bjørn. Det var sørme heldigt, for den fabel, det skal handle om er 'Gartneren og bjørnen'. Den, hvor bjørnen vil dræbe en flue på sin herres hoved med en sten og dermed kommer til at opfinde udtrykket bjørnetjeneste - i den oprindelige betydning.

Ny blog om Åben skole

Mette Byriel-Thygesen læser fabelen op for klassen på vers, og det kræver lidt forklaring for helt at forstå meningen. Men eleverne har flere gode bud på historiens morale: "Tænk dig om, før du handler" foreslår en. En anden mener at man kan lære at "hjælp ikke altid er en hjælp" og en mener at man skal passe på med at stole på dyr.

Åben skole beriger både skole og museum

Mette Byriel-Thygesen , som er ansvarlig for projektet med de såkaldte adoptionsklasser, fortæller at partnerskabet hjælper museet til at skabe bedre undervisning, også for de skoler 'bare' benytter sig af museets almindelige tilbud om omvisninger.

"Når de samme børn kommer herind igen og igen, kan vi se hvad der gør indtryk på dem" siger hun. "det er ikke nødvendigvis det vi tror. Denne her klasse var for eksempel ind og snakke om jul i gamle dage. Vi havde blandt andet fokus på at de skulle lære 'gammeldags' ord som for stadsestage, men når jeg taler med dem nu, snakker de om at børn kun fik en julegave eller at man ikke vaskede hænder efter toiletbesøg."

Elever hjælper museum med at udvikle dilemmaspil

Nationalmuseets projekt med at adoptere en årgang på en skole er et ambitiøst eksempel på et åben skole-partnerskab, som nok vil være for stor en mundfuld for mange kulturinstitutioner. Men der er ingen grund til ikke at lade sig inspirere af delelementer, mener Mette Byriel-Thygesen. "Alfabetjagten er jo for eksempel lige til kopiere, også for små museer" siger hun.

Viden man husker

Omvisningen fortsætter forbi en altertavle med en due, hvilket giver anledning til endnu en fabel og ender ved en montre om tro og overtro. Her ligger et ræveskelet, og der har klassen været før. En af eleverne har nemlig sidste år haft netop dette skelet som sit emne, da klassen præsenterede museets udstillede genstande for hinanden og for deres forældre. Og han kan stadig huske hvorfor skelettet er kommet på museum, hvilket han meget gerne vil dele: Et ræveskelet begravet foran døren på et hus beskyttede mod trolddom.

Klassen og omviseren tager sig tid til at genopfriske den viden, inden de vender tilbage til det, der er dagens emne, nemlig dyrefabler. Denne gang handler det om ræven, der drillede storken og selv blev drillet tilbage. Eleverne fanger moralen, men er herefter også ved at have fået indtryk nok. Flere overlader deres safarihatte til lærerne, inden de sjosker efter omviseren til undervisningslokalet for at samle op på dagens lærdom. Det kniber med at holde ro og eleverne skal hjælpes noget på vej inden de melder sig med svar på omviserens afsluttende spørgsmål.

"En time, det er hvad de kan holde til. De er jo så små endnu" siger Astrid Rørdam. Klassen myldrer ud i museets garderobe og finder overtøjet frem. Så går turen tilbage mod Nørrebro.