Nej, det er ikke nyt, at der er stor læring i kunst. Den tænkning går helt tilbage til Aristoteles. Men det er nyt, at det ligefrem er politisk bestemt, at kunsten skal ind i skolen.

"Jeg mener, at det er en enestående chance, at det er blevet en strategisk politisk beslutning. Det betyder ikke bare, at der er penge til projekterne, men også, at der er politisk opbakning på Christiansborg, men også regionalt og blandt skolelederne". Sådan lyder det fra forsker ved institut for læring og filosofi ved Aalborg Universitet Tatiana Chemi.

Hun er i øjeblikket ved at starte et forskningsprojekt op, som skal følge samarbejder mellem ni skoler, kunstnere og kulturinstitutioner. Her skal hun se på udfordringer, fordele og ulemper i samarbejdet.

Den Åbne Skole mellem læring og kunst: partnerskab, konflikt eller høflig samtale?

"Vi ved fra tidligere, at noget af det, der ofte er udfordrende, er, at kunstnerne og lærerne kommer med to forskellige kulturer. Lærerne har fokus på det læringsmæssig udbytte, mens kunstnerne er interesserede i at få lavet et godt kunstværk. Det er der også læring i, men det kræver en helt anden måde at tænke på".

Projektet skal være færdigt og skal præsenteres i juni 2017, og det vil inkludere en række forskellige kunstarter som fx rap, dans, billedkunst og streetart.

Haarder og Trane Nørby: Den åbne skole er måske reformens vigtigste element

Det skal være kvalitet

Tatiana Chemi har forsket i kunst og læring gennem mange år, og hun er overbevist om, at der er meget at hente både for elever, lærere og kunstnere.

"Når sådan et samarbejde fungerer, så handler det jo om dannelse og mangfoldig læring. Man kommer til at tænke og reflektere mangfoldigt og empatisk. Ikke bare at reflektere, men at udvikle evner til at vide, hvordan man reflekterer. Det er ikke kun logisk og rationelt, men sanseligt, emotionelt og kropsligt. Kunsten kan tilføje en anden dimension til det, skolen normalt giver".

Hun er helt bevidst om, at skolerne allerede beskæftiger sig med kunst og ind i mellem har samarbejder de med kunstnere og institutioner. Men det er ikke nok, hvis det ikke er kvalitetstilbud over længere tid.

"Det må ikke bare være et frikvarter. Man skal arbejde ligeså hårdt, men selvfølgelig også have det sjovt. Der er mange misforståelse i mødet med kunsten, og det er blandt andet nogle af dem, jeg håber, vi kan finde nye data på og afhjælpe i projektet".

På en del skoler bliver det kunstneriske partnerskab initieret af en dansk- eller matematiklærere, snarere end billedkunstlæreren eller musiklæreren. Men det ser Tatiana Chemi ikke nødvendigvis et problem i.

"Det her handler også om at kunne sætte spørgsmåltegn ved ens egen faglighed og være åben over for det kunstneren kommer med og at være villig til at eksperimenter med kunst i hverdagen. Og jeg kan sagtens se spændende samarbejder med dansk eller matematik også".

Bagud i forhold til andre nordiske lande

Danmark har længe været bagud på dette område i forhold til de andre nordiske lande, fortæller Tatiana Chemi, så hun er meget begejstret for, at den åbne skole i reformen sætter så meget fokus på det kreative.

"Det er nyt, at man italesætter det på den her måde i Danmark. Jeg tænker, at det måske også kan bidrage til at balancere lidt i forhold til det store fokus på karakterer og test og præstationer, som politikerne eller har i forhold til skolen. Der ligger simpelthen et kæmpe læringspotentiale i kulturmødet".