KL vurderer, at cirka 15.000 flygtningebørn skal integreres i skole og daginstitutioner i år. Det kræver penge, som kommunerne ikke mener, at de har.

"Antallet af flygtningebørn nødvendiggør formentlig 700-800 modtageklasser i år. Det er ikke gratis!", lød det fra KL-formand Martin Damm i åbningstalen på Kommunaløkonomisk Forum i går. Og til Danske Kommuner siger han: "En ting er penge, et andet er, om vi overhovedet kan skaffe det, vi har brug for. Det her rammer ind i en situation, hvor der efterhånden er mangel på folkeskolelærere i al almindelighed".

På baggrund af antallet af modtageklasser skal der findes mindst 748 ekstra lærere, og flere hvis man vil have to lærere i modtageklasserne.

KL har foreslået at man ophæver grænsen på max 12 elever i modtageklasserne, og finansminister Claus Hjort Frederiksen synes, det er en god ide.

Finansministeren: Flere elever i modtageklasserne er en god ide

Det synes lærernes formand Anders Bondo Christensen til gengæld på ingen måde:

"Det er et helt håbløst forslag. Alle ved, at de her børn har nogle helt særlige udfordringer. Det løser man ikke ved at proppe flere ind i en klasse. De har i den grad brug for den personlige kontakt til læreren, for de har ting med i bagagen som vi almindelige priviligerede danskere har ufatteligt svært ved at forestille os".

Mange lærere vil få flygningebørn i deres klasser 

Danmarks Lærerforenings kongres besluttede i september, at man ville afsøge mulighederne for, "hvordan foreningen aktivt kan være med til at give flygtningebørn en god tilværelse i Danmark i samarbejde med andre organisationer". Lærerforeningen har holdt en række møder med BUPL, Dansk Røde Kors, Børns Vilkår, Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet. Sammen med nogle af organisationerne forsøger Lærerforeningen at stable kurser på benene for lærere, der skal undervise flygtningebørnene.

DLF vil hjælpe flygtningebørn til en god hverdag 

"Man kunne jo forestille sig mange forskellige initiativer, men hjælpeorganisationernes råd til os var, at vi skal prioritere vores indsat til at opkvalificere de lærere, som nu skal undervise flygtningebørnene. En ting er modtageklasserne, men på længere sigt er det jo rigtigt mange lærere, som kommer til at have flygtningebørn i deres klasser, og de skal have viden om, hvordan de skal undervise børn, der ikke har fået undervisning i flere år og som stort set alle har været udsat for meget traumatiske oplevelser og har været igennem en dramatisk flugt".

Det er planen at finde finansiering til kurserne, så DLF kan stille dem gratis til rådighed for kommunerne, som så alene skal finde penge til vikardækning.

Lærermangel er et generelt problem 

I Norge har regeringen taget initiativ til en pulje, hvor lærere der gerne vil hjælp med at undervise flygtningebørn, kan melde sig. Men det er ikke et system, som Anders Bondo kan se en ide i at kopiere i Danmark.

Norge: Lærere opfordres til at melde sig til akut asylhjælp

"Der er ikke et særligt problem ved at tiltrække lærere til modtageklasserne, men vi har det generelle problem, at alt for mange lærere har valgt folkeskolen fra. Der er ikke mangel på lærere i Danmark, men i folkeskolen. Og det er helt andet problem, som vi er nødt til at få løst".

Langt flere lærere forlader folkeskolen 

Anders Bondo kunne godt tænke sig, at diskussionen om flygtningebørn i skolerne blev holdt adskilt fra diskussionen om, hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod.

"Der er ingen tvivl om, at det bliver en omkostning for det danske samfund. Men de her børn er i Danmark og de kommer til at bo i Danmark i mange år fremover. De bliver en del af det danske samfund, og det at sikre at god start vil være afgørende. Både for børnenes skyld, men også for samfundet. Og her er en god start i børnehaver og skoler jo helt afgørende. Modtageklasserne er utroligt vigtige, så at forringe kvaliteten af hele det fundament, som der skal bygges videre vil være en utroligt tåbelig prioritering".