"Inklusion i idrætsundervisning og bevægelse kan være en svær opgave. Vi undrede os over, at lærerne ikke brugte vores rådgivning. Derfor lavede vi en undervisningsvejledning i 2012, og i den forbindelse forsøgte vi at udbyde kurser. Men der var ikke efterspørgsel efter dem. Vi fik at vide, at lærerne skulle bruge deres sparsomme tid til læsekurser og lignende", siger idrætskonsulent Tine Soulié.

Planen er at lave en ny vejledning

Undervisningsvejledningen ligger stadig på videnscentrets hjemmeside, og centret har netop i samarbejde med Undervisningsministeriet lagt materiale om inklusion i idrætsundervisningen på EMU-portalen. Derudover kan man finde en database med tilpassede aktiviteter og artikler på hjemmesiden, og centrets bibliotek har bøger og film til hjemlån.

Også Handicapidrættens Videsncenter kæmper for sin fremtid 

"Vores plan er at lave en ny vejledning, som passer til de nye Fælles Mål, og vi vil stadig gerne på sigt følge op på materialet med kurser om bevægelse i skolen i samarbejde med Byskovskolen i Ringsted, som både underviser almene elever og elever med funktionsnedsættelser af forskellig art. Derudover er lærere velkomne til at henvende sig til os for at få råd og sparing", siger Tine Soulié.

Idrætsundervisning skal også lægges tilrette for elever med ADHD

Videnscentret har tidligere lavet en undersøgelse, der viste, at lærere ikke føler sig klædt på til at inkludere elever med funktionsnedsættelse i idræt. Den samme undersøgelse viste, at mange af elever med funktionsnedsættelser holder fri, laver lektier, spiller computer, kikker på eller tæller point, når kammeraterne har idrætsundervisning. Det har Dansk Handicap Idræts-Forbund bekræftet i en anden undersøgelse.

Det drejer sig ikke kun om elever i kørestole, understreger Tine Soulié. Idrætsundervisningen skal også lægges tilrette, så elever med ADHD eller Aspergers kan deltage.

"De har brug for at vide, hvordan de kommer fra klassen til gymnastiksalen, hvordan de håndterer omklædningen, og hvor de skal være, når de kommer ind i salen. De sociale spilleregler er nogle andre i en gymnastiksal end i klasselokalet, så regler og baner skal være tydelige, og eleverne skal have en strategi for, hvad de gør, når de er ved at kamme over på grund af støj i salen, og fordi de har mange elever omkring sig".

Det er også en god ide at forklare på forhånd, hvad der skal ske i idrætstimen. Måske skal læreren vise det, tilføjer hun.

De nye Fælles Mål har øget behovet for vejledning

Af og til henvender forældre sig til videnscentret for at høre, om deres børns lærere kan få hjælp, eller også er det fysioterapeuter og ergoterapeuter, som synes, at lærerne bør tage opgaven med inklusion på sig. Men lærere efterspørger ikke selv hjælp.

Behovet for råd og vejledning er ellers steget, vurderer Tine Soulié.

"Vi formoder, at det er blevet endnu sværere at inkludere elever med funktionsnedsættelser, efter at vi har fået nye fælles færdighedsmål, som udspecificerer, hvilke kropslige færdigheder eleverne skal kunne. En elev i el-kørestol kan ikke deltage i højdespring, så man er nødt til at bringe andre færdigheder i spil. Det kan være, at eleven skal strække sig op efter noget, og i stedet for at kaste en bold kan eleven få en bold til trille langt".

En selvfølgelig at elever med funktionsnedsættelser bliver fritaget

Den nye afgangsprøve i idræt kræver også, at lærerne tænker anderledes. Men Tine Soulié er bange for, at det ikke sker.

"Nogle skoler var et år forud med prøveforløbet i idræt, og på en konference om deres erfaringer sagde de som en selvfølge, at deres elever med funktionsnedsættelser var blevet fritaget. Hele salen nikkede bekræftende. Med den forforståelse er der ikke langt til at tænke, at så behøver de heller ikke være med i de 45 minutters daglige bevægelse, der er lagt ind i skoletiden med reformen", siger hun.

Børn med funktionsnedsættelse har også behov for at skærpe deres kognitive evner gennem bevægelsesaktiviteter, understreger idrætskonsulenten.

"Derudover er der Åben skole med samarbejde med blandt andet idrætsforeninger og naturskoler. Her har lærerne også brug for viden om, hvordan de rådgiver trænere og naturvejledere i at inkludere".

Elever bliver kropsligt stigmatiseret og ekskluderet

Skolerne bør skabe en inklusionskultur, hvor elever med og uden funktionsnedsættelser lærer, hvordan de kan bevæge sig sammen i lege og forskellige aktiviteter. Det vil også smitte af i frikvarterer og fritid.

"At blive ekskluderet fra bevægelses- og idrætsaktiviteter er at blive holdt ude af en vigtig social arena i skolen. Det fortæller mange unge og voksne med funktionsnedsættelser, som sjældent fik lov at være med i idræt i deres egen skoletid. Og det har stærk betydning for selvopfattelsen - en opfattelse, som sætter spor videre i livet. Man er kropsligt stigmatiseret og ekskluderet", siger Tine Soulié.

Ringe interesse for inklusionsperspektivet blandt organisationer

Organisationer inden for idræt laver netop nu vejledninger og kurser i idræt inklusiv den nye afgangsprøve og i bevægelse i skolen. Videnscentret har appelleret til, at de husker inklusionsperspektivet, når de udvikler nye undervisningsmetoder, og har også tilbudt sin hjælp.

"Det er vores indtryk, at de organisationer, der udarbejder vejledninger, idekataloger og kurser, ikke kan rumme det. Deres fokus ligger på bevægelse i skolen generelt, og måske har de heller ikke kompetencerne til at tage højde for elever med funktionsnedsættelser. Det er forståeligt, for det er et område, der ikke forskes og undervises i på universiteterne, og det påvirker hele fødekæden i uddannelsessystemet, fra universitet til læreruddannelse til folkeskole. Men vi stiller gerne vores viden til rådighed", siger Tine Soulié.

Du kan læse mere om inklusion i idrætsundervisningen via linkene til højre for artiklen.