"Min opgave er at finde det hjælpemiddel, som passer bedst til det enkelte barn, og Minspeak er ikke den eneste vej frem. Men det er en god vej for mange af vores elever på Nørrebjergskolen", siger tale- og kommunikationslærer Rikke Koch-Poulsen.
Elever uden sprog skal motiveres til at bruge en talemaskine
Når et barn skal lære at tale, snakker forældrene til det i halvandet år, før det selv begynder at sige noget. Det tager også tid, når elever uden sprog skal lære at bruge en talemaskine. Derfor skal de motiveres til det, siger kommunikationslærer Rikke Koch-Poulsen, som arbejder med systemet Minspeak.
"Mange gængse talemaskiner indeholder ikke små ord som mere, nu, færdig, og bagefter, fordi de ikke kan kategoriseres i kasser, men dem får Minspeak med, fordi systemet er bygget op om kerneord", fortalte Rikke Koch-Poulsen.
Sådan fungererMinspeak
Minspeak er en måde at kode ordforrådet på i en talecomputer på.Metoden gør brug af et lille sæt simple og let genkendeligebilleder, som ved hjælp af menneskets naturlige evne til atassociere repræsenterer et langt større antal ord. For eksempel kanikonet af et æble ud over at udtrykke netop et æble bruges tilbegreber som spise, bide, sulten, frugt, rød og det at sige tak formad.
Eleven skal altså kun lære en forholdsvis lille gruppe afbilleder at kende og lærer herefter reglerne for at kombinereikonerne i korte sekvenser. Placeringen af billeder på skærmen erkonstant, og eleven behøver ikke at bladre og bladre for at findespecifikke ord.
Efterhånden som eleven lærer at bruge Minspeak, opøver hun evnentil at gøre noget uden at tænke over det. Det giver hende overskudtil at tænke over, hvad hun vil sige, og hvilke ikoner hun skaltrykke på for at kunne sige det. Eleven udvikler med andre ord enselvstændig kommunikation.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Man kan ikke bare give en talemaskine til et barn, som aldrig har haft et sprog, for barnet ved ikke, hvilken betydning det har at have et sprog.
Annonce:
"Elever, som er født med en hjerneskade, er vant til at pege og bruge hjemmelavede tegn, så der skal gode rollemodeller til at få eleven til at bruge en talemaskine. Det er ikke nok at sige, at det er en opgave for skolen. Det er også en opgave for hjemmet", sagde Rikke Koch-Poulsen, da hun holdt oplæg om sit arbejde med talemaskinen Minspeak på årets IKT-messe i Nyborg.
Rikke Koch-Poulsen har en diplomuddannelse i specialpædagogik og underviser elever med store kommunikative vanskeligheder på Nørrebjergskolen i Odense
"Jeg arbejder ud fra den grundholdning, at nogle steder fungerer barnets kommunikation, selv om det ikke kan sige et ord. Det skyldes, at far og mor kan aflæse barnets kropssprog. Men det kan bageren ikke. Hvis ikke eleverne kan sige, hvad de vil, bliver de frustrerede og kan reagere ved at skrige, slå, sparke og bide", sagde tale- og kommunikationslæreren.
Annonce:
Ikoner associerer til andre betydninger
Rikke Koch-Poulsen har arbejdet med Minspeak i to år. Hvor andre talemaskiner deler ordene op i kasser med ord for frugt og for ting til badeværelset, som er logiske for voksne, så er Minspeak bygget op om associationer.
Et ikon med et æble fører således til ord som surt, sødt, spise, smage, tygge, bide, sulten, rød, gul, grøn og frugt. På samme måde associerer en seng til ord som sove, drømme, vågne, hård og blød.
"Mange gængse talemaskiner indeholder ikke små ord som mere, nu, færdig, og bagefter, fordi de ikke kan kategoriseres i kasser, men dem får Minspeak med, fordi systemet er bygget op om kerneord", sagde Rikke Koch-Poulsen og tilføjede, at vi kun bruger 250 ord til at udtrykke 75 procent af det, vi vil sige.
Annonce:
Hun understregede, at hun ikke er på lønningslisten hos forhandleren af Minspeak, og at Minspeak heller ikke nødvendigvis er bedre end andre talemaskiner.
"Min opgave er at finde det hjælpemiddel, som passer bedst til det enkelte barn, og Minspeak er ikke den eneste vej frem. Men det er en god vej for mange af vores elever på Nørrebjergskolen", sagde kommunikationslæreren.
Børn er ikke bundet af at tænke i kasser
Det tager tid for talende voksne at finde ud af logikken i opbygningen, men det er der ikke noget at sige til.
Annonce:
"Det er som at lære alfabetet, hvor det ikke er logisk, at et bogstav med formen a siger aaa. Jeg underviser også forældre og søskende i Minspeak. Når de får til opgave at finde bestemte ord, er børnene hurtigst hver gang, fordi de ikke er bundet af at tænke i kasser. Sådan er det også for mine elever" siger Rikke Koch-Poulsen.
Når et lille barn skal lære at tale, snakker forældrene til barnet i halvandet år, inden det begynder at sige noget. Sådan er det også at lære at tale ved hjælp af en maskine. Derfor skal man bruge Minspeak flittigt, for at eleven kan lære at bygge sætninger op.
"Eleven lærer klikkene på maskinen at kende via sin kropslige hukommelse og ikke ved at huske, hvor ordene ligger. Det er som med pinkoder. Hvis vi skal betale i en butik, hvor tasterne på dankortterminalen er vendt om, sidder koden pludselig ikke i fingrene. Eleverne lærer ved at øve sig, og lige pludselig har de knækket koden til opbygningen".
Annonce:
Skolens sundhedspolitik bliver sat på standby
Rikke Koch-Poulsens elever har gennemgribende generelle indlæringsvanskeligheder med et kognitivt niveau svarende til børn i alderen fra to til seks år.
"Man behøver ikke være megabegavet for at bruge Minspeak, men det er vigtigt at finde noget, der motiverer barnet til at bruge talemaskinen. Mine elever har ikke lyst til at tale om råkost, så i mine timer bliver skolens sundhedspolitik sat på standby, for når eleverne får lov at spise Smarties, kan de bede om en rød eller blå, og vi kan tale om chokolade og andre former for slik".
Nogle gange spiser eleverne chips. Så kan de bede om en rund, firkantet, lille eller stor, og når de får saftevand, hælder Rikke Koch-Poulsen kun en smule op i koppen. Så er de nødt til at bede om mere.
"Nogle beder om 'mere', andre siger 'mere saft', og andre igen formulerer en hel sætning: 'Jeg vil gerne bede om mere saft'".
Rikke Koch-Poulsen benytter sig også af, at en elev er vild med filmen Biler.
"Vi har flere af bilerne fra filmen, så hun fortæller, hvilke biler jeg skal hente, og så taler vi om dem. Jeg skal ikke hive alle biler ud af skabet for at finde dem, hun vil have".
Man går ikke ud uden sit sprog
Når en elev skal lære at bruge Minspeak, anbefaler Rikke Koch-Poulsen, at man vælger nogle få fokusord ud, så barnet for eksempel kan sige "farvel" og "vi ses" via maskinen.
Når man så kan begynde at føre en samtale med barnet, må man ikke forlange, at barnet straks skal svare.
"Sådan lærer et barn på halvandet år heller ikke at tale. Man skal give barnet tid. Når en elev har fundet ud af at bruge Minspeak, skal den medbringes overalt, så den bliver en naturlig del af barnets liv. Det er en voksenopgave at sørge for, at det sker. Ja, det er en dyr maskine, og den kan gå i stykker, men man går ikke ud uden sit sprog", sagde Rikke Koch-Pedersen.
Litterære oplevelser bygger på børnenes sprog
Som andre børn har elever med generelle indlæringsvanskeligheder brug for, at voksne læser sammen med dem, for jo stærkere et sprog, de har ved skolestart, desto stærkere er deres sprog ved skoleafslutningen.
"Uden litterære oplevelse kommer børnene til at bruge det samme rutineprægede sprog", sagde Rikke Koch-Poulsen og gav et eksempel på en anden anvendelse af talemaskinen. Det handler om eleven Laura.
"Vi havde en ide om, at Laura kunne læse, men der var billeder i bogen, så når jeg spurgte hende, hvad den handlede om, svarede hun ko. Men var det på grund af teksten, eller fordi der var et billede af en ko? På sidste side spurgte bogen, om Laura kunne se en gris. Laura så op på mig, ned i bogen igen og derefter op på mig igen. Jeg svarede, at jeg ikke vidste, hvad der stod i bogen. Så læste hun højt via Minspeak: Jeg kan se en gris".
Siden har Rikke Koch-Poulsen vist Laura ordkort, og så skriver hun ordet på Minspeak.
"Vi bygger hele tiden ordforråd på eleverne, og Lauras måde at tænke på, passer fint til Minspeak".
Selv om det er svært, er det indsatsen værd
For de fleste elever går det langsomt med at lære at bruge Minspeak, hvor Rikke Koch-Poulsen har oplevet, at det går hurtigere med andre talemaskiner. Til gengæld løber de hurtigere tør for ord, og hvis lærerne ikke når at lægge nye ord ind, stopper elevens sproglige udvikling.
"Cecilie har haft Minspeak i tre år og er den af vores elever, som har arbejdet med Minspeak i længst tid. Da jeg fortalte hende, at jeg skulle holde oplæg på IKT-messen, spurgte jeg, om hun kunne huske, hvordan det var at lære at bruge Minspeak. Hun svarede, at det var svært at lære, men nu er det let, og hun siger ja til at andre børn skal lære at bruge maskinen. Selv om det er svært, er det indsatsen værd", fortalte Rikke Koch-Poulsen og tilføjede, at der gik to år, før Cecilie havde brug for at få lagt ekstra ord ind.
Undervisningen skal bære eleven videre
Nana er også elev på Nørrebjergskolen i Odense. Hun står op klokken halv fem om morgenen, og mens hendes familien sover videre, sætter hun sig med sin Minspeak og snakker med sig selv.
"Jeg kan oprette en log på Minspeak, som gemmer alt, hvad hun skriver, og så kan jeg se, om hun har fundet den mest hensigtsmæssige vej til et ord, eller om hun har taget en stor omvej. Der er flere veje ind til et ord, og jeg kan tilrettelægge min undervisning efter loggen, så hun øver sig i at finde den korteste vej til et ord. På den måde bærer min undervisning hende videre", sagde Rikke Koch-Poulsen.
IKT-messen arrangeres af Instituttet for Blinde og Svagsynede.
