Folkeskolen får to afsnit i den nye Venstre-regerings 36-siders grundlag 'Sammen for fremtiden'. Reformen bliver rost, og planen er ro om skolen. Men der er alligevel elementer, som kræver særlig opmærksomhed for at sikre, at intentionerne bliver ført ud i livet.

"Regeringen vil foretage et eftersyn af inklusionen i folkeskolen og samspillet mellem skole og fritidsliv. Desuden er der behov for at sikre, at alle elever får udbytte af faglig fordybelse til enten lektier eller yderligere faglige udfordringer. Regeringen vil også sikre bedre rammer for elever med særlige behov".

Venstre var selv med til at sætte målet om 96 procents inklusion pr 2015, men under valgkampen sagde Lars Løkke, at inklusionen nok var gået for vidt.

Venstre: "Inklusionen er drevet for vidt"

"Det er en fin tanke, at man vil inkludere børn med særlige behov i folkeskolen, men det er drevet for vidt. Vi er gået fra den ene grøft til den anden, og nu skal vi tilbage", sagde han på et pressemøde.

Og den nye undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, gentog i går morges over for Ritzau, at hun mener, at inklusionen nok er gået for vidt.

DLF: Et fælles grundlag er vigtigt

Lærernes formand Anders Bondo Christensen hilser initiativet velkomment.

"Vi vil rigtig gerne gå ind i et samarbejde om inklusionen. Det at prøve at få lavet et fælles retvisende billede af, hvad er det, der er udfordringerne, og så bruge det som udgangspunkt, det tror jeg er den helt rigtige måde at gøre tingene på".

Han mener dels, at man skal vurdere, om inklusionen er gået for langt og dels sikre, at inklusionen, de steder den bliver gennemført, gøres på en kvalificeret grundlag.  

"Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at kan man rummes i normalklassen, så er det positivt. Men vi får også meldinger fra forældre som holder deres børn hjemme, fordi de siger, at deres børn ikke kan trives i normalklassen. Det er de signaler, som Venstre har taget alvorligt, og som de har signaleret i valgkampen og nu i regeringsgrundlaget, at vi bliver nødt til at kigge på. Det kan jeg kun glæde mig over".

KL: Regeringens 'omprioritering' vil ramme skolerne

Tættere samarbejde med lokalmiljøet 

Regeringen vil også sikre elever med særlig behov bedre mulighed for at vælge en fri grundskole. Faglige udfordrede elever skal have mulighed for at tage et turboforløb med henblik på at blive uddannelsesparate. Og endelig understreger de vigtigheden af et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv.

"Samarbejdet med det lokale samfund er jo en gammel kongstanke  i DLF - at skolen skal være et lokalt kulturcentrum. Det var også en del af intention med reformen, men mange oplever, at det har svære vilkår. Så invitation til at gå ind i samarbejde omkring det det vil vi meget gerne", siger Anders Bondo.

De to afsnit i regeringsgrundlag bygger på et større uddannelsesinitiativ, som Venstre meldte ud 1. juni 'Alle unge godt fra start'.

Ellen Trane Nørby bliver ny børne- og undervisningsminister

Bondo: Jeg vil tale med hende om skolens virkelighed

Han byder også Ellen Trane Nørby velkommen som nye undervisningsminister.

"Jeg har i andre sammenhænge efterlyst politikere med ambitioner og visioner, og sådan har jeg altid opfattet Ellen Trane Nørby. Jeg kender hende som en, der er engageret i de områder hun går ind i, og det har vi rigtigt meget brug for på folkeskoleområdet. Og så opfatter jeg hende som kompetent og dygtig. Det skal Lars Løkke have ros for".

Anders Bondo glæder sig til at mødes med den nye minister, og udover inklusionen og lokalt samarbejde, så mener han, at de skal tale om folkeskolens muligheder.

"Det er klart, at jeg også vil drøfte med ministeren den virkelighed, som jeg møder hver eneste gang, jeg er til et medlemsmøde i landet med skoler, lærere og ledere, som giver udtryk for, at de ambitioner der er for skolen, og de muligheder de har for at indfri ambitionerne ikke hænger sammen. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Det er jo elevernes undervisning, det handler om, så det skal lykkes".