Status quo. Fransk er fortsat langt mindre udbredt end tysk, selv om det ifølge Helle Boelt Hindsgaul, formand for fransklærernes folkeskolefraktion, var meningen, at fagene skulle ligestilles med skolereformen.
Fransk fylder ikke meget på landkortet
Kun hver sjette af landets folkeskoler udbyder fransk fra 5. klasse, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Mere end to af tre skoler, som udbyder tidlig fransk, ligger i region Hovedstaden, og hele fem ud af seks ligger på Sjælland. Helle Boelt Hindsgaul fra fransklærernes folkeskolefraktion glæder sig over de nye klasser, men er bekymret over, at der ikke er flere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er krav om, at tysk skal udbydes på alle cirka 1300 folkeskoler fra 5. klasse, mens det er valgfrit for skolerne, om de vil give eleverne mulighed for at vælge fransk som alternativ. Og det har ret tydelige konsekvenser.
Kun i hver fjerde af Nordjyllands og Syddanmarks tilsammen 33 kommuner findes der en skole, hvor eleverne kan vælge fransk i stedet for tysk. I Danmarks tredje- og fjerdestørste byer, Odense og Aalborg, findes fransk i 5. kun på to skoler i hver by.
Står stadig i skyggen af tysk
Der er altså store pletter på landkortet, hvor der ikke bliver snakket meget fransk. Det er sådan set ikke nyt, men tilbage i 2010 sagde nuværende undervisningsminister Christine Antorini til folkeskolen.dk, at det hastede med at få gjort noget for at redde faget fransk.
Antorini: Ministeren sylter møde om faget fransk
Det er tvivlsomt, om den intention efterleves med skolereformen - fransk står stadig i skyggen af tysk som 2. fremmedsprog.
"Jeg synes, det er fantastisk for Sjælland, at mange skoler prioriterer at give børn valget mellem tysk og fransk. Men det er helt grotesk, at det ikke er sådan i resten af landet", siger formand for Fransklærerforeningens folkeskolefraktion Helle Boelt Hindsgaul, der selv er lærer i Vejen i Sydjylland.
"Det giver en skævvridning og harmoner ikke med, at alle børn skal blive så dygtige som muligt", siger hun.
Nogen er rendt fra et politisk løfte
Helle Boelt Hindsgaul ærgrer sig over, at fransk ikke er blevet ligestillet med tysk. Det, mener hun, var den oprindelige plan og stod i skoleloven.
Forligspartier løber fra aftale om fransk
"I december sidste år var det helt klart, at alle skoler ligesom med tysk skulle udbyde fransk fra 5. klasse, men skal blev så ændret til et kan".
"Nogle er rendt fra et løfte", siger Helle Boelt Hindsgaul og konstaterer, at når kommuner ikke skal tilbyde fransk, gør de det heller ikke på grund af den kæmpe efteruddannelsesopgave.
"På papiret giver kommunerne jo mulighed for, at flere skoler kan oprette fransk. Men det sker bare ikke. På min egen skole mener man ikke, at nok elever vil melde sig til. Desuden kræver det en del efteruddannelse af lærere, fordi der stadig er stor mangel på fransklærere".
Storbyfag
Næsten hver tredje 5. klasse for fransk ligger i Aarhus og København inklusive Frederiksberg.
"Det er fedt for dem og en kæmpe motivationsfaktor, at de kan vælge mellem noget. Men hvad hvis familien flytter væk fra byerne? Så kan børnene i mange tilfælde ikke have fransk længere", siger hun.
Ikke kun malurt
Fransklærere og tilhængere af faget i skolen kan dog glæde sig over, at der i år er 236 7.-klasser for fransk mod 223 sidste år, og det er Helle Boelt Hindsgaul da også glad for.
"Jeg tror stadig, faget er på vej frem. Det er trods alt glædeligt, at hver sjette skole har oprettet fransk fra 5. klasse, og det er også godt, at der er en fremgang for 7.-klasserne", siger hun.
