Undervisningsministeriet skriver nu i en betænkning om den nyeste folkeskolelovændring, at eleverne skal have 240 klokketimers undervisning, hvis de vælger tysk eller fransk som tredje fremmedsprog mod de 360 timer, der ellers har været lagt op til undervejs. Det vil i praksis sige, at der bliver en tredjedel færre timer til fransk.  

"Jeg synes ikke, det er rimeligt", siger formand for Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen, Leon Aktor, der har fungeret som fagkonsulent under arbejdet med at skrive de nye Fælles Mål, "og jeg er meget nysgerrig efter at vide, hvad der har fået Christine Antorini til at ændre retning i sidste øjeblik".

"Vi har i skrivegruppen gang på gang fået bekræftet af embedsmænd i ministeriet, at der skal undervises cirka fire lektioner om ugen i de tre år, valgfaget varer, og det har vi skrevet de Fælles Mål for fransk ud fra", siger han. 

Ministeriet bekræfter over for folkeskolen.dk, at man tidligere har vejledt om, at de nye Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk ville blive udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 360 timer fordelt over tre år.

Men "På baggrund af drøftelser i folkeskoleforligskredsen er der truffet beslutning om at fastholde forudsætningen i de gældende Fælles Mål om 240 timers undervisning blot fordelt over tre år. Begrundelsen herfor hænger sammen med, at et øget timetal indebærer en risiko for, at nogle kommuner helt vil undlade at udbyde fagene", oplyser ministeriet.

Tysk- og fransklærere protesterer over reform

Leon Aktor mener, der bør undervises i 360 klokketimer, som der hele tiden har været lagt op til fra ministeriets side, hvis fransk som valgfag skal være tilgængeligt for alle elever og ikke kun de allerdygtigste.

Mange elever bliver hægtet af

"Der er langt mere fokus på fremmedsprog i den kommende reform, hvilket jeg selvfølgelig synes er rigtig godt", siger Leon Aktor.

"Men det vil hægte mange elever af, hvis de får en tredjedel færre timer i valgfaget til at tilegne sig de samme kompetencer som i tysk eller fransk som 2. fremmedsprog, som er obligatorisk".

Antorini afviser, at læring skal styres fra Christiansborg

"Jeg har som censor mange gange været ude for, at mange valgfagselever springer fra op til afgangsprøven i 9. klasse. Det kommer til at fortsætte nu, hvis man ikke vil være med til at prioritere fransk, og det langsigtede formål med det hele var jo netop at få flere til at dygtiggøre sig i især tysk og fransk".

Dårligere forudsætninger

Formanden for folkeskolefraktionen i Fransklærerforeningen, Helle Boelt Hindsgaul, mener lige som Leon Aktor, at ministeren er løbet fra en aftale.

"Det har jo tidligere været meldt ud, at der skal undervises lige meget i 2. og 3. fremmedsprog, og at den eneste forskel er, hvilket klassetrin eleverne påbegynder sprogundervisningen, men det viser sig nu at være forkert", siger hun.

Undervisningsministeren skriver i betænkningen til loven om Fælles Mål, at begrundelsen for timeantallet på 240 timer (som er højere end for andre valgfag) er, at den afsluttende prøve i andet og tredje sprogfag er den samme.

Men Helle Boelt Hindsgaul mener netop, at det nye timeantal skaber en ulighed mellem andet og tredje sprogfag.

"Den ligestilling, der blev lovet, er overhovedet ikke til stede. For det første skal tysk tilbydes, mens det er valgfrit for skolerne om fransk skal tilbydes, og nu degraderes det tredje fremmedsprog igen til et valgfag med stejl progression", siger Helle Boelt Hindsgaul.

"Det er slet ikke godt nok og et tilbagetog i forhold til reformens ordlyd. Hvis det bliver sådan, at eleverne får undervisning i fransk som tredje fremmedsprog i 240 timer og i fransk som andet fremmedsprog i 360, så er det jo mærkeligt, at de skal op til den samme prøve".