Det haster med at få gjort noget ved fransk, siger Christine Antorini som reaktion på folkeskolen.dk's nyhed om, at ikke engang hver 10. elev i folkeskolen har fransk i folkeskolen, og at faget også går tilbage i gymnasiet. Her og nu foreslår Socialdemokraterne, at der bør være mindst én folkeskole i hver kommune, hvor man kan få fransk.

"Vi er selvfølgelig parate til at diskutere andre løsningsmodeller, som undervisningsministeren måtte have," siger Antorini og understreger, at det er vigtigt, at forligskredsen bag folkeskoleloven tager en bredere diskussion om sprogfagenes situation.

"Jeg opfordrer ministeren til at indkalde os, så der kan blive gjort noget for at styrke fremmedsprogene. Det er vigtigt, at eleverne kommer ud med to fremmedsprog. Engelsk plus ét mere," siger hun.

Aftale om fransk er ikke fulgt op

Politikerne på Christiansborg blev klar over, hvor grelt problemet er med fransk, da de reviderede gymnasieloven, fortæller Christine Antorini. Man aftalte så, at der skulle ske noget, og at man skulle begynde i folkeskolen.

"Det er hele fødekæden til fremmedsprog, der er ved at sande til, og det er et kæmpeproblem hele vejen gennem uddannelsessystemet. Når alt for få søger fransk i gymnasiet, skyldes det først og fremmest, at så få har haft faget i folkeskolen," siger hun.

Da det ikke er helt de samme partier, der står bag gymnasieloven og folkeskoleloven, lovede daværende undervisningsminister Bertel Haarder, at han ville indkalde til et møde.

"Vi havde en aftale med Bertel Haarder om, at han skulle tage det op i forligskredsen. Men det gjorde han ikke, selv om vi rykkede flere gange. Tina Nedergaard har heller ikke gjort det. Selv om vi har rykket," siger Antorini.

Der er brug for handling nu, men også for en bredere diskussion om sprogfagene, mener Antorini.

"Skal man begynde tidligere på nogle af sprogene? I dag er tosprogede jo typisk nogen, der er dårlige til to sprog - nemlig både deres modersmål og dansk. Skal de elever for eksempel kunne få deres modersmål som andet fremmedsprog? Hvad stiller vi op med spansk? I det hele taget er der brug for en drøftelse af, hvad vi vil med fremmedsprogene i Danmark.

Det er ikke lykkedes folkeskolen.dk at få en kommentar fra undervisningsminister Tina Nedergaard.

Fransk må ikke uddø

Det gør indtryk, at faget fransk er i krise, men egentlig er det naturligt, mener De Konservative. Både Dansk Folkeparti og De Konservative vil kontakte ministeren. For fransk må ikke uddø i folkeskolen.

"Det er en naturlig udvikling, at fransk taber terræn, for Frankrig er ikke mere et så dominerende land," siger Rasmus Jarlov, uddannelsesordfører for De Konservative.

"Der er studerende, der interesserer sig for kinesisk, spansk og russisk. Det er alle tiders i disse globaliseringstider. Som udgangspunkt bør man lade udviklingen regulere sig selv gennem interesse, udbud og efterspørgsel," siger Rasmus Jarlov, der også er formand for Folketingets Uddannelsesudvalg.

"Jeg vil straks tale med Tina Nedergaard, så vi kan få nogle input fra fransklærere og andre om, hvad der kan gøres. Fransk må ikke dø i skolen," siger han.

Også Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe vil kontakte undervisningsministeren.

"Vi har diskuteret problemet for længe siden i forligskredsen, men der er åbenbart ikke sket noget, derfor vil jeg tage det op over for Tina Nedergaard," siger hun.

Problemerne skal løses, for der skal tilbydes fransk i folkeskolen, siger Marlene Harpsøe. Faget har dog ikke højeste prioritet i Dansk Folkeparti.

"Tyskland er vores største eksportmarked, så vi er mere optaget af tysk end af fransk."

Hent undervisere fra universiteterne

"Kan man ikke få fransklærere, må flere skoler gå sammen og dele om de lærere, der er, " siger Marlene Harpsøe.

Hvis det ikke er nok, må man hente universitetsuddannede franskfolk ind som undervisere i folkeskolen.

"De skal sikkert så merituddannes eller på anden måde på kursus, så de kan undervise elever i folkeskolen. Det må kunne klares," siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører.

Det Konservative Folkeparti vægter også tysk frem for fransk. I folkeskoleloven står der, at tysk skal tilbydes, mens fransk kan tilbydes. At ligestille de to fag bliver totalt afvist af Rasmus Jarlov.

"Det ville være for vidtgående. Der er jeg på ingen måde parat til. Fransk er ikke så vigtigt, som det har været."