Hvert år anmelder forældre friskoler, som ikke bliver til noget, måske fordi der ikke er opbakning til deres pædagogiske ide. I andre tilfælde anmelder forældre friskoler som værn mod, at den lokale folkeskole skulle blive nedlagt, og hvis det ikke sker, skrinlægger de planerne.

Det koster et depositum på i første omgang 20.000 kroner at anmelde en friskole. Senere skal der falde yderligere 10.000 kroner. Skolen får pengene igen, når den er i gang med at undervise. Men hvad bliver de brugt til, hvis friskolen ikke bliver oprettet?

Det bad Anni Matthiesen, friskoleordfører for Venstre, tidligere på måneden undervisningsminister Christine Antorini (S) om at gøre rede for. Hun har nu svaret, at pengene tilfalder statskassen og indgår som en indtægt i statsregnskabet for Undervisningsministeriets departement.

"Der er tale om en indtægt, der ikke budgetteres med på finansloven", skriver Christine Antorini, som tilføjer, at pengene gør det muligt for ministeriet at afholde merudgifter.

Pengene bør tilfalde de eksisterende friskoler

Sådan har det været, siden depositummet blev indført i 1992 for at sikre, at folk mener det seriøst, når de anmelder en friskole. Samtidig blev det besluttet, at skoler, som ikke oprettes det år, de er anmeldt til, ikke får deres depositum tilbage.

Anni Matthiesen er enig i, at depositummet sikrer seriøse anmeldelser, men hun mener, det er principielt forkert, at Undervisningsministeriet ikke er forpligtet til at fortælle, hvad pengene bliver brugt til, når en friskole ikke bliver til noget, og det uanset hvem der sidder i regering.

"Hvis jeg skal være grov, bliver pengene måske brugt til at holde fest for personalet", siger hun.

Står det til Anni Matthiesen, bør pengene øremærkes til de eksisterende friskoler.

"De forældre, som har gjort en indsats for at samle penge ind til et depositum, er sporet ind på friskoletanken. Derfor er det oplagt, at pengene tilfalder friskolerne, så de kommer eleverne til gavn. Som jeg læser svaret fra Christine Antorini, kan ministeriet ikke fortælle konkret, hvad pengene bruges til. De ryger bare ind i driften", siger hun.

Pengene kan for eksempel gå til specialundervisning

Anni Matthiesen havde en bagtanke med at spørge til friskolernes depositum, for hun stillede samtidig en række spørgsmål til finansieringen, når friskoler har elever med behov for særlig støtte i undervisningen.

Økonomi kan få friskoler til at sige nej til elever med særlige behov

Her kan friskolerne søge om penge i en pulje, som administreres af staten, men ifølge Anni Matthiesen får de kun dækket omkring 40 procent af den ekstra udgift, hvis de optager en elev med særlige behov. Det kan få friskolerne til at sige nej til disse elever, så de reelt ikke har frit valg mellem skoleformerne, mener hun.

"Jeg spurgte til, hvad der sker med depositum, når en friskole ikke bliver til noget, for at høre, om der er nogle penge at hente til at styrke den centrale pulje med. Men selvfølgelig også for at spørge ind til, hvordan man holder styr på disse penge", siger Anni Matthiesen.

Ikke store summer i år

I 2013 blev der anmeldt 29 friskoler, hvoraf de 13 åbnede i august i år. Otte andre har benyttet sig af en lempelse, der blev indført i 2013 på initiativ af netop Anni Matthiesen. Lempelsen betyder, at et depositum ikke er tabt efter et år, men at anmelderen kan genanvende det to gange ved at anmelde skolen på ny. Disse otte skoler kan altså nå at blive oprettet endnu.

Forældre varsler igen nye friskoler i stor stil

Tilbage er otte skoler, som ikke er blevet til noget. Det vil sige, at staten har fået en ekstra indtægt på mellem 160.000 og 240.000 kroner, alt efter om initiativtagerne har betalt begge rater eller kun de første 20.000 kroner, som skal falde sammen med anmeldelsen i august forud for den planlagte skolestart.

"Der er ikke tale om de store summer", erkender Anni Matthiesen. "Men for mig ligger der trods alt nogle penge her, som bør tilfalde friskolerne. Det vil jeg have i baghovedet, når jeg overvejer, hvordan jeg vil følge op på, hvordan friskolerne kan få en bedre finansiering af deres undervisning af elever med behov for støtte".

Ministeriet høstede cirka en million på rekordår

Der er kraftige udsving fra år til år i, hvor mange nye friskoler der bliver anmeldt. Stærkt båret af debatter om skolestrukturen i mange kommuner blev der i 2010 anmeldt hele 65 friskoler. Kun 24 af dem blev til noget, så dengang kunne ministeriet sætte mellem 820.000 og 1.230.000 kroner ind på kontoen.

Forældre anmelder fortsat mange friskoler

I år har ministeriet modtaget 52 anmeldelser, hvoraf de otte altså er gengangere fra 2013.