Fri før frokost eller skoledage til langt ud på eftermiddagen, hvad giver mest læring, og hvad trives eleverne bedst med?

Spørger man Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Via University College, er diskussionen om skoledagens længde meget relevant, men den giver isoleret ikke meget mening, hvis man ikke ser på, hvad der puttes i den.

”Skoledagens længde skal passe til de resurser, der er til rådighed på den pågældende skole. Hvis der er for mange timer, i forhold til hvad skolen kan investere i forberedelse og efterbehandling, går det ud over kvaliteten. Derfor giver det ikke mening at gøre skoledagen længere end nødvendigt – det udvander bare lærernes resurser”, siger han.

Men skoledagen kan også blive så kort, at den presser fag ud, som forskningschefen mener er lige så vigtige som dansk og matematik, for eksempel de praktisk-musiske. Det vil svække både læring og dannelse, siger han og tilføjer, at selv en dag på to timer kan udfordre nogle rigtig meget, hvis indholdet ikke er godt.

Gør flere timer eleverne dygtigere?

Med skolereformen i 2013 blev skoledagen markant længere, så meget, at de ældste elever næsten kom op på en skoleuge, der var lige så lang som deres forældres 37-timers arbejdsuge. Målet var at give folkeskolen et fagligt løft. Men de ekstra timer skulle vise sig ikke at være ensbetydende med højere karakterer.

”Skolereformen byggede på antagelsen om, at flere timer giver mere læring. Dette gælder dog kun, hvis undervisningen er af høj kvalitet, og resurserne er tilstrækkelige. Evalueringen af reformen viste, at flere timer ikke førte til bedre læring eller testresultater, især i pressede skoler”, siger Andreas Rasch-Christensen.

Ser man på elevernes karakterer i afgangsprøverne i dansk og matematik i årene 2012 til 2018, ligger de nemlig stabilt gennem hele perioden på trods af de mange ekstra timer. Ifølge en rapport fra 2016 fra Børne- og Undervisningsministeriet syntes 82 procent af eleverne, at deres skoledag var for lang.

Flere studier på området viser dog, at antallet af undervisningstimer i grundskolen faktisk har betydning for elevernes faglige færdigheder. Blandt andet fandt tre danske forskere i 2015, at fire ekstra dansktimer om ugen i 16 uger gav en forbedring på 15 procent i resultatet af læsetesten i de nationale test. Samme undersøgelse viste dog også, at flere timer kan føre til dårligere trivsel blandt drengene.

”Der er flere undersøgelser, der viser, at flere timer kan give fagligt udbytte målt på testresultater, hvis bare timerne er velforberedte og godt gennemførte”, fortæller Andreas Rasch-Christensen og fortsætter:

”De forholder sig ikke så meget til, hvordan flere timer påvirker for eksempel elevernes motivation, dannelse eller trivsel. Jo længere skoledagen bliver, jo større er risikoen for, at eleverne mister motivationen. De sidste timer kan være svære at gøre interessante, fordi både lærere og elever er mere trætte og pressede”.

Hvordan påvirker længden eleverne?

I 2016 udgav Hans Henrik Sievertsen, professor ved Vive Børn og Uddannelse, et studie, der ser på sammenhængen mellem danske elevers resultater i de nationale test, og hvornår på dagen de tog dem.

Studiet viste, at jo senere på dagen eleverne tog testen, jo dårligere klarede de sig.

”Selv om forskellen ikke var enorm, og man ikke rykkede sig fra bund til top ved at tage testen tidligere, var mønsteret stadigvæk tydeligt”, fortæller Hans Henrik Sievertsen.

”Studiet passer med anden forskning på området, der viser, at vi bliver trætte ikke kun fysisk, men også mentalt, når vi koncentrerer os i lang tid. Det, vi i forskningsverdenen kalder ’cognitive fatigue’”, siger professoren.

Spørger man lærerne, får man samme svar. I 2021 gennemførte fagbladet Folkeskolen en rundspørge blandt 971 lærere, hvor 65 procent fandt de sidste timer vanskelige.

En lærer skriver blandt andet: ”Er man så ’uheldig’, at ens timer i et fag alle ligger over middag, går det direkte ud over fagligheden”. En anden skriver: ”Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag”.

Hans Henrik Sievertsens studie viste dog, at hvis eleverne tog de nationale test lige efter en pause på 20-30 minutter, blev testresultaterne bedre. Derudover viste det sig, at de elever, der præsterede dårligst, også var dem, der led mest af træthed og derfor havde størst udbytte af pauser.

”Nogle elever, især dem med diagnoser eller sociale udfordringer, har svært ved lange skoledage, især hvis de kræver konstant koncentration”, stemmer Andreas Rasch-Christensen i og uddyber:

”Ensidig undervisning, som for eksempel skærmbaserede opgaver, udfordrer alle, men rammer særligt dem, der har brug for at bruge andre sider af sig selv end de akademiske”.

Skal eleverne møde senere?

På flere folkeskoler har man allerede forsøgt sig med at lade udskolingseleverne møde en time senere end deres yngre skolekammerater. Et tiltag, som giver god mening, hvis man ser på et amerikansk studie fra 2017.

Her fandt forskerne, at en senere skolestart gav bedre testresultater for de ældre elever. Effekten så ud til at falde sammen med starten på puberteten, hvor døgnrytmen forskyder sig, så det bliver sværere at falde tidligt i søvn og stå op om morgenen. Samme effekt kunne ikke findes hos de yngre elever.

Selvom forskningen viser, at unges testresultater har gavn af en ekstra times søvn om morgenen, mener Andreas Rasch-Christensen, at fælles mødetid for alle elever har andre formål.

”Skoledagen skal ikke kun understøtte faglig læring, men også forberede eleverne på livet efter skolen. Selvom det kan være hårdt at stå tidligt op, er fælles mødetid et vilkår på mange arbejdspladser”, siger han.

Kan skoledagen blive for kort?

I mange år har den største anke i debatten gået på, at skoledagen er for lang.

Fra næste skoleår lader det dog til, at en del af landets skoler benytter de seneste ændringer i lovgivningen til at skrue ned for undervisningstiden, og det har fået flere til at stille sig i det modsatte ringhjørne. Især bliver der skåret i timerne i de små klasser, viser en stikprøve, som Folkeskolen har foretaget blandt mere end 200 skoleledere, og flere steder kommer dagen helt ned på fire lektioner i børnehaveklassen.

Hvor lang var skolen for 200 år siden?

Historisk har der været stor forskel på, hvor meget børn gik i skole.

Mængden af timer har i høj grad været afhængigt af, hvad samfundet havde brug for af kompetencer, fortæller Christian Larsen, der er seniorforsker, ph.d. og arkivar på Rigsarkivet.

I 1814 blev skolen et statsligt ansvar med undervisningspligt for alle børn fra syvårsalderen til konfirmationsalderen.

Ifølge skolelovene var et skoleår for børn i landsbyskolens nederste klasser (7-11 år) 345 timer, mens de ældste klasser (11-14 år) kun skulle gå i skole 255 timer om året. Ugerne var fordelt med enten tre hele eller seks halve skoledage, så børnene også havde tid til at hjælpe til derhjemme.

”Men arbejdet spillede en langt større rolle i skoler for fattige børn end i skoler for velhavende børn, for børnenes arbejde på gården var med til at sikre mad på bordet, og det påvirkede skolegangen”, siger han og forklarer, at for de fleste børn var den boglige lærdom indskrænket til de grundlæggende fag: kristendom, skrivning, regning, lidt historie og geografi. Børnene fra det bedre borgerskab havde derimod brug for bredere undervisning.