Allerede i praktiktiden på læreruddannelsen mærkede Julia Kaminski, hvordan hun havde svært ved at lægge arbejdet fra sig om aftenen.  Hun var ambitiøs og da ingen sagde stop, blev hun ved til sengetid.

Som nyuddannet klarede hun heller ikke opstarten på Gildbroskolen i Ishøj. Efter en uge måtte hun sygemeldes med stress. Hun vendte dog allerede tilbage nogle dage senere, omend på nedsat tid i en periode og fortsatte herefter på fuld tid. 

For hende er Lov 409's bestemmelse om lærernes tilstedeværelse på skolen blevet en redning.

"For mig er det nemmere at arbejde efter en regel, end at måtte bestemme selv. Hvis jeg måtte bestemme selv, ville jeg komme til at gå hjem og sidde med det dér og arbejde alt for meget. Man kan jo blive ved", siger Julia Kaminski, der blev færdiguddannet lærer fra Odense i januar 2011.  

Hun fortæller, at mange af hendes unge kollegaer på Gildbroskolen har det på samme måde som hende med den fulde tilstedeværelse. Den sætter ligesom en grænse for arbejdet.  

"Jeg improviserer"

Det er dog langt fra tilfredsstillende for Julia Kaminski at skulle gå dårligt forberedt ind og undervise. Ligeså positiv hun er over for tilstedeværelsespligten, ligeså skeptisk er hun over for de mange undervisningstimer.

I gennemsnit underviser hun 20 klokketimer om ugen i udskolingen. I nogle uger kun 19, i andre 22. Til møder og forberedelse har hun ca. ni timer. Men i perioder er der så mange møder, at der kun resterer to-fire timer til at forberede 20 timers undervisning.

"Jeg går til tider ind til min undervisning og er kun sporadisk forberedt. Nogle af de tekster, jeg beder eleverne læse, er ikke nogle, jeg selv har kunnet nå at læse. Så bliver jeg nødt til at improvisere, fordi man gerne som lærer vil have styr på det. Men nogle gange har jeg sagt det som det er til eleverne: 'Jeg har ikke fået læst den her tekst: Lad os gøre det sammen'", fortæller hun.  

Dybt frustrerede lærere: Loven hindrer os i at nå vores arbejde

Om Julia Kaminski indrømmer sin uforberedte undervisning over for eleverne eller ej afhænger af, hvor godt hun kender klassen:

"Man skal have et rigtig godt forhold til de klasser, man underviser, for at kunne være ærlig uden at miste deres respekt. De klasser har jeg mange af. Men jeg har også fået nogle nye efter sommerferien, som jeg lige skal ind på og lige markere mig over for som lærer", siger hun.  

Hun ærgrer sig også over, at hun ikke på noget tidspunkt har tid til at tænke over, hvordan hendes undervisning gik og hvad hun kunne gøre bedre. Tiden bruges på at fokusere på den næste time. "Men det burde jo være essensen i lærerarbejdet at kunne finjustere det hele løbende", siger hun.

Stemmer fra skolen: Stress-sygemeldt lærer vil tilbage

Stress smitter  

Mange af Julia Kaminskis kollegaer er ved at drukne i arbejde, fortæller hun.

 "Stress er noget, der bliver talt om hver eneste dag og man ved aldrig, når man står op om morgenen og kigger på vikaroversigten, hvem der står som syg. Men man ved til gengæld, at tallet oftest er højt".

Sygefraværet har også været højt, inden Lov 409 trådte i kraft. Julia Kaminski fornemmer dog, at tallet kan ende med at blive endnu højere, da man før i tiden altid kunne få kollegial støtte.

"Men nu tør man næsten ikke nærme sig hinanden, fordi man ikke ved, om ens kollegaer selv er ved at drukne", siger hun.

Der er både tale om lærere, der er syge i kortere tid og flere langtidssygemeldte. Nogle er kommet tilbage, men arbejder så på nedsat tid, forklarer Julia Kaminski.

Hun er sikker på, at stress smitter. Efter en lang torsdag i sidste uge med hhv. undervisning, møde i teamet, i faglig klub og pædagogisk møde om aftenen havde hun ikke lyst til at gå på arbejde fredag.

"Der var bare sådan en trist stemning torsdag aften og jeg blev nødt til at gå ud og trække lidt luft, for at kunne holde ud at være der", siger hun.

Julia Kaminski tog på arbejde fredag.