Det lykkes langtfra lærerne at nå alle opgaver på skolen. I en ny stor panelundersøgelse, som Scharling Research har foretaget for Folkeskolen, svarer 79 procent af lærerne, at de ikke når alle opgaver.

Kun 12 procent fortæller, at de kan følge med og når det hele. Heraf er flest ældre lærere.

»Det sværeste er at svigte eleverne«

Mere end halvdelen af lærerne i undersøgelsen angiver, at de arbejder mindre end sidste skoleår, hvor de kunne tage arbejde med hjem. De voldsomme frustrationer viser sig også i kommentarfelterne, som fylder mange tætskrevne sider og slår alle rekorder for antal kommentarer i Folkeskolens undersøgelser.

Den nye arbejdstidslov siger, at lærerne nu skal arbejde på skolen - fra de møder om morgenen, til de går hjem igen. Mange lærere har nu opdaget, at de tidligere har arbejdet flere timer end det, der kan passes ind i en »normal« arbejdsuge. Det fleksible lærerarbejde med aften- og weekendarbejde har betydet, at lærerne ikke har talt op, hvor mange timer de lagde i jobbet.

Men nu er aften- og weekendarbejde som udgangspunkt afskaffet. Det sætter arbejdstiden under pres.

Mange fortæller, at de sover dårligt om natten og viser andre tegn på stress. Lunten er kortere både over for elever og over for kollegaer. Som én skriver:

»Vi har et skrækkeligt arbejdsmiljø, hvor vi bestemt ikke holder sammen længere - enhver passer sit og prøver at overleve bedst muligt. At kollegaer har det skidt, tager vi os ikke længere af, det er der simpelt hen ikke overskud og tid til«.

82 procent er dårligere forberedt

Lærerne har svaret på, hvor meget de underviser.

Langt de fleste oplyser, at de underviser mellem 24 og 30 lektioner om ugen. Der er dog en betragtelig gruppe, som oplyser, at de har 33 lektioner eller derover om ugen. Tallene skal tages med et vist forbehold, da der kan være forskel på, hvordan den enkelte lærer opgør sin undervisningstid.

Under alle omstændigheder er lærerne dårligere forberedt til timerne. De er blevet spurgt, hvordan de føler sig forberedt i år sammenlignet med sidste år: Otte ud af ti lærere svarer, at de i dag er dårligere/meget dårligere forberedt. En enkelt procent svarer »bedre«.

En af årsagerne kan være, at forberedelsen nogle steder ligger meget spredt. En femtedel af lærerne har for eksempel over halvdelen af deres forberedelsestid spredt i mindre blokke på mellem 15 og 30 minutter. Lærerne fortæller også, at deres forberedelsestid er blevet mindre effektiv.

Arbejdsglæden er væk

»Jeg forbereder mig ikke, jeg klargør undervisningen«

Lærernes arbejdsmiljø er blevet dårligt, og de er stressede. Arbejdsglæden er væk, skriver de i de mange kommentarer.

»Frustration og stress. Hader ikke at have styr på mit arbejde«, skriver én.

Andre fortæller, at de ikke har ro nogen steder, føler sig utilstrækkelige og har dårlig samvittighed over for eleverne, fordi det går ud over kvaliteten i undervisningen.

»Det er en stor psykisk belastning ikke at kunne nå at gøre sit arbejde godt nok i forhold til egne kriterier. Det er ikke længere sjovt at komme på arbejde. Det er faktisk forfærdeligt«, skriver én.

Vi er tyndslidte, det går ud over den professionelle stolthed og dermed det psykiske arbejdsmiljø, lyder en konklusion. Én tilkendegiver at være tillidsrepræsentant og skriver, at vedkommende frygter, hvordan det udvikler sig for kollegaerne i løbet af efteråret.

Går ud over de svage elever

Hvilke arbejdsopgaver bliver valgt fra? Sådan blev lærerne spurgt i undersøgelsen. »Forberedelsen« er svaret - hele vejen igennem. Nogle uddyber, andre sætter udråbstegn eller skriver i versaler, og så kommer alle eksemplerne:

»Jeg når ikke den daglige kontakt med alle eleverne og får ikke kontaktet forældre, hvis der er opstået problemer. De svage børn bliver endnu svagere i denne reform«.

»Indimellem har jeg ikke nået at læse den tekst, mine elever skulle arbejde med«.

Lærerne fortæller, at de »desværre har afvist at hjælpe en kollega«. Nogle har haft både kreds og forvaltning på banen, men de to parter henviser til skoleledelsen, der skal vurdere den enkelte lærers belastningsgrad.

Det går ud over professionaliteten, over undervisningen, over eleverne - og over lærerne selv. Det er utilfredsstillende at arbejde på denne måde, lyder svarene igen og igen i undersøgelsen.

De har ikke tid til at forberede sig med kollegaer, de tyer til færdigudarbejdede materialer i bogsystemer, og der bliver ikke undervisningsdifferentieret. De fagligt svage elever må hænge på eller falde fra. Der er heller ikke tid til at følge op på problemer, så det går ud over elevtrivslen.

»Det nåede jeg ikke i dag«

»Forberedelsestiden ændres ofte til vikardækning - undervisningen bliver derved noget, der skal rystes ud af ærmet«, skriver én som kommentar. Andre lærere fortæller, at det som oftest ikke bliver bevidste fravalg, men mere »det nåede du så ikke i dag …«.

Lærerne understreger, at de mangler det store overblik, fordi de ikke når årsplaner, ugeplaner, at købe ind til et undervisningsforløb. Undervisningen bliver kedeligere, uinspirerende, fordi kreativitet tager mere tid og kræver, at man har overskud. Dét har de færreste lige nu.

Lærerne er splittede 

»Jeg stryger SkoleKom og andre læreres inspiration. Jeg arbejder efter de samme materialer som sidste år. Nye emner er droppet (…) Jeg er konstant bagud med opgaver, årsplaner stadigvæk ikke færdiggjort«, skriver én.

»Jeg når ikke at samle noter mellem timerne og møder ofte til time med spørgsmålet: Hvor landede vi sidst? Fik I lektier for? Øh, har vi ikke tysk nu? Det synes jeg er dybt frustrerende og meget nedværdigende. Og bestemt ikke fremmende for hverken gensidig respekt, undervisningen, læringen eller mit indre arbejdsliv«, som én kommenterer.

Der er dog en lille gruppe lærere, de 12 procent, som ser ud til at kunne nå opgaverne inden for arbejdstiden. Én siger for eksempel:

»Vi deler meget mere. Vi forbereder forløb, som vi så deler med hinanden i meget højere grad end før«.