Andelen af elever, der får 02 eller derunder i læsning, er faldet fra 20 procent i 2010 til 12 procent i 2013. I samme periode er andelen af elever, der får 02 eller derunder i matematisk problemløsning fastholdt på samme niveau. Det viser den anden i rækken af i alt tre statusrapporter på inklusionsindsatsen i 12 kommuner, som forskere fra Institut for Udannelse og Pædagogik og SFI laver for Undervisningsministeriet.

Den udvikling ser formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, som et tegn på, at inklusionen af elever med særlige behov på almenområdet i folkeskolen er på vej i den rigtige retning.

"Det er naturligvis snævert at bedømme på karakterer, men det siger altså noget om, at man har formået at brænde igennem fagligt. Når det lykkes i en periode med øget inklusion, så har lærerne ydet et rigtig flot stykke arbejde. Endda måske på trods af, at de ikke tror på projektet", siger han.

Med det sidste henviser skolelederformanden til, at undersøgelsen viser, at lærernes opbakning til inklusion er faldet. Sidste år var det 19 procent, der bakkede op om inklusionen mod 14 procent i år. 28 procent af lederne i rapporten vurderer, at deres lærere bakker op mod 45 procent i fjor.

En træls suppe

På forvaltningsniveau er det ifølge rapporten en udbredt holdning, at lærernes modstand hænger sammen med sidste års lockout. Claus Hjortdal mener, at billedet er mere broget.

"Det er en blanding af oplevet virkelighed af udfordringer i klassen, historik i forhold til konflikten og den aktuelle situation, hvor lærerne får af vide, at de skal arbejde mere, der tilsammen bliver til en træls suppe. Så bliver det op ad bakke. Så enkelt er det", siger han.

Lockouten spiller altså en rolle på lærernes opbakning, men ikke på deres arbejdsindsats i forhold til inklusion, mener Claus Hjortdal.

"Det var et slag i ansigtet på lærerne, at man i forbindelse med konflikten nærmest sagde, at de ikke er dygtige nok og ikke arbejder nok. Det er helt urimeligt, for vi kan se, at de knokler, og vi kan se, at de skaber resultater", siger han.

Desuden mener Claus Hjortdal, at det spiller ind, at lærerne nu får de elever retur, der tidligere er blevet segregeret.

"Det er nemmere for lærere og pædagoger at sige farvel til elever end at skulle sige goddag igen til de samme elever. Vi har brugt 15 år på at udskille elever, og har været rigtig dygtige til det. At lave øvelsen bagvendt er langt sværere", siger han og maner til tålmodighed.

"Det bliver anderledes om to år, når der ikke er flere, der kommer retur, men vi har dem, vi har. Men lige nu er det en rigtig, rigtig svær øvelse".

Bjørn Hansen er formand for Danmarks Lærerforenings Skole- og uddannelsespolitiske udvalg, og han mener ikke, at lærernes modstand handler om inklusion som princip.

"Det er positivt, at vi inkluderer flere, men ikke hvis vi kun inkluderer dem fysisk. Ofte er der ikke den støtte, der gør, at alle elever fagligt og socialt får udbytte af inklusionen. Det er det, lærerne harcelerer imod", siger han. I undersøgelsen svarer flere lærere, at de vil have flere voksne i klasserne, men at de oplever, at støttepersoner er nødt til at gå fra for at vikardække i andre klasser.

Lærerne vil uddannes i diagnoser

Langt størstedelen af skolelederne svarer i rapporten, at de har forsøgt at øge det pædagogiske personales opbakning til inklusion gennem efteruddannelse. Men kun knap halvdelen af lærerne svarer, at de føler sig klædt på til inklusion - den andel er ikke steget siden sidste år.

Interessant nok svarer 82 procent af lederne, at de har taget initiativ til, at der skal arbejdes med bestemte pædagogiske værktøjer og modeller - men blot en tredjedel af lærerne angiver, at de har deltaget i pædagogiske dage, kurser om inklusion eller bestemte pædagogiske modeller.

Lærere og ledere meget uenige om inklusion

I rapporten svarer mange lærere, at den typiske opkvalificering består af fælles kommunale kurser for en stor personalegruppe, men hvor "indholdet opleves for overfladisk, hvorfor det personlige udbytte er begrænset". Bjørn Hansen mener, at lærernes syn på om de har fået efteruddannelse bunder i, at mange gerne vil have mere konkret viden om børn med særlige behovs reaktionsmønstre - og gerne forankret i lærerens daglige praksis.

"Hvis jeg har en elev med en eller anden bogstavkombination eller autisme, hvordan reagerer den elev så på min undervisning, og hvad kan jeg gøre for at gøre det bedre? Det er det, lærerne efterlyser svar på", siger han.

Rapport: Lærerne bruger ikke inklusionskonsulenter

Claus Hjortdal kan godt genkende billedet af, at uenighed om hvad den bedste opkvalificering består i kan være skyld i de to helt forskellige billeder, rapporten tegner.

"Skolelederne er nok lige optimistiske nok i deres svar og lærerne lige pessimistiske nok. Sandheden ligger nok et sted i midten. Vi er slet ikke færdige med det kompetenceløft. Det vil tage flere år, hvis man da overhovedet kan tale om at nå i mål med et kompetenceløft i inklusion", siger han.

Han kan også godt genkende billedet af, at lærerne efterlyser mere viden om diagnoser.

"Men mange uddannelsesforskere peger jo på, at det ikke handler om specialundervisning men om en langt bredere tilgang til normalundervisning. Skal man have en specialuddannelse, eller er det i virkeligheden en dyb og grundig kombination af klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering, der er brug for", spørger skolelederformanden.

Pengene følger med til almenområdet

Rapporten konkluderer, at de penge, der med inklusionen frigøres på normalområdet følger med over i almenskolen. Budgetterne til området for elever med særlige behov er steget med 1,1 procentpoint det seneste år. Selv i nogle af de kommuner, hvor udgiften per elev er faldet, er der blevet sat flere penge af på budgettet til inklusion.

Dermed kan man konstatere, at inklusion ikke som frygtet er blevet en spareøvelse, mener Claus Hjortdal.

"Man kan altid diskutere, hvem der har ret i, hvor pengene bliver af, men det er positivt, at pengene på hovedparten af skolerne følger med ud i systemet", siger han.

Antorini om inklusionsrapport: "Pengene skal ikke følge eleverne krone for krone"

Den diskussion tager Bjørn Hansen gerne op: 

"Så er der et eller andet hul, de forsvinder ned i undervejs. Vi hører og ser rundt omkring, at midlerne ikke er der til at støtte elever og lærere ude i klassen", siger han.

"Man synes sikkert, man bruger mange penge på generel kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærerne. Det koster ganske givet en masse penge at sende alle lærere afsted samtidig på et 30 timers kursus, men det er faktisk ikke det, lærerne efterspørger", siger han.

Inklusion: Ingen undersøger hvad eleverne får

Regeringen og kommunerne er enige om følgende målsætninger for inklusionen frem mod 2015:

• Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen.
• Andelen af elever, der får karakteren 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod 2018.
• Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.

Folkeskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra KL til rapporten, men det er endnu ikke lykkes.

Læs hele rapporten ved at følge link til højre for artiklen.