Reformerne skal understøttes og indføres. Det fremgår af den økonomiaftale, som kommunerne og staten har indgået for 2015. Implementeringen skal følges tæt. Der står blandt i aftalen:

"Regeringen og KL er enige om i fællesskab at følge implementeringen af folkeskolereformen. På den baggrund er der etableret en koordinations- og styregruppe, hvor regeringen og KL indgår i et løbende tæt samarbejde om opfølgning på reformen, erfaringsudveksling, koordinering af indsatser mv."

På baggrund af en aktuel undersøgelse gennemført i alle kommuner slås det fast, at kommunerne generelt er langt i arbejdet med "at fastsætte mål og skabe de fornødne rammer for at realisere en ny skole".

I det arbejde er det "vigtigt at fastholde et politisk og ledelsesmæssigt fokus på at udnytte de mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen og undervisningen til gavn for elevernes læring".

Derfor skal man følge med i de "faglige resultater":

"Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen bl.a. i de nationale mål i forbindelse med de kommende års økonomiaftaler med udgangspunkt i den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling. I den forbindelse er det afgørende for reformens succes, at man på alle niveauer løbende forholder sig til elevernes faglige resultater".

Nu er resultatstyring af folkeskolen lov

Væsentlig rolle til professionshøjskolerne Der skal lægges plan for udmøntningen af den milliard kroner, der i forbindelse med folkeskolereformen, er afsat til løft af skolens ansatte.

"For at nå kravet om fuld kompetencedækning og for at understøtte andre prioriterede områder, herunder særligt inklusionsindsatsen".

Regeringen og KL "forventer, at professionshøjskolerne også fremover vil spille en væsentlig rolle i forhold til efteruddannelse".

Inklusion "Børn bliver dygtigere, og det styrker deres sociale udvikling, når de indgår i inkluderende fællesskaber", står der i aftalen, derfor bliver det pointeret, at: "Kommunerne skal prioritere de ressourcer, der er nødvendige for at sikre en god omstilling til inklusion og en styrkelse af almenundervisningen, således at omstillingen bidrager til at øge det faglige niveau og trivslen for alle elever."

Det understreges desuden, at der dokumentationen og opfølgning skal suppleres, så der "sikres bedre viden om resultater".

40 millioner til digitale læremidler Regeringen og KL er enige om, at der er "væsentlige pædagogiske og tidsmæssige potentialer i øget anvendelse af it i folkeskolen."

For at få potentialerne bragt i spil har de derfor aftalt, at der "afsættes derfor en pulje på 40 mio. kr. til udvikling af digitale læremidler og etableres en brugerportal for folkeskolen"-.

Billigere vejledning Erhvervsvejledningen, som de ældste elever skal modtage, står over for en stor forandring og det: "kræver en omstilling af vejledningsindsatsen i kommunerne og medfører en reduktion i de kommunale udgifter til indsatsen. Ændringerne betyder bl.a., at kommunerne som udgangspunkt ikke skal give individuel vejledning og gruppevejledning til de uddannelsesparate unge i 8. eller 9. klasse".

Lammende kritik af reform af uddannelses-vejledning