Indholdet er det samme som i andre 10. klasser. Den eneste forskel er, at eleverne i den særlige klasse for ordblinde på Holstebro Uddannelsescenter anvender læse-skriveteknologi i alle fag i alle timer. 

Og så har lærerne et stort kendskab til ordblindhed, læse-skriveteknologi og ordblindes udfordringer med selvtillid, selvværd og arbejdshukommelse.

Lærerne behøver dog ikke alle være særligt uddannede i at undervise ordblinde, understreger Trine Lund Miller, som er klasse- og dansklærer i ordblindeklassen og læsevejleder for alle centrets seks 10. klasser.

”Det er nok med én ekspert i lærerteamet. For vi kopierer strategier og metoder fra dansk til de andre fag. Det kan være strategien til at forstå en tekst. Mange af vores elever bøvler med engelsk, men når de begynder med at læse en tekst på dansk, får de en forforståelse, inden de læser den på engelsk. Vi er ikke bange for at bruge Google oversæt til at komme ind i tekster”, forklarer hun.

Der er rift om pladserne

Lærerne er også begyndt bruge kunstig intelligens.

”Eleverne har brugt AI til at genere billeder af miljøet i en novelle, vi havde læst. Bagefter vurderede vi, hvem der havde ramt bedst. Og i går læste vi et debatindlæg med mange svære ord, hvor vi fik AI til at forklare teksten, så elever i 10. klasse kan forstå den”, fortæller Trine Lund Miller.

Ordblindeklassen har eksisteret siden 2018. Det er et frivilligt tilbud, og der er rift om de 15 pladser. Til dette skoleår ønskede 18 elever at komme i klassen.

”Vi har sat grænsen ved 15 elever, så vi har tid til at hjælpe den enkelte. Men jeg nænnede ikke at skuffe tre elever, så i år har vi 18 elever i klassen”, uddyber Trine Lund Miller.

Eleverne får lyst til at lære

Udover at være uddannet læsevejleder har Trine Lund Miller taget moduler i ordblindhed og læse-skriveteknologi på den pædagogiske diplomuddannelse. 

I sit afgangsprojekt sætter hun fokus på, hvilket potentiale der er i, at elever med ordblindhed undervises sammen i kommunalt regi, da ikke alle forældre har råd til at sende deres unge på ordblindeefterskole.

Afsættet for opgaven er, at 85 procent af eleverne fra ordblindeklassen på Holstebro Uddannelsescenter gennemfører eller er i gang med en ungdomsuddannelse. På landsplan er tallet 60 procent, viser en rapport, Kraka Economics udgav i efteråret sidste år.

”Vores elever får lyst til at lære og til at gå i skole, fordi de får tillid til, at de godt kan. Nogle af vores tidligere elever går på universitetet eller er i gang med andre lange uddannelser”, siger Trine Lund Miller.

Halvdelen af klassen vælger en erhvervsuddannelse, mens resten fortsætter på hhx og htx. Det betyder, at mange af dem bliver på uddannelsescentret.

”Hvis de skal vælge mellem stx og hhx, foretrækker mange hhx, så de kan blive i det miljø, de kender. Vi har også et par stykker, som er taget på den treårige hf for ordblinde i Nørre Nissum”.

De 15 procent, som ikke fortsætter på en ungdomsuddannelse, vælger at arbejde eller tager ud at rejse. Og så er der nogle stykker, som har andre udfordringer oven i deres ordblindhed.

Succesen bygger på tre grundpiller

Der er tre årsager bag succesen med 85 procent i uddannelse, forklarer Trine Lund Miller. Den ene er, at eleverne er sammen.

”De føler sig ikke længere anderledes og bliver heller ikke valgt fra til gruppearbejde, fordi de er ordblinde. Det får dem til at hvile i sig selv”.

Den anden årsag er, at lærerne stiller samme krav som i centrets andre 10. klasser, så eleverne arbejder med de samme undervisningsmaterialer og skal til de samme prøver.

”Vores elever får ikke lov at springe over eller vælge fag fra, hvor de har oplevet, at der ikke blev stillet samme forventninger til dem i folkeskolen. Nogle har for eksempel ikke haft engelsk, og andre fik færre opgaver eller skulle slet ikke løse opgaver, så eleverne har en følelse af, at der ikke blev troet på, at de kunne”, siger klasselæreren.

I ordblindeklassen presser lærerne på for at få eleverne til at tro på, at de kan.

”De skal bare have ekstra tid og have vist, hvordan de skal løse opgaverne. Hvordan retter man for eksempel en tekst ved hjælp af læse-skriveteknologi? Det viser vi hver gang, for mange med ordblindhed har en dårlig arbejdshukommelse. Alt bliver visualiseret, og når vi gentager og gentager, kan eleverne huske det til sidst”, fortæller Trine Lund Miller og peger igen på, at lærerne kan nå omkring den enkelte elev, fordi der kun er 18 i klassen.

Andre kan kopiere ideen

Som det tredje fremhæver Trine Lund Miller relationen til lærerne.

”Vi kan hjælpe eleverne i det sekund, de har brug for det. De skal ikke vente på, at it-vejlederen eller læsevejlederen dukker op. For vi kan både træde til, hvis deres læse-skriveteknologi ikke virker og give anvisninger på, hvordan de går til en opgave”.

Et flertal i Folketinget har besluttet at afskaffe 10. klasse i 2030 og indføre den praksisorienterede gymnasieuddannelse epx. 

Uddannelsescentret overvejer at lave en epx-klasse for ordblinde, men modellen kan også anvendes på 8. og 9. klassetrin, vurderer Trine Lund Miller.

”Både Esbjerg og Skanderborg Kommuner har oprettet ordblindeklasser på de ældste klassetrin, efter at de har besøgt os. Det kræver blot, at lærerne interesserer sig for ordblinde elever og har lyst til at følge med i, hvad der sker af fremskridt inden for læse-skriveteknologi”, fortæller hun.

Eleverne skal stå ved deres ordblindhed

Kravet til klassens elever er, at de står ved deres udfordringer med at læse og skrive, og at de vil have hjælp.

”Vi har halvdelen af vores ordblinde elever på uddannelsescentret i ordblindeklassen. Resten går i de fem andre 10. klasser. Jeg er læsevejleder for dem alle, og det er tydeligt, at eleverne i de almene klasser ikke bruger deres læse-skriveteknologi, fordi de synes, det er flovt. De vil heller ikke tale med mig om det”, siger Trine Lund Miller.

Enkelte elever beder om at blive flyttet til ordblindeklassen i løbet af skoleåret. Det siger lærerne ja til, hvis der er opstået en ledig plads, for eksempel hvis en skoletræt elev er gået ud.

”Vi har fået en ind i klassen i år, fordi hun kunne se, at hun ikke fik nok ud af undervisningen i den almene klasse”, fortæller Trine Lund Miller.