I fremtiden bliver individuel vejledning og brobygning fokuseret på de 20 procent af eleverne, man forventer vil blive erklæret "ikke uddannelsesparate" i 8. klasse. De resterende 80 procent skal have kollektiv vejledning.

Når de 80 procent af eleverne, der forventes at være uddannelsesparate,  skal vælge ungdomsuddannelse, skal de selv stå for ansøgningen til ungdomsuddannelse via optagelse.dk. Forældrene er deres eneste vejledere. Det og meget mere fortalte Steffen Jensen, der er kontorchef i vejledningskontoret i Undervisningsministeriet. Han var indbudt til dialogmøde for at redegøre for de ændringer af UU-vejledningen, der er en del af EUD-refomren.

En spørger i salen ville vide, hvad der sker, hvis forældrene ikke kan finde ud af det.

"Hvem hjælper, hvis de ikke kan lave selvangivelse? Der er support", sagde Steffen Jensen. Han forklarede desuden, at "UU'erne har misopdraget forældrene ved at hjælpe dem alt for meget". Nu skal forældrene bruge nem-id, når eleverne skal videre i systemet.

Efter det ministerielle oplæg var en lang række interesseorganisationer indbudt til at give en ultrakort mundtlig fremlæggelse af deres bud på problemerne ved den ændrede vejledning.

UU-Fyringer: 140 millioner kroner spares ved "fokuseret vejledning"

Er du gift med en vejleder? Eik Møller der er formand for børne- og kulturchefforeningen og direktør i Ballerup Kommune. Han indledte med at berolige Steffen Jensen - alt hvad han nu ville sige, havde han allerede sagt til undervisningsminister Christine Antorini. Eik Møller havde fremført kritikken på samme dag, som EUD-reformen var blevet aftalt, og en noget misfornøjet minister havde kvitteret ved at spørge, om Eik Møller var gift med en vejleder.

"Hvor er belægget for, at e-vejledning og gruppevejledning kvalitativt flytter de unge mennesker? Det har været centralt for regeringen at stå på et validt kvalificerbart grundlag: Jeg synes, man burde fremlægge noget, der bare sandsynliggør en lille smule, at det her flytter noget som helst", sagde Eik Møller - der i øvrigt ikke er gift med en vejleder.

Han mener, at vurderingen i 8. klasse forøger presset på 7. klasse.

"Man flytter uddannelsesparathedsvurderingen ned i 8. klasse - det kan være klogt nok. Men hvis man kigger på, hvad folkeskolen skal kunne med den nye reform - særligt i udskolingen - så er der ekstremt mange forventninger til, hvad der skal høvles igennem i løbet af de tre år. Når uddannelsesparathedsvurderingen skal ligge i 8. klasse, så skal næsten alt krudtet bruges i 7. klasse, ellers kan vi ikke nå det. Det er en meget stor opgave for lærerne, som jeg tror allerede har rigeligt at tænke på", sagde Eik Møller - han undrede sig samtidig over, at man fjerner en kvart milliard fra vejledningen samtidig med at man nøjes med at lave en pulje på 25 millioner til omstilling.

"Det bekymrer mig meget, at de opgaver, man ikke vidste, hvad man skulle gøre ved med EUD-reformen bare bliver skubbet ned i folkeskolen", sagde Eik Møller. Læs hele Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar via linket til højre for artiklen.

Ambitioner og resurser hænger ikke sammen Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal fortalte, at skolelederne støtter, at man vil have vejledningen drejet derhen, hvor den er mest relevant.

"Men det er ikke hensigtsmæssigt at spare en masse penge, samtidig med, at man har et stort ambitionsniveau", sagde Claus Hjortdal - hvorefter han satte spørgsmålstegn ved, om eleverne passer ind i kasserne, så 80 procent er uddannelsesparate og 20 procent er "ikke uddannelsesparate".

"Det er måske meget godt tænkt med 80/20, men på den skole, jeg kommer fra, var det måske 50/50. Der er mange resursesvage", sagde Claus Hjortdal og forudser, at den skarpe opdeling vil skabe sociale problemer.

"Man vælger en stigmatiserende model - og lader 80 procent lave kollektiv vejledning. Man stigmatiserer den gruppe, der ikke har behov for at blive stigmatiseret", sagde Claus Hjortdal og har også noteret sig, at man flytter opgaven over i folkeskolen.

"Den besparelse, man laver i UU-regi, den rammer folkeskolen i stedet. Kapaciteten er der ikke på skolerne. Vi skal til at opbygge vejledningskapacitet til de 80 procent, og vi har nok, der skal opbygges lige nu", sagde Claus Hjortdal.

"Jeg håber, at vi med indsigelser får lavet nogle justeringer, der gør, at ambitioner og resurser hænger sammen", sluttede han.

Både lærere og elever bliver svigtet Helene Valgreen, der er formand i Danmarks Vejlederforening, anfægtede, at der reformen vil få flere til at tage en erhvervsuddannelse.

"Man har ambitioner om, at flere unge skal vælge EUD - men frakobler vejledningen for de 80 procent, der skal vælge EUD", sagde hun. Og påpegede desuden, at overgangen fra individuel- til gruppevejledning ikke er noget, der automatisk udløser besparelser.

"Det tager tid at lave gruppevejledning, UU-vejlederne skal ind og sammensætte grupperne ude på skolerne. Men uden det brede kendskab, de har i dag - for de skal kun tale individuelt med 20 procent af eleverne. Vi tror ikke, at det er en resursebesparende proces", sagde Helene Valgreen.

"Det samme gælder når man skal samle 18-25-årige som ikke er i gang med en ungdomssuddannelse i en gruppe. Det er i forvejen svært at få de her unge til at møde op individuelt, så det resursekrævende med gruppevejledning", sagde Helene Valgreen. Herefter gjorde hun opmærksom på, at vejledningen for de 80 procent af eleverne bliver skolernes ansvar.

"Uddannelsesparathedsvurderings flyttes ned i 8. klasse - glimrende. Men det er skolens ansvar: Det gælder om at vide, hvad man er uddannelsespart til. Det gør en forskel, hvilken form for uddannelses man forventer, de unge skal på. Det kræver, at lærerne har et bredt kendskab til uddannelserne - men det får lærerne ikke efteruddannelse til. Både lærere og elever bliver svigtet", sagde Helene Valgreen, der stiller sig tvivlende overfor, at alle forældrene til de 80 procent, der selv skal søge uddannelse via optagelse.dk, magter opgaven.

"De 80 procent skal selv sørge for en uddannelsesplan og stå for det praktiske. Det vil forældre selvfølgelig gerne, men kan de? Hvordan sætter man sig ind i det? Forældrene bliver aldrig eksperter idet - for de kommer kun til at prøve det på egne børn", sagde Helene Valgreen. Hun gjorde desuden opmærksom på det nye fag uddannelse og job er et timeløst fag - som netop først nu er i gang med at blive defineret.

"Der er ikke afsat midler til efteruddannelse af lærere, og der er begrænsede midler til et fagligt samarbejde med UU om faget. Det er godt tænkt, men der er ingen midler. Vi synes ikke, det hænger sammen", sagde Helene Valgreen.

Opdateret den 11.4 kl 13.38: Helene Valgreens citater er præciserede.

Vælger de 9. klasses afgangsprøve? Margit Svensson fra landsforeningen af 10.-klasseskoler mente, at der manglede fokus på de demografiske forskelligheder. Hun nævnte som eksempel, at der er i Albertslund, hvor hun kommer fra, er 70 procent tosprogede i 10. klasse. Med EUD-reformen bliver det et krav, at eleverne skal have karakteren to i dansk og matematik for at kunne komme ind på en erhvervsuddannelse.

"Alle elever vælger at gå til prøve - skal vi sige til dem, at de skal tage en 9. klasses afgangsprøve med mindre krav, så det bliver lettere at komme videre i stedet for en 10. klasses prøve?" spurgte Margit Svensson.

Loven definerer metoden Jens Christy, der repræsenterede UU-Danmark, mente, at 80/20-princippet fratager UU-vejlederne muligheden for at udfordre de selvkørende unge. Derudover undrede han sig over, at det er lovgiverne, der beslutter, hvordan de fagprofessionelle skal arbejde:

"Det er underligt, at man i loven blander sig i metodevalget. Man blander sig i kommunernes selvstyre og det fagprofesionelle råderum, når man siger, at det skal være kollektiv- og ikke individuelvejledning", sagde han blandt andet.

For få til vejledning Bjørn Hansen, der er formand for skole-og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, mente at eleverne kommer til at mangle vejledere.

"Næsten uanset hvilke metoder, man vælger, så vil det her medføre, at eleverne, ikke vil blive udfordret i deres uddannelsesvalg - fordi der ikke vil være vejledere nok. Man får ikke mandskab til andet end de 20 procent, der er "ikke uddannelsesparate". De resterende 80 procent overlades til kollektiv vejledning, e-vejledning og mor derhjemme", sagde Bjørn Hansen. Han fremhævede desuden en undersøgelse, der viser at 60 procent af de elever, der havde under 2 i snit i dansk og matematik alligevel har gennemførte en ungdomsuddannelse. Han har i øvrigt noteret sig, at de nye Fælles Mål for "Uddannelse og job", først bliver færdige umiddelbart op til skoleårets start, selvom de er gældende fra august.