- To tredjedele af lærerne vurderer, at de ikke kan give elever med særlige behov et tilbud tilstrækkelig kvalitet.

- 57 procent af lærerne oplever, at det ikke er muligt at gennemføre undervisningen så alle elever får den rette undervisning.

- 39 procent af lærerne er indenfor det sidste år blevet udsat for vold eller trusler om vold på deres arbejdsplads.

Ovenstående resultater er aktuel virkelighed i Vejle Kommune. For tredje år i træk har Vejle Lærerkreds gennemført en rundspørge blandt kommunens lærere. Gennemgående fortæller Rikke Vagn-Hansen, der er kredsformand i Vejle, at tallene i de tre års undersøgelser ligger med relativt små udsving. Hun ser en klar årsag til de dårlige resultater: Skolerne mangler resurser.

"Økonomien er stram. Lærerne er for få og mangler tid ude skolerne", siger Rikke Vagn-Hansen.

Vejle-udvalgsformand: Vi har presset citronen

2,5 time mere Fra den 1. august er der folkeskolereform på menuen. Her har det centrale udspil været, at lærerne skal undervise to klokketimer mere per uge og dermed finansiere løftet af timetallet, som er forudsætningen for folkeskolereformen. I Vejle vedtog man i efteråret, at skrue yderligere på undervisningstiden, så det i gennemsnit skal forøges med 2,5 timer mere per lærer per uge. Det sker i et skolevæsen, som de allerede ligger med et højt timetal.

"Vi kan se, at lærerne bliver endnu mere pressede på tid næste år", siger Rikke Vagn-Hansen. Næste skoleår skal lærerne være på skolerne 40 timer om ugen i 42 uger, hun forventer, at det vil udstille disharmonien mellem resurse og opgave.

"Hvis du underviser 28 timer, så er der kun 12 timer til alle de andre opgaver: Både forældresamarbejde, pludseligt opståede opgaver, teamsamarbejde, forberedelse, tilsyn, det skal alt sammen ligge indenfor de 12 timer", siger Rikke Vagn-Hansen.

"Som det er nu, går lærerne hjem og forbereder sig og løser opgaven. Mange af dem har helt sikkert brugt mere tid end de skulle, men man har været glad for fleksibiliteten", fortæller hun.

2,5 timers ekstra undervisning per Vejle-lærer

Det gjorde ondt Dan Skjerning (S) er udvalgsformand i Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune. Han har tidligere fortalt, at citronen allerede er presset i Vejle. Han fortæller, at kommunen netop vil sætte ind, så der kommer et kompetenceløft i forhold til inklusionen.

"Mange af de parametre, der blandt lærerne i undersøgelsen er bekymring for, er lige præcis dem, vi prioriterer med nu, hvor der sættes massivt ind med efter- og videreuddannelse. Vi har valgt at pointere, at inklusionen kræver flere kompetencer og mere efteruddannelse", siger Dan Skjerning.

Han synes ikke, det er specielt positiv at 66 procent af lærerne ikke oplever, at de kan give et tilbud med tilstrækkelig kvalitet til elever med særlige behov. Han noterer sig dog, at det er gået fremad siden sidste år, hvor det var tre fjerdedele af lærerne, der ikke mente, tilbuddet var i orden.

"Jeg synes, det er positivt, at det går den rigtige retning", siger Dan Skjerning. Tallet i år svarer til 2012, umiddelbart før, kommunen  gennemførte en stor sparerunde.

"Vi tog nogle alvorlige ryk med voldsom reduktion i personalet. Det gjorde ondt. Siden da har vi haft stabilitet i økonomien og tilført en lille smule på budgettet", siger Dan Skjerning.

Vejle-lærere ramt af stress og besparelser

Højt på ønskelisten Udvalgsformanden fortæller, at skolen er en af de dele af kommunen, som kan have udsigt til flere penge i fremtiden. Selvom han slår fast, at der ikke kun skal læses flere timer af den enkelte lærer.

"Det bliver også en hel anden måde at arbejde på. Det er nogle andre ting, der skal laves - og nogle ting, der bliver løftet af. Der skal vi have nogle gode snakke om, hvor meget er det, der skal løftes af i forhold til papirarbejde og så videre. Lærerne kan ikke arbejde mere end 37 timer i snit henover et år. Derfor er der også nogle ting, de ikke kan gøre på samme måde, som de kunne tidligere. Derfor tror jeg ikke at det kommer til at slå så voldsomt ud", siger Dan Skjerning. Han ærgrer sig i øvrigt over, at kommunen ikke lagde sig op ad den centrale ramme fra økonomiaftalen mellem KL og regeringen, hvori to klokketimer bliver angivet.

"Helt ærligt, så synes jeg, at vi lavede en sindssyg dårlig kommunikation i efteråret. For samtidig med at vi sagde 2,5 timer, så gav vi en del penge til et kvalitetsløft. Havde vi været kloge, så havde vi ladet de penge betale den halve time i stedet for. Det er dårlig kommunikation", siger Dan Skjerning. Han forventer, at der er politisk vilje i byrådet til at finde flere penge til skoleområdet.

"Vi har ro over økonomien nu - og jeg er ret sikker på, at skolen står højt på ønskesedlen. Der skal mere tid til at løse de opgaver, der foregår i skolen. Og det synes jeg, at undersøgelsen underbygger. Det håber jeg, at vi kan finde flere penge til", siger Dan Skjerning.

Åben skole skal modvirke vold 39 procent af lærerne, svar i undersøgelsen, at de indenfor det sidste år, er blevet udsat for vold eller trusler om vold. Ifølge Rikke Vagn-Hansen er det et tegn på ubalance og et stort pres.

Dan Skjerning er heller ikke tilfreds med tallet. Udover kompetenceløftet blandt kommunens lærere ser han muligheder i at åbne skolen i forhold til at forbedrer elevernes opførsel.

"Vi som politikere og samfund skal sætte krav til forældrene om at tage stilling også. Der er ingen tvivl om, at vi har overladt for meget til skolerne alene. Skolerne skal åbnes op, og det skal være ok at sige fra", siger han.