Store besparelser, fyringer og forflyttelser har præget lærernes arbejdsvilkår de seneste par år i Vejle. Det har betydet stress og langtidssygemeldinger. Ifølge en ny undersøgelse fra Vejle Lærerkreds er antallet af sygemeldte med begrundelsen psykisk arbejdsmiljø-problemer stigende. Undersøgelsen er foretaget fra november til 31. januar i år.

"De sygemeldte kommer her på kredskontoret og siger: "Nu kan jeg ikke mere!" Vi taler med dem, og vores konsulent går med, når de bliver indkaldt på sygesamtale på skolen. Kurven for langtidssygemeldte går kun den forkerte vej", fortæller kredsformand Rikke Vagn-Hansen. 

Vi kalder det Skolen i Besparelse - ikke Skolen i Bevægelse

Hun opsummerer, at lærerne i Vejle de seneste to år har oplevet nedskæringer på budgettet på 15 procent, to store afskedigelsesrunder med nedlæggelse af 200 stillinger og ny skolestruktur med sammenlagte skoler. Vejle er frikommune, og mange skoler arbejder på dispensationer fra folkeskoleloven. Samtidig er to nye friskoler på vej i Vejleområdet, der allerede har flere friskoler med mange elever og lange ventelister. De to nye er på vej i Jelling og Børkop.

Kø til friskolerne

Mange i undersøgelsen nævner klassestørrelserne som et problem. Ind i mellem står én lærer alene med to klasser. Kredsens undersøgelse har svar fra 659 medlemmer, hvilket giver en svarprocent på 71,9. I rapporten skriver kredsen, at kollegerne ude på skolerne har udtrykt bekymring for at statusrapporten vil blive affærdiget med at "nu klynker lærerne igen". Den reaktion oplever nogle lærere fra deres ledelser og fra andre. "Så lad os lige slå fast: Vi klynker på ingen måde. Vi er bare dybt bekymrede over de muligheder, vores kolleger har for at udføre en undervisning, hvor hver enkelt elev bliver mødt med det rette tilbud. Vi peger på nogle områder, hvor der er udfordringer, og vi vil gerne være med til at løse dem. Det er elevernes liv og undervisning, det handler om, og i den sammenhæng kommer man ikke uden om lærerne: En glad lærer er en god lærer!", skriver kredsen.

Tør ikke åbne munden "Folk tør ikke sige noget. De, der er blevet prikket her på stedet, er de, der siger, hvad de mener", er et citat fra undersøgelsen, der vækker stor bekymring. "Vi hører det i mange variationer. Lærerne tør ikke længere at sige noget om deres arbejdsforhold el-ler om pædagogikken. Det er en skræmmende tendens. Flere fortæller, at de bliver bedt om at sænke den faglige overligger, og det sænker lærernes faglige stolthed. Samtidig har det ramt meget hårdt, at så mange er blevet prikket - enten via forflyttelse eller afskedigelse. De er blevet valgt fra", siger Rikke Vagn-Hansen.

Velje er en af de mest effektive kommuner i landet

Hun fortæller, at også skolelederne er pressede, og det betyder, at de så at sige presser videre nedad. Men der er store forskelle på skolerne og på de enkelte skolers økonomi. Der findes også skoler, hvor lærerne føler, at der bliver lyttet til dem.

Stigende vold mod lærere 410 lærere svarer, at de i perioder har følt sig stresset på grund af arbejdet sidste år - det svarer til 62,2 procent. 440 har følt sig stresset i indeværende skoleår, som endnu ikke er slut. Det svarer til 66,8 procent. Vold og trusler fra elevernes side er steget, hvis man sammenligner med sidste år, siger knapt en fjerdedel i undersøgelsen. 37 procent har været udsat for vold eller trusler på arbejdspladsen indenfor det seneste år. Deraf svarer en mindre gruppe 'dagligt'.

"Inklusionen er det største problem, når jeg spørger ude på skolerne. Ikke det enkelte barn men mængden af børn med ekstra behov. Når man har 28 elever, og deraf er der to meget stille, og så fire der hænger i gardinerne, så bliver det meget svært", fortæller Rikke Vagn-Hansen.

Lærerne er citeret i rapporten: "Vi taler om skolen for alle, men når vi skal inkludere så mange, bliver det skolen for ingen", skriver én. Vedkommende uddyber med at forklare, at når der er mange udad-reagerende elever i en klasse, så begynder resten af eleverne at opføre sig underligt og kan ikke længere se sig selv som en del af fællesskabet. "Hvor går grænsen for, hvor meget vi kan rumme? Det er en umulig ramme vi er sat ind i - vi mister børnene… Jeg føler mig magtesløs", skriver en anden.

Bredagerskolen i Vejle: Alle må hjælpe til

"Jeg har en ledelse, jeg ikke ved, hvor jeg har. Jeg får ingen hjælp, og der er ingen, der ved, hvor vi skal hen", skriver en.

"Ledelsen får flere og flere opgaver - det mærkes på kommunikationen. Lederen skubber opgaver videre til næste leder. Administrationen vokser". Lærerne kommenterer på ledelsen, at de også er pressede. "Det er mere reglen end undtagelsen, at der sidder én og græder på lærerværelset", lyder endnu et citat.

Mangler computere på skolerne "Det er skruen uden ende", siger kredsformanden. "Sygefraværet koster millioner af kroner hvet år, og udgiften er stigende. Vælger man at lade være med at sætte vikar ind, er det naturligvis billigere her og nu, men arbejdspresset bliver større for de andre lærere, når man skal passe flere klasser end man gør til dagligt".

Elever fra tre klassetrin går i samme klasse

 "Også med de samfundsøkonomiske briller på, bør Vejle Kommune se på lærernes arbejdsmiljø". En ekstra stressfaktor i det daglige er, at skolerne mangler computere og netforbindelser. "Vi taler om it i skolen, men vi mangler i den grad computere og netforbindelser. Vi er altså nødt til at være med teknisk. Til sommer skulle der komme trådløst netværk på alle skoler. Men vi har jo totalt decentraliseret økonomi i Vejle, så måske skal en skole fyre en lærer for at få råd til computere - og vil man så det", spørger Rikke Vagn-Hansen.