"Hvis en elev har en dårlig dag eller periode, har svært ved at læse eller lignende, har jeg været ekstra på uden at tage eleven ud. Det kan være noget, jeg har snakket med læreren om, eller noget jeg selv ser og derfor taget action på dette - det finder man ud af løbende".

"Jeg og læreren lavede sammen en ugeplan, som vi delte ligeligt. Hvis der var en elev, som havde brug for en snak, kunne læreren gøre det, og jeg kunne overtage undervisningen, netop fordi jeg havde været med i forberedelsen".

Sådan fortæller henholdsvis en nybagt student og en læreruddannet, der begge indgået som en ekstra resurse i undervisningen sammen med klassens faste lærer. Det er sket som led i forsøg med tolærerordning, som forskere fra Aarhus Universitet har gennemført sammen med Rambøll Management Consulting for Undervisningsministeriet.

Forsøget havde til formål at forbedre elevernes faglige resultater, trivsel eller inklusion, og konklusionen er, at det er lykkedes.

"Inden vi gik i gang, var vi i tvivl om det overhovedet havde en effekt med en ekstra person i klassen, uanset uddannelsesbaggrund. Det har været meget diskuteret, om det nytter noget. Hvis det har en effekt, er det så den samme for alle elever? Kan ekstra hænder i klassen hjælpe på inklusionen? Alle de ting giver forsøget et positivt svar på - ja, det hjælper noget", fortæller Simon Calmar Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og en af de forskere, som har stået for tolærerforsøget.

Tolærerforsøg i folkeskolen starter i dag

Større effekt med ikke-læreruddannet? Hovedkonklusionerne er, at alle tre typer af tolærerordninger har nogle positive effekter - men på forskellig vis.

Resursepersoner med anden baggrund end læreruddannelse har de største effekter på elevernes læsefærdigheder, navnlig for elever af forældre med lavere uddannelse.

De læreruddannede ekstra-lærere har også en positiv effekt på læsefærdighederne, men effekten er tilsyneladende lidt mindre og gælder navnlig pigerne.

Til gengæld begrænser de læreruddannede behovet for yderligere støttetimer i den almindelige undervisning og de øger trivslen i klasser, hvor to eller flere af eleverne har en psykiatrisk diagnose. De faglige vejledere, som er den billigste af de tre ordninger, har kun statistisk signifikante effekter på læsefærdighederne i de klasser, hvor en eller flere elever har en psykiatrisk diagnose, skriver forskerne i konklusionen.

Flere timer med ikke-læreruddannede

Generelt ser der ud til at være en større effekt af en tolærerordning hvor det er resursepersoner såsom pædagoger, lærerstuderende eller akademikere indgår i klassen, sammenlignet med en læreruddannet person. Men for det første er forskellen ikke er statistisk signifikant. For det andet er det, som forsøget undersøger ikke, hvem der giver den største effekt, men hvem, der giver dem største effekt for pengene. Da det er billigere at sætte en ekstra pædagog ind i klassen end en ekstra lærer, var der råd til flere timer med pædagogen end med læreren. Dette forsøgsdesign blev skarpt kritiseret af DLF. 

DLF: Tolærerforsøg måler skævt

"Den læreruddannede og en resurseperson har begge en positiv effekt, men forskellen mellem de to positive effekter er ikke statistisk signifikante. Men det er rigtig nok, at det ser ud til, at effekten er større for de ikke-læreruddannede", siger Simon Calmar Andersen.

Tolærerforsøg giver plads til at være lærer

Forskel på antallet af lektioner "En mulig forklaring er, at de ikke-læreruddannede er mere i klassen. Der er afsat det samme beløb til personen, men overenskomsterne siger, at de skal have mindre forberedelsestid. De får dermed mere tid i klassen end de læreruddannede. En anden forklaring er, at de ikke-læreruddannede ser ud til at have en særlig god effekt på børn af lavuddannede forældre. Hvis der er en ekstra lærer i klassen, har han det samme fokus som den eksisterende lærer, hvorimod én med en anden uddannelsesbaggrund har et andet blik for eleverne. Men vi er ude i fortolkninger".

Selvom det umiddelbart ligner at sammenligne æbler og pærer, når effekten af ikke-læreruddannede med flere lektioner sammenlignes med læreruddannede med færre lektioner, giver det mening ifølge Simon Calmar Andersen.

"Udgangspunktet for sammenligningen har været: Hvis en kommune eller skole har x-antal kroner, kan de bruge dem på enten en ekstra lærer eller en person med en anden uddannelsesbaggrund i undervisningen. Vi har sammenlignet to indsatser, der får det samme antal kroner. Men for de kroner får man noget forskelligt, i den ene får man mere uddannelse, mens man i den anden får flere timer", forklarer professoren. Han peger på, at undersøgelsen rejser nye spørgsmål om for eksempel hvad effekten af flere timer ude i klassen er i forhold til den ekstra persons uddannelsesbaggrund.

Ingen fremgang i matematik Effekterne af tolærerordningerne er baseret på læseresultaterne i de deltagende klassers nationale test. Der har også været test i matematik, men her har forskerne ikke kunnet se nogen signifikante effekter.

"En forklaring kan være, at skolerne selv har kunnet vælge i hvilke fag, at de ekstra personer skulle indgå i. Der har været ekstra personer med i matematik, men måske ikke i helt lige så mange timer som i dansk", siger Simon Calmar Andersen.

Undervisningsministeriet har brugt 31,5 millioner kroner på forsøget med tolærerordning. Selve forsøget blev gennemført i skoleåret 2012/13 og for elever i 6. klasse. Forsøget blev en måned kortere end planlagt på grund af lockouten, men det gør ikke resultaterne dårligere.

"Forsøget har haft en effekt på trods af lockouten, fordi det er muligt at spore effekter i eleverne resultater, selvom forsøget blev kortere end forventet", siger Simon Calmar Andersen. Havde lockouten ikke fundet sted, havde elevernes resultater dog måske været højere.

Læs, hvordan to klasser oplevede forsøget med tolærerordning:

Ekstra lærer i undervisningn giver udvikling

Tolærerordning gav ro i klassen