Regeringen har afsat 31,5 millioner kroner til forsøg med tolærerordninger på 105 danske skoler rundt om i landet.

Forsøget skal sammenligne effekten af undervisning med to lærere samt af undervisning med en lærer og en voksen, som ikke er læreruddannet.

Forsøg: Hvad virker bedst - ekstra lærer eller pædagog?

Forskerne bag forsøget bruger et regneeksempel, hvor den anden voksenperson er pædagog. Der er i udkastet lagt op til, at det beløb, der er afsat til forsøget, kan finansiere syv-otte lektioner om ugen med en ekstra lærer i klasserne, mens det kan blive til hele 12 lektioner i de klasser, hvor man tager en pædagog ind ekstra.

Langt flere skoler får del i tolærerordning

Denne model kritiseres dog af Danmarks Lærerforening, allerede inden forsøget er gået i gang.

"Man sammenligner pærer og bananer. Det er ikke et lige grundlag at lave en vurdering ud fra. Hvis man finder en forskel på de to grupper af klasser, har det ikke nødvendigvis noget at gøre med det uddannelsesmæssige. Det kan meget vel være, at det er antallet af timer med flere personer i klassen, der betyder noget", siger Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF.

Han mener, antallet af timer afsat til den sekundære underviser bør være ens uanset faggruppe, hvis forsøget skal vise, om uddannelsesbaggrund har betydning.

Uenighed om udregninger DLF har tidligere påpeget unøjagtigheder i forskernes udregninger. Det betød, at forskerne foretog en række ændringer. Ifølge Bjørn Hansen er vurderingerne dog stadig ikke retvisende.

"De nye tal, vi har fået fra forskerne, vil stadig medføre en skævhed i de vurderinger, der ser ud til at blive brugt til forsøget," siger han.

Simon Calmar Andersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og medlem af Skolerådets formandskab, er en af de forskere, som skal stå for tolærerforsøget. Han oplyser, at forsøget har flere forskellige sigter.

"Der er mange forskellige ting, det kunne være interessant at undersøge. For eksempel, hvor man får mest ud af et bestemt økonomisk beløb," siger han.

Simon Calmar Andersen understreger desuden, at forskerne har været nødt til at foretage en vurdering af, hvilke ting, det har mest relevans for kommunerne at undersøge.

DLF: Forsøgsperioden er for kort Forsøget kommer til at vare et år, og ifølge DLF er det ikke lang tid nok til at kunne foretage brugbare målinger af effekten.

"Folkene bag forsøget har sagt, at de gerne vil lave noget forskning på det. Men vi mener ikke, at et år er længe nok til at det reelt er forskning. Det er bare en måling af det år," siger Bjørn Hansen.

Overordnet tager DLF afstand fra, hvad foreningen ser som et fokus på økonomi frem for kvalitet af undervisningen.

Simon Calmar Andersen henviser til, at rammerne for forsøget er fastsat af Ministeriet for Børn og Undervisning. Han havde dog gerne set, at forsøget kunne vare længere. Det er der imidlertid ikke økonomi til, og forskerne vil derfor forsøge at udnytte forsøgsperioden bedst muligt.

"Vi ville gerne have kørt forsøget dobbelt så længe, hvis der havde været penge til det. Derfor vil vi også prøve at foretage den sidste måling så sent som muligt, gerne efter at skoleåret er sluttet. Det er en af de måder, vi kan forlænge processen på, men vi kan ikke trylle flere penge frem," siger Simon Calmar Andersen.