Nyuddannede Trine Jønsson assisterede sidste skoleår blandt andet i Birgitte Hansens timer i dansk og natur/teknik i 6.a. Det skete som led i Undervisningsministeriets forsøg med tolærerordning.

Rapport: Positiv effekt med ekstra person i klassen

"Jeg har haft stor glæde af et ekstra sæt voksenøjne på undervisningen som nyuddannet", siger Trine Jønsson.

"Vi gamle rotter har nu også brug for det", ler Birgitte Hansen, og fortæller om en episode i dansktimen. Hun var i gang med at gennemgå nutids-r, men det var lidt for langhåret for eleverne. Der brød Trine Jønsson ind, fordi hun kom i tanke om en lettere måde at forklare, hvornår der skal r på "høre".

"Jeg er blevet bedre som lærer, og jeg er blevet opmærksom på nye ting", siger Trine Jønsson. Men sparringen går begge veje. Selvom Birgitte Hansen har undervist i flere år, så føler hun også, at hun er blevet bedre, og at hun er kommet tættere på børnene.

"Forsøget har givet mig nye vinkler på undervisningen. For eksempel når vi har læst roman, har Trine set nogle ting, som jeg ikke har set i bogen. Og bare at se hvordan hun har kunnet fange børnenes opmærksomhed. Jeg har været helt euforisk efter undervisningen nogle gange, fordi eleverne oplevede litteraturens vingesus sammen med Trine", fortæller Birgitte Hansen.

En at tale med Netop det at kunne sparre med hinanden om elever og deres reaktioner er en stor fordel ved forsøget med tolærerordning. Man vil altid stå med ryggen til nogle elever, som Trine Jønsson beskriver det. Men samtidig er der også tid til at stoppe op ved den enkelte elev, og spørge ind til hans tanker. Det synes Trine Jønsson kan være svært når hun er alene i undervisningen.

Men planlægningen af undervisningen er anderledes, når man er to lærere.

"Man skal tænke undervisning på en anden måde og udnytte, at man er to i klassen", siger Birgitte Hansen. Begge lærere er enige om, at forholdet skal være ligeværdigt, for ellers holder det ikke, hvis den ene hele tiden skal indordne sig under den anden.

"Nogle unge lærere knækker halsen når de kommer ud og skal undervise. Det her er en god måde at blive ført ind in skolen på. Men systemet springer og falder på, hvordan folk sættes sammen", siger Birgitte Hansen. Hun har optrådt som en rollemodel for Trine Jønsson.

"Det har påvirket min undervisning at se Birgitte undervise og skære igennem", fortæller hun.

Timerne med to lærere har også påvirket eleverne.

"Jeg kendte ikke eleverne på forhånd, men jeg kunne se, at de rykkede sig", fortæller Trine Jønsson. Det er Birgitte Hansen enig i.

"De nationale test taler deres tydelige sprog. Hele årgangen var en dygtig årgang, men især dem, der lå dårligst i de nationale test, er virkelig blevet rykket. Det er næsten det bedste af det hele: Eleverne har fået tillid til at de godt kan".

Birgitte Hansen håber, at erfaringerne fra tolærerforsøget bliver brugt fremadrettet. Selv kan hun godt mærke, at hun er alene med klassen igen.

"Jeg kan ikke nå det samme nu, som jeg kunne da vi var to. Jeg savner muligheden for holddelingen, og at én kunne hjælpe de elever, der ikke lige havde forstået opgaven. Jeg mangler også muligheden for at kunne iagttage elever - nu har jeg travlt med undervisningen", fortæller Birgitte Hansen.

Tolærerforsøg giver plads til at være lærer

Mere overskud Spørger man eleverne, har de også kunnet mærke en forskel mellem undervisningen med henholdsvis en og to lærere. De ser store fordele ved at have to lærere i klassen på samme tid.

"Man kunne nå meget mere. Det var nemmere at få hjælp til det, der var svært", fortæller Adam, der nu går i 7. klasse.

"Der var mere overskud hos lærerne", fortæller Theis og bliver bakket op af Adam.

"Birgitte var stresset, men så var det rart, at Trine kunne hjælpe", siger Adam.

"Og så er det fordel med to nøgler, når der skal hentes ting eller låses op", indskyder Linnea.

Tolærerordningen gav ro i klassen