Kort inden jul blev de to første runder af folkeskolereformen, der indfører en længere skoledag og obligatorisk lektiehjælp, vedtaget i Folketinget. Nu er et tredje og sidste lovforslag til reformen sendt i høring. Forslaget indeholder lovændringer, der er nødvendige for, at aftalen om et fagligt løft af folkeskolen kan føres ud i livet.

Nu er folkeskolereformen lov

Blandt andet ligger der en specificering af kravene til kommunernes kvalitetsrapporter, "som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau". Rapporterne skal indeholde både nationale og lokale mål for, hvordan skolerne lever op til disse mål samt handlingsplaner, hvis skoler ikke lever op til målene.

"Kvalitetsrapporterne skal udformes, så kommunerne kan anvende dem som ledelsesinformation og som grundlag for f.eks. at udforme resultatkontrakter med skoleledere", står der i lovforslaget.

Skolechef: Resultatstyringen vil sætte lærerne under et konstant pres

Tvungen vejledning Som noget nyt foreslås det, at undervisningsministeren skal kunne pålægge kommuner at modtage vejledning fra ministeriet, hvis der skal laves nye handlingsplaner på grund af et vedvarende lavt niveau i skolevæsenet.

Der skal desuden etableres en databank på uvm.dk, hvor det bliver let at samle og sammenligne måltal og forskellige indikatorer på både lands-, kommune- og skoleniveau.

Skolerne styres efter elevernes præstationer i de nationale test

Lovforslaget sætter desuden resultatmål, fordi "der skal være et løbende fokus på kontinuerligt at blive bedre".

• Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges.

De fire konkrete mål skal være "det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling". Det er blandt andet disse mål, kvalitetsrapporterne skal tage udgangspunkt i.

Eksperter: Undervisningen bliver snævret ind med resultatstyring

Skolebiblioteket skal være læringscenter Lovforslaget indeholder også forenklinger af Fælles Mål og elevplaner, der blandt andet skal have større fokus på læringsmål fremadrettet. Derudover skal skolebiblioteket ændres fra et servicecenter til et pædagogisk læringscenter, som kan hjælpe elever, lærere og pædagoger med at leve op til Fælles Mål, blandt andet ved at bistå til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

Fristen for høringssvar er 24. januar, og Undervisningsministeriet forventer at kunne fremsætte lovforslaget i Folketinget i starten af februar.