Ved tredje og sidste behandling af de to ændringsforslag af folkeskoleloven, der udgør folkeskolereformen, er begge lovforslag blevet endeligt vedtaget. Lov 51 er folkeskolereformens store pakke, der skal give en længere og mere varieret skoledag. 89 medlemmer af Folketinget stemte for denne, mens 13 medlemmer fra Liberal Alliance og Enhedslisten stemte imod. Loven kommer til at gælde fra 1. august 2014.

Lov 52 er indførelsen af obligatorisk lektiehjælp, som De Konservative ikke ville være med til. 94 stemte for og 10 stemte imod (Liberal Alliance og De Konservative). Denne lov træder først i kraft efter næste folketingsvalg.

Lærere og forældre har ikke ønsket reform Under behandlingen gik undervisningsordførerne Merete Riisager (LA), Alex Ahrendtsen (DF) og undervisningsminister Christine Antorini (S) på talerstolen og talte om reformen. Merete Riisager forsøgte en sidste gang, som hun har forsøgt flere gange og senest ved et åbent samråd, at få svar på, hvilke forskningsmæssige belæg, som folkeskolereformen hviler på.

"Man skal kunne redegøre for, hvorfor man gør, som man gør. Det er ikke nok at vifte med et bilag. Bilag 115 er så gennemhullet som en schweizerost. Flere af de forskningsprojekter, der refereres, siger faktisk ikke, at en helhedsskole er svaret", sagde Merete Riisager og hentydede til tirsdagens samråd om de forskningsmæssige belæg for reformen, hvor Antorini flere gange henviste til et bilag 115.

'Reformen er det mest pauvre lovarbejde'

"Tænk på andre eksperimenter i folkeskolen. Nogle vil kende Skub-projektet i Gentofte. Det var ikke ordentligt underbygget med evidens. Det førte til at mange børn fik svært ved at følge med i skolen, langt sværere end de ellers ville have haft. Det førte også til frustration blandt forældre for man kunne ikke slippe ud medmindre man trak børnene ud af folkeskolen".

Derudover mente Merete Riisager også, at det er en fejl at gennemføre en reform, som forældre, elever og lærere i hendes øjne ikke har ønsket.

DF vil følge konfirmationsforberedelsen Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti gik på talerstolen for at minde undervisningsministeren om, at konfirmationsforberedelsen ligger både Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative meget på sinde, og at folkeskolereformen ikke må sætte hindringer for disse timer. Derudover gjorde han det også klart, at Dansk Folkeparti vil følge reformen og sikre, at eleverne får et fagligt løft.

"Vi har sagt ja til skoleaftalen, og vi siger ja til både det sure og det søde. Det her redder ikke folkeskolen, men det er et skridt på vejen mod en genopretning af skolen. For eleverne bliver der progression hvert år, efteruddannelse for lærerne, der bliver læringskonsulenter, der bliver fulgt op på skolernes og kommunernes resultater, der bliver test og evalueringer, elevplaner, forenkling af Fælles Mål. Alt sammen noget, jeg tror, der vil have gavn ude i folkeskolen", sagde Alex Ahrendtsen.

Skoleleder: Længere skoledag får eleverne til at fravælge konfirmation

Lokale frihedsgrader I dag er en milepæl for den danske folkeskole. Vi er en meget bred forligskreds af partier, den bredeste der har været overhovedet, omkring udviklingen af den folkeskole, som vi alle sammen værdsætter så højt," sagde undervisningsministeren til Folketinget.

Derudover understregede Christine Antorini også, at det er ikke flere timer i sig selv, der gør eleverne dygtigere - "det siger sig selv" - men at det skal være flere timer af høj kvalitet.

"Vi har lagt vægt på, at det skal være en skole, der lokalt reelt giver et rum til hvordan man udvikler skolen. Vi har sat en ramme for fremtidens skole, men præcis hvordan det organiseres bliver der større frihedsgrader til lokalt", sagde Antorini.

"Hvis der er noget vi skylder eleverne, hvis der er noget vi skylder alle de dygtige lærere, der hver dag gør alt hvad de kan for, at vores elever bliver så dygtige - er det, at det er en bred aftale. Vi sætter nogle lange spor og giver den nye folkeskole ro til, at den kan udvikle sig, uanset hvad man nu kan finde på af smådrillerier herinde fra".

Finn Sørensen fra Enhedslisten ville gerne vide, om ministeren synes, at forårets indgreb i lockouten var en udstrakt hånd til lærerne om at få et godt samarbejde om føre reformen ud i livet. Det svarede Christine Antorini ikke på - hun talte i stedet om, at der vil være et stort rum for lærernes medindflydelse på skolen.

'Verdens tyndeste evidensgrundlag'