Over halvdelen af de ansatte på specialskoler bliver hvert år udsat for vold og trusler i deres arbejde, viser en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Ansatte på specislskoler udsat for vold og trusler

I efteråret 2012 inviterede Branchearbejdsmiljørådene for undervisning & forskning og for social & sundhed, BAR U&F og BAR SoSu, specialskoler til at deltage i et netværk, som skulle komme med input til, hvordan volden kan forebygges.

Netværksarbejde med at forebygge trusler og vold skrider fremad

Efter tre netværksmøder er skolerne færdige med deres del af arbejdet, og de gode råd bliver udmøntet i en pjece, som udkommer til august.

De specielt specielle elever fylder mere

Skolerne har været så glade for at få mulighed for at udveksle erfaringer, andre kan lære af, at de har oprettet gruppen "Specialskoler styrker arbejdsmiljøet" på Facebook.

"Det var mit forslag, fordi vi har meget at berige hinanden med. Folk har haft rigtig meget at byde ind med på de tre møder i netværket" siger Gitte Morgenstjerne.

Hun er konstitueret leder på Kaløvigskolen, som er Aarhus Kommunes tilbud til normaltbegavede elever, der på grund af adfærds-, kontakt- eller trivselsvanskeligheder ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i en folkeskole.

Ram elevens niveau - eller få en lussing

Selv om specialskoler gør meget for at bekæmpe vold og trusler, kan de stadig blive bedre til at håndtere det, mener Gitte Morgenstjerne.

"Problemet med vold er ikke for nedadgående, for i takt med at folkeskolen inkluderer flere elever, sidder vi med dem, der er specielt specielle, så de udadreagerende og voldsomme elever fylder forholdsvis mere".

Specialskoler skal ud af kommunen for at få sparring

De ti skoler i netværket har beriget hinanden med konkrete værktøjer.

"Vi er for eksempel blevet klogere på, hvordan vi kan forbedre miljøarbejdet. Den sparring kan vi ikke få i vores egne kommuner, fordi specialskolerne ligger spredt ud over landet. I en stor kommune som Aarhus er vi ganske vist tre specialskoler, men vi har meget forskellige elevgrupper, så vi skal ud over kommunegrænsen for at finde nogle, vi kan sammenligne os med", siger Gitte Morgenstjerne.

Truende tilråb og nedværdigelser fylder på specialskolerne

Skolerne i netværket har blandt andet udvekslet skemaer til registrering af trusler og vold for at få inspiration til, hvordan de kan forbedre deres egne skemaer.

"Vi har også mødt en skole, som har lavet en aftale med et forældrepar om, at de gerne må holde deres søn fast i hånden på vej ned til taxien, så han ikke pludselig kaster sten på bilen. Det er tit i overgangen fra det ene til det andet, at der sker noget voldsomt", siger Gitte Mogenstjerne.

Skoleleder lægger op til et årligt træf

Kaløvigskolen har indledt et uddannelsesforløb i konflikthåndtering. Når skolen er færdig, har lærere og pædagoger måske noget at give videre til de andre i Facebookgruppen.

"Vi kan mærke, at vi stadig har noget at hente hos hinanden, så det gælder om at få formidlet det. Det er op til medlemmerne at sørge for, at der kommer indhold på siden, og jeg håber, at gruppen kommer til at leve", siger Gitte Morgenstjerne.

Spæecialskolernes lærere er mindre udsatte end pædagogerne

I første omgang er der tale om en lukket gruppe for de ti netværksskoler. Men et er at mødes på Facebook. Noget andet er at mødes face to face, så Gitte Morgenstjerne håber, at det vil lykkes for skolerne at arrangere træf, for eksempel en gang om året.

"Vi lægger gerne hus til, og det skal helst være for både lærere og pædagoger, så vi får en fælles forståelse af problemerne", siger hun.

Miljøråd overvejer at etablere nye, regionale netværk

Evalueringen af netværksarbejdet har været så positiv, at Branchearbejdsmiljørådene for undervisning & forskning og for social & sundhed overvejer at give andre specialskoler og skoler med specialklasserækker mulighed for at mødes i nye netværk.

"Vi vil gerne brede netværksarbejdet ud og har i første omgang talt om at afholde regionale møder.

De to branchearbejdsmiljøråd er i gang med at prioritere deres midler for 2014, og forebyggelse af vold har en høj prioritet, så et netværksarbejde bør have gode ben at gå på", siger udviklingskonsulent og projektleder Lise Keller fra sekretariat for branchearbejdsmiljørådene.

Pjece byder på tre pejlemærker

Resultatet af det afsluttede netværksarbejde udmønter sig i en pjece, der udkommer til august. Pjecen kommer til at indeholde links til konkrete værktøjer.

"Der bliver tre pejlemærker: Identifikation, forebyggelse og håndtering", siger Lise Keller.

Stor interesse blandt specialskoler for at forebygge trusler og vold

Identifikation handler om, at finde ud af, hvilke risici man har på skolen i forhold til elevgruppen.

I fasen med forebyggelse ser man på, hvordan man kan organisere sig, så man minimerer trusler og vold, for eksempel: Hvordan er medarbejdernes kompetenceudvikling, og hvordan er skolen indrettet?

Ikke alle årsager ligger lige for

Håndtering handler om, hvad man gør, når skaden er sket, og en elev har truet eller været voldelig over for en lærer: Hvordan følger man op i forhold til læreren, eleven og elevens forældre? Er der brug for professionel assistance? Er der noget i arbejdet, man skal tilpasse?

Trods trusler og vold føler specialskolernes ansatte sig trygge

"En skole fortalte om en elev, som altid var aggressiv, når han gik sammen med en bestemt vikar. Umiddelbart troede skolen, at eleven ikke kunne lide vikaren, indtil de fandt ud af, at han blev vred, fordi hun gik en anden vej ud af skolen, end han var vant til. Det handler om at skabe et pædagogisk rum, så man kan blive klogere på flere årsager end dem, der ligger lige for", siger Lise Keller.