I et døgntilbud skal personalet agere efter nøje fastlagte regler, men i skolen er det i høj grad op til den enkelte lærer at definere, hvor meget og hvor hårdt man må tage fat i en elev. Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen siger ganske vist, at legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling ikke er tilladt, men den siger samtidig, at der kan anvendes magt i nødvendigt omfang for at afværge, at elever øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting.

Døvelærere frikendt i sag om magtanvendelse

"Der kommer flere og flere elever med særlige udfordringer i den almene folkeskole, og det kan føre til flere tilfælde af magtanvendelse. Men reglerne for folkeskolen er noget mere diffuse end servicelovens bestemmelser for anbragte børn, så det vil være godt, at man på den enkelte skole diskuterer, hvad nødvendigt omfang betyder", siger chefkonsulent og cand.pæd. Rikke Due fra BDO Public Services, som fører tilsyn og løser rådgivnings- og analyseopgaver på såvel det almenpædagogiske område som det specialiserede socialområde.

Godt, at lærere skærper fokus på deres egen rolle

Det handler ikke kun om at få sat ord på, hvad "nødvendigt omfang" betyder. Rikke Due anbefaler også, at skolerne skaber procedurer for, hvad de gør, når det har været nødvendigt at anvende magt over for en elev, så personalet får rum til at reflektere over sin praksis både før og efter, at en lærer har fundet det nødvendigt at tage fat i en elev for at bringe ham eller hende til ro.

"Det er vores erfaring, at det er godt som personale at have en fælles faglig refleksion om, hvordan man minimerer anvendelsen af magt. Det kan ske ved, at lærerne diskuterer, hvad der er gået forud for en konkret episode: Har vi udsat eleven for et nedværdigende sprog? Har vi været med til at trappe konflikten op? Hvordan bruger vi vores kropssprog? Hvor høje krav stiller vi til eleverne? Ved at arbejde refleksivt forebyggende får man læring ind i sit team, og det er godt at få et skærpet fokus på sin egen rolle, fordi det minimerer anvendelsen af magt", siger Rikke Due.

Forvaltningen kan stille krav til indberetningen

Også skoleforvaltningen bør gå på banen og skabe procedurer, der sikrer, at lærerens indberetning om hændelsen ikke blot lander på skolelederens skrivebord, men at personalet reflekterer over, hvad der er sket.

Netværk om vold fortsætter på Facebook - og måske også face to face

"Forvaltningen kan udarbejde en politik for, at skolen både skal redegøre grundigt for, hvad der er gået forud for hændelsen, hvordan hændelsen er forløbet, og hvordan skolen følger op på det barn, som har været udsat for magtanvendelsen, men også på de børn der har overværet situationen. Det kan være meget voldsomt at se en kammerat blive holdt nede", siger Rikke Due.

Forvaltningen kan hjælpe skoler med mange hændelser

Indberetningen bør sendes til skoleforvaltningen, så relevante embedsmænd kan vurdere, om situationen er håndteret efter bedste praksis.

Ram elevens niveau - eller få en lussing

"Forvaltningen vil også kunne følge med i, om der er skoler med mange hændelser. I givet fald kan forvaltningen spørge ind til, hvad der ligger bag. Er der særlige udfordringer med enkelte elever, eller er det bestemte medarbejdere, der anvender magt? Kan det skyldes pædagogikken? Det kan en god dialog mellem skole og forvaltning måske give svar på", siger Rikke Due.

Skoler kan lære af kolleger, som er gode til at håndtere konflikter

En fast praksis for, at indberetningen går videre fra skoleleder til forvaltning, er ikke udtryk for manglende tillid, understreger chefkonsulenten.

Ansatte på specialskoler udsat for vold og trusler

"Det fungerer fint i serviceloven, at folk udefra skal se på, hvad der er sket, når der er anvendt magt over for et anbragt barn, fordi det giver mulighed for dialog. Hvis en skole står med en særlig udfordring, er det fint, at den kan få hjælp til at komme videre. Skolen kan måske blive sat sammen med en anden skole i kommunen, som har gode erfaringer med at håndtere konflikter med eleverne, eller forvaltningen kan arrangere temadage med oplægsholdere udefra, så lærerne får anskuet tilgangen til eleverne fra nye og andre vinkler", siger Rikke Due, der også gerne ser, at der kommer fokus på magtanvendelse i læreruddannelsen.

"Vi står med en bølge af inklusion, så det er vigtigt, at lærerne bliver klædt på til at tage godt imod eleverne", siger Rikke Due.

Speciallæreruddannelse har modvirket vold