95 procent af lærerne skal i 2020 have, hvad der svarer til et linjefag i de fag, de underviser i. Det står i de pejlemærker, som et partsudvalg med DLF, KL, BUPL, FOA, skolelederne og regeringen i dag har offentliggjort.

Udvalg: Linjefag har første prioritet

Det glæder næsteformand i DLF Dorte Lange, at parterne er enige om, at prioritere lærernes undervisningskompetencer højest i arbejdet, men hun tror ikke, at en milliard vil være nok til at løfte lærerne op til det ønskede niveau. 

"Kommunerne må supplere milliarden, hvis det skal være muligt at nå målsætningen for 2020", siger Dorte Lange. "Selv om målet er, at lærerne blot skal have kompetence, der svarer til et linjefag og derfor måske ikke behøver et helt linjefag, vil der slet ikke være penge nok. Så det kræver, at kommunerne betaler".

Skoleledere er usikre på at vurdere lærernes kompetencer

Ministeriet: 1 milliard er nok

Ifølge UNI-Cs kortlægning af linjefagsdækningen er den samlede linjefagsdækning i dag i gennemsnit 73 procent på tværs af alle fag og alle klasser. Der er dog stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange lærere, der skal efteruddannes. Nogle kommuner har kun linjefagsuddannede lærere i 43 procent af alle klasser og fag, mens andre er oppe på 85 procent.

Undervisningsministeriet oplyser til folkeskolen.dk, at regeringen og KL har aftalt, at kommunerne med 1 milliard kan løfte opgaven med at nå målet om, at 95 procent af lærerne i 2020 skal have undervisningskompetencer fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i.

DLF: En milliard er ikke nok til at sikre regeringens linjefagsmål

KL er meget opmærksomme på, at pengene skal række langt, og at kompetenceudvikling derfor skal tænkes på nye måder.

"Vi skal prioritere at få kompetencedækningen op. Det kræver, at vi på skolerne tænker nyt i planlægningen, og det kræver, at vi kompetenceudvikler vores medarbejdere effektivt, hvis vi skal nå målet. Pengene rækker ikke, hvis vi kun køber kurser ude i byen - vi skal for eksempel tænke langt mere i at systematisere kompetenceudviklingen i teams på skolerne," siger formand for KL's løn- og personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler i en pressemeddelelse.

I rapporten fra parterne står også, at det er vigtigt at tænke i effektive efteruddannelses-modeller. Eksempelvis forventes det, at professionshøjskolerne kan tilbyde skræddersyede komprimerede forløb til lærere, der allerede har undervisningserfaring.

"Uanset hvilken model man vælger, så vil det kræve, at kommunerne kommer med ekstra resurser for, at det lykkes", siger Dorte Lange. Hun mener, at fordi KL har siddet med ved bordet, er kommunerne også forpligtet til at gennemføre det, selv om det koster mere, end de forventer.

DLF har sat fingeraftryk i rapporten

Trods uenigheden om, hvor dyrt det bliver at efteruddanne lærerne, mener Dorte Lange, at der er kommet mange gode ting ud af at have været med i partsudvalget.

Hun er glad for, at KL og regeringen i økonomiaftalen har aftalt, at milliarden skal anvendes til at nå målet om at løfte lærernes undervisningskompetencer, og at man løbende vil følge op på, hvor mange lærere, der har de faglige kompetencerne til at undervise i de fag, de underviser i. Desuden er hun glad for muligheden for, at inddrage lærere og pædagoger lokalt, når efteruddannelseskronerne skal udmøntes.  

"Det er også vigtigt, at kvaliteten i elevernes undervisning ikke må blive dårligere, mens lærerne er på efteruddannelse", siger Dorte Lange.