"Det er regeringens mål, at eleverne i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse". 

Sådan står der i regeringens udspil til en ny folkeskolereform, som blev offentliggjort i går. Regeringen ønsker at målsætningen skrives ind i folkeskoleloven og vil i alt sætte en milliard kroner af til efteruddannelse af lærerne og pædagogerne i perioden fra 2014 -2020.

Men ifølge beregninger fra DLF vil en milliard kroner i den seksårige periode ikke være nok til, at regeringen kan leve op til sit mål. En lærer har i dag i gennemsnit 17 timers efteruddannelse om året. 1 milliard kroner vil betyde, at det kan øges med 11 -12 timer, så lærerne kommer op på mellem 28 og 29 timer om året.

"Og det er faktisk omkring de timer, som lærerne fik for fire- fem år siden, inden kommunerne begyndte at spare", siger formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen.

DLF: Udspillet vil betyde dårligere forberedt undervisning

400 lærere kan få et linjefag om året Ifølge DLF's beregninger betyde, at omkring 400 lærere kan tage et linjefag om året for en milliard kroner.

"Men det er slet ikke nok. Der er rigtig mange lærere, som underviser i eksempelvis matematik og naturfag uden at have linjefag i det. Så hvis målet er, at alle lærere skal undervise i linjefag i 2020, bliver det meget svært", siger Bjørn Hansen og tilføjer, at kommunerne sandsynligvis ikke vil pålægges at bruge alle efteruddannelsesmidlerne på linjefagsefteruddannelse.

"Der er jo også inklusion og it, som mange kommuner sender lærerne på efteruddannelse i".

Alligevel hilser DLF de ekstra efteruddannelsespenge velkommen. "Hvis vi kan bruge en milliard til at give så mange lærere, som muligt linjefag i de fag de underviser i, så er vi et stykke. Når pengene er brugt, må vi håbe, at der kommer flere", siger Bjørn Hansen.

Professionshøjskoler er glade for målrettet efteruddannelse Også professionshøjskolerne glæder sig over, at regeringen ønsker målrettet uddannelse af lærerne. "Det hænger fint sammen med den reform af læreruddannelsen, som blev vedtaget før sommerferien og som professionshøjskolerne netop er i fuld gang med at implementere. Med regeringens udspil er lagt op til, at der kan skabes en rigtig fin sammenhæng mellem revisionen af læreruddannelsen og den løbende udvikling af lærernes kompetencer", skriver formand for professionshøjskolernes rektorkollegium Erik Knudsen i en kommentar til Folkeskolen.

Regeringens folkeskolereform er offentliggjort

Skolelederne skal også efteruddannes Regeringen foreslår også, at der sættes 60 millioner kroner af til at uddanne skoleledere og forvaltningsledere i årene mellem 2012- 2015. Efteruddannelsen skal bruges til at klæde lederne på til de konkrete opgaver og udfordringer, der opstår i forbindelse med planlægningen af den sammenhængende skoledag, som regeringen ønsker reformen medfører. Desuden skal efteruddannelsen styrke ledernes pædagogiske ledelse og opkvalificere ledere og forvaltningschefer til at styre gennem mål og evalueringer og anvende efteruddannelse af lærere til at nå skolens strategiske mål.