Fra næste skoleår kommer mange flere elever til at skulle undervises i de almindelige klasser. Med vedtagelsen af den såkaldte inklusionslov, bliver specialbegrebet strammet op, så elever, der modtager mindre end ni specialtimer (12 lektioner) om ugen, ikke længere formelt modtager specialundervisning. Det gælder for knap 49.000 elever, der nu med et pennestrøg går fra at have behov for specialundervisning til at kunne inkluderes i den almindelige skole.

Bag lovforslaget står et bredt folketingsforlig, der indeholder alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.

DLF fra partnerskabsmøde: Gode afklaringer på inklusion

Større kommunal frihed Dermed bliver lovgivningen gearet til den store inklusionsøvelse, som allerede i en årrække har været i gang. Med loven får kommunerne større frihed i arbejdet med specialundervisningen. Det hedder i et resumé af loven:

"Med loven skal der ikke længere træffes en afgørelse om specialundervisning til den enkelte elev, når det drejer sig om en elev med behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer om ugen. Det giver kommunerne større fleksibilitet til at tilrettelægge og tilpasse støtten til elever med særlige behov. Og det frigør ressourcer hos bl.a. pædagogisk-psykologisk rådgivning."

Flere indrømmelser til lærerne i nyt forslag til inklusionslov

Pengene skal bruges smartere Hele inklusionsøvelsen handler ifølge partierne bag loven om at løfte det faglige niveau for alle skolens elever. Derfor har det været et politisk ønske at frigøre nogle af de mange penge, der bruges på specialundervisning til normalundervisningen. Som det er i dag, bruges der knap 13 milliarder kroner på specialområdet - hvilket svarer til 30 procent af skolens samlede budget. De penge vil politikerne nu føre tilbage til normalundervisning sammen med de elever, der tidligere fik specialundervisning.

"Det her er et af de områder, vi faktisk kan pege på, hvor vi kan bruge pengene smartere. Det her er chancen, hvor vi kan gøre noget bedre for eleverne sammen med deres klassekammerater i den almindelige folkeskole. Vi skal bare holde fast i, at det ikke er en spareøvelse men et kompetenceløft", siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini til folkeskolen.dk.

Loven træder i kraft fra næste skoleår.

Antorini vil lovgive om inklusion og læseløft

 Folkeskolen udkommer i maj med et temanummer om inklusion.