12 kommuner kan kalde sig skoleidrætskommuner i 2024 Dansk Skoleidræt har gennemført sin årlige kortlægning af de danske kommuners initiativer til at fremme idræt og bevægelse i skolen.
Disse 14 kommuner kan fra i år kalde sig skoleidrætskommune Sidste år blev otte kommuner anerkendt af Danske Skoleidræt for at gøre nok for idræt og bevægelse i skolen til at kunne kalde sig skoleidrætskommune. I år er tallet steget til 14. Kåringen sker på baggrund af en undersøgelse med deltagelse af 32 kommunerne.
Se danmarkskortet: 'Sammen om skolen' i 43 kommuner og flere på vej I næsten hver anden kommune er der etableret et lokalt ”Sammen om skolen”, og næsten lige så mange steder er samarbejdet på vej. Lærerkredse og skoleledere oplever, at de får en bedre dialog med politikerne om folkeskolens udfordringer og udvikling.
Sprang til som sløjdlærer som 79-årig Hele sit liv har 79-årige Laura Hansen gået sine egne og ofte utraditionelle veje. Siden 1980 har hun arbejdet på Fanø Skole. De seneste år med dansk som andetsprog, specialundervisning og håndarbejdsdelen af håndværk og design. Efter sommerferien er hun også tilbage i sløjdlokalet i 3. og 4. klasse.
OK21: Ja-flertal i samtlige lærerkredse Der er kun få lyse pletter på danmarkskortet, hvor kommunerne bliver mørkere, jo flere lærere der har stemt ja til overenskomstforliget. Spændet er størst i de må ø-kommuner - 100 procent ja på Læsø, mens eneste kommune med nej-flertal er Fanø.
70 lærerkredse med ja-flertal - og seks med nej-flertal To tredjedele stemte ja ved urafstemningen om den nye centrale arbejdstidsaftale for lærerne. Men i seks af Lærerforeningens lokalkredse stemte et flertal nej til aftalen. Se, hvordan stemmefordelingen blev hos dig.
Her varetages engelsktimerne oftest af en lærer med kompetence til det Én kommune havde sat en uddannet engelsklærer på samtlige engelsktimer på alle kommunens skoler sidste skoleår. I den anden ende af listen var 30 procent af engelsktimerne i en kommune planlagt med en lærer, der ikke har linjefag eller tilsvarende kompentencer.
Lærerne på Fanø klager over byrådsmedlem efter "bananrepublik"-udtalelse Sidste uge lagde byrådsmedlem i Fanø Kommune Frej Kofoed Petersen (K) en video på Facebook, hvori han kritiserede lærerne på Fanø Skole for at fjerne klistermærker fra den højreradikale bevægelse Stram Kurs. "Det hører slyngelstater og bananrepublikker til", lød det blandt andet i videoen. Frej Kofoed Petersen har siden beklaget udtalelsen, men lærerne har alligevel valgt at klage til borgmesteren, skriver JydskeVestkysten.
10. år i træk med stigning: Andelen af privatskoleelever stiger For 10. år i træk stiger andelen af elever, der går i fri- eller privatskole. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Andelen er nu over 18 procent af alle grundskoleelever.
Stop Psykiske overgreb på børn! At præsentere problemerne for børn, der er involveret i høj konflikt skilsmisse kan forhindre børnene udvikler: aggression, depression, opmærksomhed underskud af energi og psykiske lidelser, dårlig akademisk ydeevne, mobning og oppositionel svigt uorden. Mange af de samme børn bliver på grund af deres patologi mærket resten af livet som et resultat, patologien er ikke børnenes, men deres forældre. som har et ubehandlet bardomstrauma. Peter Knudsen
Klassetur tog uventet drejning for Isabella: Vandt konkurrence Isabella fra 8. klasse blev gevaldigt overrasket under klassens udflugt til Aarhus’ kulturhus Dokk1 i går. For klasseudflugten var til ære for hende.
Man bliver så glad i låget, når man har været til netværksmøde. TVÆRKOMMUNALT NETVÆRK, DER MEDVIRKER TIL UDSYN Lisbeth Kodal
Taler tysklæreren tysk? Til næste år skal 85 procent af undervisningen varetages af en lærer med kompetencer svarende til linjefag. Nogle kommuner er allerede over 90 procent, mens andre ligger under 70. Elever og forældre ønsker sikkerhed for kvalitet.
Kommuner godkendt til forsøg med aldersintegrerede klasser Syv kommuner – Haderslev, Ikast-Brande, Frederiksberg, Odense, Silkeborg, Greve og Fanø – har fået Undervisningsministeriets godkendelse til forsøg med aldersintegrerede klasser for elever fra 4. til 9. klasse. Forsøgene kører i tre år. Samtlige kommuner, der har søgt, har fået godkendelse.
Lærermanglen trænger sig på i 40 kommuner Manglen på lærere begynder at presse sig på rundt om i landet. 24 kommuner har højst fem ledige lærere, og i 16 andre er mellem seks og ti lærere uden job. Det viser en ny opgørelse fra Lærernes A-kasse. Det giver de ledige gode jobmuligheder, men overordnet set er a-kassens formand alvorligt bekymret.
Uigennemskuelig sagsbehandling: »Jeg var bukket under, hvis jeg ikke var født med et godt humør« Hvorfor læser Arbejdsskadestyrelsen ikke de akter, som de selv beder om i sagen, spørger lærer Bjarne Nielsen, der har været ind og ud af arbejdsskadesystemet i 20 år.
Her får eleverne flest timer uden linjefagsuddannet lærer I hver femte time på danske skoler har læreren, der står ved tavlen, ikke linjefagskompetence til at undervise i faget. Men der er store udsving i dækningen fra kommune til kommune. Se her på kortet, hvordan det ser ud i din kommune.
Eleverne får i højere grad specialundervisning i udkantskommuner I det forgangne skoleår fik 5,5 procent af eleverne i grundskolen specialundervisning. Tallet trækkes i høj grad op af kommuner i yderområderne. I Langeland og Samsø Kommuner var andelen næsten det dobbelte af landsgennemsnittet. Forskellen bunder i elevernes sociale baggrunde.
Kun få skoler tilbyder de ældste elever linjer Både KL og regeringens rejsehold taler varmt for, at en mere elevorienteret overbygning kan motivere eleverne. Men selv om antallet af skoler med linjer i 7. til 9. klasse stiger til august, er der langtfra tale om en flodbølge.
Der er lang vej til regeringens 95-procent-målsætning Rige kommuner skal sende flere i uddannelse end fattige, mener Skolerådet. Men det vil hverken Socialdemokraterne eller Lærerforeningen acceptere. Alle skal have en kompetencegivende uddannelse, mener de
Da Vinci kom til Esbjerg Lærere og ledelse på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg mener, folkeskolen har spillet fallit, når det gælder de mest lærevillige elever - så de har taget sagen i egen hånd og oprettet Da Vinci Linjen.
Kraftig stigning i tilgangen til ungdomsuddannelsen STU Flere får en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. På et halvt år er tilstrømningen steget med 47 procent, men der er stadig et stykke vej til, at det skønnede behov er opfyldt. Næsten alle landets kommuner tilbyder dog uddannelsen.
Alle kommuner kan nu tilbyde ungdomsuddannelsen Fem kommuner har fortsat ikke elever på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Men hvis de får henvendelser, er de klar til at godkende elever til uddannelsen, viser en forespørgsel til de 25 kommuner, som ikke havde henvist elever i foråret.
Kommuner opprioriterer forebyggelsen Næste år vil kommunerne bruge 14 procent mere på forebyggelsesindsatsen end i år. Der er sat 520 mio. kroner af til opgaven, viser budgetoversigten fra Kommunernes Landsforening. Det viser, at kommunerne forstår, hvor vigtig opgaven er, mener KL.
Modersmålsundervisningen er stort set afskaffet Kun 5000 af landets cirka 70.000 tosprogede elever modtager i dag modersmålsundervisning, viser en kortlægning fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC). Det svarer til omkring syv procent.
