Det var Danmarks Lærerforening, der havde inviteret til paneldebat og inviteret lederen af OECD's uddannelsesdivision Andreas Schleicher til at fortælle om, hvad det 21. århundrede kræver af skolen.

OECD-ekspert: Store krav til fremtidens lærere

"Det har vi gjort, fordi vi så gerne vil have, at initiativerne til at skabe en god skole bygger på viden. Det kan godt ske, at det kan være godt med aktivitetstimer, men vi ved det ikke. Til gengæld er der så meget andet, vi ved, der virker", sagde Anders Bondo, der var vært ved mødet på Vartov i København.

Kvantespring gennem vidensdeling

Andreas Schleicher fremhævede, hvordan Pisa-deltagerne Japan og Shanghai har taget læringsmæssige kvantespring gennem stærk vidensdeling mellem lærere. Og i det danske politikerpanel var der bred enighed om, at her har Danmark en udfordring.

"Det er indiskutabelt, at man som lærer skal se på sin elevgruppe og tilpasse undervisningsmaterialet til gruppen. Men man behøver måske ikke altid at synes, man har ansvaret for at opfinde den dybe tallerken", sagde uddannelsesordfører for Venstre og tidligere lærer Karen Ellemann.

DLF-formand Anders Bondo og Enhedslistens Lars Dohn, der også er tidligere lærer, var med på, at der kan skabes et spændende lærende miljø, hvis lærerne er mere sammen på skolen, når eleverne er gået hjem - og derfor vil de gerne have gode lærerarbejdspladser på skolerne, som Folketingets uddannelsesudvalg har set det på skolerne i Ontario i Canada.

De Radikales Lotte Rod pegede på, at regeringen i sit udspil til folkeskolereform vil ansætte lærings-konsulenter, der kan rejse rundt og dele viden og erfaringer:

"Vi vil ansætte de dygtigste lærere inden for for eksempel inklusion på et- eller toårige kontakter, hvor de kan tage ud og give af deres viden og også selv blive klogere og tage ny viden med tilbage til deres egen skole bagefter".

Ordstyrer, udannelsesredaktør på Politiken Jakob Fuglsang, udfordrede Lars Dohn: "Hvorfor lærer danske lærere ikke mere af hinanden?"

"Hvis man lige har været på kursus - for eksempel bare et af de korte kurser på det, der før hed amtscentralen, som er rigtig god faglig optankning, så brænder man også for at vise sine kolleger, hvad man har lært. Men hvis man er lidt i underskud på den front, så bliver transparensen mellem lokalerne også mindre - så passer man på ikke at blotte sig".

Undervisningsdifferentiering

Andreas Schleicher fremhævede, at selvom Danmark har en lav klassekvotient, så oplever danske lærere ikke at de får en individualiseret undervisning. Det bekræftede formanden for Danske Skoleelever Vera Rosenbeck og spurgte politikerne til, om de tror, det kan løses strukturelt gennem en reform, eller det handler om, at lærerne simpelthen ikke er godt nok uddannet til at differentiere deres undervisning.

"Både og", mente Karen Ellemann og vil have skolerne sat helt fri til at holddele eleverne, ligeså meget de vil.

Endnu en reform af læreruddannelsen

Læreruddannelsen blev hurtigt et stort emne i diskussionen på Vartov.

"Det er pudsigt", mente formanden for Lærerstuderendes Landskreds Bob Bohlbro. "At lærerne skal være mere sammen i folkeskolen, samtidig med at vi i læreruddannelsen hele tiden får færre undervisningstimer og mindre praktik".

Undervisningsminister Christine Antorini gav ham helt ret i, at når man skal uddannes til relationsarbejde, så er det også en rigtig god ide med noget relationsarbejde i uddannelsen, men henviste til, at de konkrete aftaler med professionshøjskolerne om timetallet indgås i regi af hendes kollega, uddannelsesminister Morten Østergaard.

For Anders Bondo er den nye læreruddannelse - den fjerde reform af læreruddannelsen på 20 år - endnu et eksempel på, at man kradser i overfladen og symptombehandler i stedet for at tage ud-gangspunkt i viden:

"Den nye reform blev lanceret med de samme argumenter som den tidligere. Men de grundlæggende diskussioner springes over".

En lærer og praktiklærer blandt tilhørerne fortalte, at hendes praktikanter fra læreruddannelsen har ni undervisningslektioner om ugen  på anden årgang af uddannelsen:

"Da jeg gik på anden årgang i 1985, havde vi 25 lektioner. Det virker som om, det er meget svært at tage fat på at dygtiggøre lærerne, og i stedet ændrer man bare rammerne. Det er ikke til at holde ud, at der er skoler og team og lærere, der er meget dygtigere end andre", sagde hun og opfordrede til en reform i flere tempi, hvor man startede med at bruge tre år på at dygtiggøre lærerne gennem supervision af konsulenter. "Vi har jo næsten ingen pædagogisk ledelse. Vi får besøg af vores leder et kvarter en gang om året før MUS-samtalen. Andre steder kommer lederen aldrig".

Christine Antorini fremhævede, at en styrkelse af ledelsesteamet på skolen er omdrejningspunktet for at nå i mål med forandringerne. "Jeg har lige været sammen med Andreas Schleicher til uddannelses-topmøde i Amsterdam, hvor han fortalte, at 14 procent af danske lærere aldrig får feedback af deres leder".

Tidligere hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening, lærer Tina Taarsted, var også bekymret over, at lederne mangler tid til at sparre med lærerne. Og hun pegede på, hvor meget vægt Andreas Schleicher lægger på, at lærerne skal samarbejde:

"Jeg tror, man skal tænke sig om, inden man også beder os om at samarbejde med fodboldtrænere og alle mulige andre.