Han startede sit oplæg med en diskret ros for, at arrangementet blev gennemført på trods af konflikten. Det er Danmarks Lærerforening, som for længe siden havde inviteret til en debat om fremtidens skole og valgte at gennemføre den: "Selv under den mest ophedede debat, er det vigtigt, at vi tænker på fremtiden. Og det er noget af den, jeg gerne vil præsentere for jer her i dag", sagde han.

Det er OECD, som står for Pisa-undersøgelserne. Men Schleichers division gennemfører desuden mange andre undersøgelser af skoler og uddannelsessystemer over hele verden, og det var den viden, han delte med deltagerne på seminaret.

Lederen af OECD's uddannelsesafdeling havde det budskab med sig, at Danmark kan få meget mere ud af de kroner, der bliver lagt i folkeskolen. Blandt andet ved at lade være med at bruge så mange penge på at fastholde relativt små klasser og i stedet bruge penge på at udvikle undervisningen og især lærerne.

Politikere diskutere skole på basis af viden

"Hvis alle elever er engageret i at lære, både af hinanden og af læreren, kan man godt have store klasser", sagde Schleicher og kom med eksempler på skolesystemer, hvor eleverne klarer sig bedre i de internationale undersøgelser - og som samtidig er billigere.

"Det er ikke antallet af elever i klassen eller antallet af timer, som har en betydning, sagde han. Højtydende uddannelsessystemer bruger ikke nødvendigvis mange timer på undervisning.

Det handler om at differentiere undervisningen til den enkelte elev og undgå at tabe svage elever på gulvet. Her gør andre lande med større klasser det bedre end Danmark", sagde han.

Her oplever for mange elever i Danmark, at der bliver undervist på samme måde over for hele klassen, sagde han.

"Den måde som andre lande underviser på i store klasser, anvender I i jeres små klasser her i Danmark", sagde han.

God undervisning Derfor er det vigtigt med efteruddannelse af lærerne - og med en styrket vidensdeling på tværs af klasseværelser. Lærerne skal selv arbejde for hele tiden at udvikle skolen:

"Alt ændrer sig hurtigt. Derfor er det vigtigt, at professionerne ejer deres profession og at skolerne har autonomi til at udvikle sig", sagde han.

Der er et paradoks i, at lærere på tværs af landegrænser faktisk er enige om, hvad god undervisning er og går ind for undervisningsdiffentiering. De kan også genkende den gode undervisning, når de ser den.

"Men problemet er, at de selv tror, at de gennemfører den type undervisning, selv om det ikke er tilfældet. Der er et mismatch", forklarede Andreas Schleicher.

De færdigheder, som eleverne skal lære i skolen har ændret sig radikalt. Tidligere var der brug for at lære noget konkret viden. Nu skal eleverne i højere grad lære at bygge videre på det, de tilegner sig i skolen og anvende det analytisk og på en ny måde i samarbejde med andre, sagde Schleicher.

Derfor bliver samarbejdsevner og sociale færdigheder stadig vigtigere i skolen.

"Det betyder ikke, at hvis man underviser mindre i matematik, så får de bedre sociale færdigheder. Tværtimod viser det sig, at gode faglige færdigheder ofte er kombineret med gode samarbejdsevner. Og det er vigtigt med begge dele for at kunne begå sig i fremtidens samfund", sagde han.

Alt for lidt uddannelsesforskning

Andreas Schleicher kritiserede, at der forskes for lidt i uddannelse. Han sammenlignede med sundhedsvæsenet. OECD-landene anvender femten gange så mange midler til forskning som på forskning i uddannelse - selv om landene bruger langt flere penge på uddannelse.

"Det er vigtigt, at reformer bygger på solid research og analyse", fremhævede han.

Han mener også, at det er vigtigt, at forskerne har en solid praksis og enten selv er praktikere eller arbejder tæt sammen med praktikere. Desuden er det vigtigt, at der hele tiden sker feedback ude på skolerne. Hver dag skal skolelederen sætte fokus på, hvad der kan gøres bedre. Lærerne skal lære af hinanden. Og eleverne skal have masser af feedback. Både i form af test - og som andre former for evaluering, sagde OECD-lederen.

Endelig talte han om lærernes tilstedeværelse på skolen som en del af fokus på samarbejde:

"Mange lærere protesterer og føler, at de mister deres frihed, hvis de skal tilbringe deres arbejdstid på skolen. Men det viser sig, når man så indfører det, at de bliver vældig glade for det, fordi det giver en bedre og mere ubureaukratisk vidensdeling", sagde Andreas Schleicher med et skævt smil. Og tilføjede: "Det kræver naturligvis, at der er arbejdspladser til lærerne på skolen".