Afslag på henvisning til specialskole er den største årsag til, at forældre går til klagenævnet. Det drejer sig om hver fjerde klage i 2012 mod 14 procent i 2011. Det fremgår af nævnets årsrapport for 2012.

"Samlet set må det konstateres, at der er sket næsten en fordobling af antallet af klager over afslag på specialskole. Samtidig er der sket mere end en halvering i antallet af klager over afgørelser om støtte i almenskolen. Disse ændringer må formodes at være en følge af, at der i kommunerne arbejdes med at inkludere flere børn med særlige undervisningsbehov i det almene skolemiljø", skriver klagenævnet i rapporten.

Inklusion præger sagerne hos klagenævnet 

Forældre ønsker et målrettet tilbud

Klagenævnet bemærker dog, at kommunerne i nogle sager i stedet henviser til specialklasse eller en anden specialskole, end forældrene ønsker.

"Typisk ønsker forældrene et specialiseret tilbud, som er specifikt målrettet barnets vanskeligheder, og dermed har fagpersonale med viden og kompetence om barnets specifikke problematik, hvorimod kommunen mener, at barnets behov godt kan tilgodeses i en specialklasse, som rummer børn med forskellige vanskeligheder", skriver klagenævnet og tilføjer, at der især er tale om børn med forstyrrelser i autismespektret.

45 klager over afgørelser efter ny lov

Klagenævnet har i 2012 behandlet 45 klager over afgørelser, som er truffet efter den nye lov om specialundervisning, der trådte i kraft den 1. maj 2012. Loven betyder, at specialundervisning nu alene omfatter elever i specialklasser og specialskoler og elever, som får støtte i mindst ni klokketimer om ugen i en almindelig klasse. Elever, der får støtte i færre timer, er ikke omfattet af bestemmelserne.

49.000 special-elever bliver normal-elever

I 28 af de 45 sager har klagenævnet opretholdt kommunens afgørelse. I 16 af disse 28 sager havde kommunen vurderet, at eleven kunne inkluderes i almenskolen, eventuelt med støtte i form af mindst ni undervisningstimer. I de resterende 12 sager havde kommunen henvist eleven til et specialtilbud i form af specialklasse eller specialskole.

Syv afgørelser om inklusion blev ændret

Ud af de 17 resterende sager har klagenævnet ændret kommunens afgørelse i 13 tilfælde og hjemvist fire sager til fornyet behandling i kommunen.

I de 13 sager, hvor klagenævnet valgte at ændre kommunens afgørelse, havde kommunen i syv tilfælde besluttet, at eleven kunne inkluderedes i almenskolen eventuelt med støtte. I de resterende seks sager havde kommunen henvist eleven til et specialtilbud i form af specialklasse eller specialskole, men disse afgørelser var klagenævnet altså ikke enig i.

Sagerne er blevet mere komplekse

I 2011 og 2012 har klagenævnet konstateret en stigning i klagesagernes kompleksitet. Flere klager vedrører børn, som ikke kun har brug for særlig støtte i undervisningen, men også har behov for behandling.

Kommunens skoleforvaltning henviser for eksempel til et specialtilbud uden at tage stilling til barnets behov for behandling. Klagenævnet kan alene tage stilling til barnets undervisningsbehov og kan derfor ikke henvise barnet til et behandlingstilbud. Klagenævnet kan alene gøre kommunen opmærksom på, at barnet har behov for behandling for at kunne blive i stand til at modtage undervisning.

Skole og forældre oplever barnet vidt forskelligt

Klagenævnet oplever også, at der er større forskel end tidligere mellem forældrenes og skolens oplevelse af barnets vanskeligheder. Skolens lærere kan oplyse, at barnet fungerer godt både fagligt og socialt i skolen, mens forældrene oplever et barn i krise. Sådanne sager fører i nogle tilfælde til, at forældrene mister tilliden til skolen og vælger at hjemmeundervise deres barn.

Langt størstedelen af disse sager handler om børn med forstyrrelser i autismespektret. Børnene fungerer i skolen og udadtil, men afreagerer hjemme med for eksempel tvangsadfærd, selvskadende adfærd og trusler om selvmord.

"Det kan være meget vanskeligt for skolen at få genskabt forældrenes tillid og et konstruktivt samarbejde om barnets skolegang. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning kan inddrages som mægler i sådanne sager, så barnet kan komme i skole så hurtigt som mulig", skriver klagenævnet i sin årsrapport.

Forældre får hurtigere svar på deres klager

Forældrene er begyndt at få hurtigere svar, når de klager til klagenævnet. I 2011 var den gennemsnitlige ventetid på 5,4 måneder. I 2012 faldt den til 3,9 måneder, viser klagenævnets årsrapport.

Årsagen til den kortere sagsbehandlingstid skyldes hovedsageligt et fald i antallet af klager, men også at klagenævnets sekretariat i flere år har arbejdet på at optimere sagsgangene ved hjælp af Lean-værktøjer. Samtidig er sagsbehandlingen blevet digitaliseret i 2012.

I 2011 var der 471 sager, og det faldt til 407 i 2012 - et fald på 14 procent. Procentuelt skete det største fald inden for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, STU, som gik fra 133 til 108 klagesager, mens folkeskoleområdet faldt fra 289 til 265 klagesager. Det svarer til henholdsvis 19 og otte procent.

Klagenævn ser stigning i antal klager som et positivt tegn

Klagenævnet har givet kommunen medhold i 63 procent af sagerne på folkeskoleområdet, og det er næsten identisk med 2011. Dengang fik kommunerne medhold i 65 procent af sagerne.

Aabenraa er gået fra 44 til nul klagesager

Langt størstedelen af kommunerne med klagesager har haft mellem en og fem klager verserende, nemlig 64 kommuner. Med 27 sager tegner Sønderborg sig for flest, mens syv kommuner slet ikke har haft sager hos klagenævnet. Holbæk og Vordingborg Kommuner har med henholdsvis 19 og 12 haft flest klagesager, hvis der tages højde for indbyggertallet i de to kommuner.

Aabenraa var den kommune med flest klagesager i 2011, nemlig 44. Klagenævnets sekretariat havde i efteråret 2011 møde med skoleforvaltningen, hvor man blandt andre konstaterede, at nogle af klagesagerne tydeligvis beroede på manglende kommunikation og afstemning af forventninger. I 2012 har klagenævnet ikke behandlet klagesager fra Aabenraa Kommune.

Læs klagenævnets årsrapport via linket til højre.