Samtidig er der sket en stigning i antallet af klager over antallet af tildelte støttetimer. Omvendt klager flere over, at deres barn er blevet henvist til enten specialskole eller en specialklasse. Det viser årsrapporten for, hvordan sagerne i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning er forløbet i 2011.

"Ændringerne afspejler, at flere forældre til børn med særlige behov ønsker, at deres barn inkluderes i det almene undervisningsmiljø, men at de er i tvivl om, hvorvidt barnet får den fornødne støtte", lyder klagenævnets vurdering.

Forældre bekymret over, at flere elever deler støttetimerne

Forældrene er især bekymret for, om støtten kan tilgodese barnets særlige behov, når kommunen eller skolen har besluttet, at de tildelte støttetimer kan deles med en eller flere andre elever.

I de sager tager klagenævnet først og fremmest stilling til, om eleven har behov for støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Hvis det er tilfældet, vurderer nævnet, om eleven kan tilgodeses, selv om støtten skal deles med andre elever.

Har eleven kun brug for støtte i et mindre antal timer, går nævnet ikke nærmere ind i en vurdering af selve udmøntningen af støttetimerne.

Hver fjerde sag på folkeskoleområdet handler om børn inden for autisme spektret, mens hver femte drejer sig om børn med ADHD eller ADD.

Antallet af sager faldet med en tredjedel

Antallet af sager hos klagenævnet faldt sidste år med 32 procent. Faldet skyldes en ny proces, som betyder, at en klage først skal til genvurdering hos kommunen, inden den eventuelt sendes til klagenævnet.

I 2010 modtog klagenævnet 428 klagersager på folkeskoleområdet. Sidste år lød tallet kun på 289. Til gengæld ligger antallet af klagesager inden for undervisning af unge og voksne stabilt på henholdsvis 133 og 47 klagesager i 2011.

Klagenævnet afsluttede 509 klagesager i 2011, og den nye klageproces, som blev indført pr. 1. august 2010, har betydet, at klagenævnet ændrer markant færre kommunale afgørelser om specialundervisning til elever i folkeskolen. I 2011 omgjorde klagenævnet 36 procent af de kommunale afgørelser på folkeskoleområdet mod 53 procent i 2010.

Samtidig har klagenævnet fået langt færre sager, som er afsluttet, fordi kommune og forældre blev enige om den tilbudte undervisning, inden nævnet blev færdig med at behandle klagen. I 2011 havde klagenævnet kun 14 procent af den slags sager mod 21 procent i 2010.

Sagerne er længere undervejs

Selv om klagenævnet har behandlet stort set det samme antal klagesager som i 2010, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget fra 3,9 måneder i 2010 til 4,8 måneder i 2011. 

"Vi har i lang tid arbejdet for at få nedbragt sagsbehandlingstiden, og i 2010 kunne vi se frugten af vores arbejde. Den nye klageproces på folkeskoleområdet har dog givet os nogle nye udfordringer i forhold til at kunne færdiggøre sagsbehandlingen inden for en rimelig tid", siger klagenævnets formand, landsdommer Lis Sejr.

Klagenævnet vil se på, hvordan det igen kan få nedbragt sagsbehandlingstiden.

"Vi vil blandt andet ændre vores oplysningsindsats over for kommunerne, så vi kan øge antallet af klagesager, som er tilstrækkeligt belyst fra starten. Samtidig må vi erkende, at den nye klageproces har betydet, at mange af de klagesager, vi modtager, er mere komplekse og kræver længere forberedelse af vores sekretariat, inden de er klar til at blive behandlet på et nævnsmøde", siger Lis Sejr.

To kommuner har flere end 30 sager

Langt størstedelen af kommunerne har haft mellem en og fem klagesager verserende i 2011. 11 af de 98 kommuner har slet ikke haft klager, mens to kommuner har haft flere end 30 sager.

De hører begge hjemme i Sønderjylland. Aabenraa havde 44 sager, hvoraf de 39 blev realitetsbehandlet i 2011. I otte tilfælde omgjorde Klagenævnet kommunens beslutning.

Af Sønderborgs 37 klagesager blev de 24 realitetsbehandlet, og i hele 16 af dem ændrende klagenævnet kommunens beslutning.

En sag er realitetsbehandlet, når klagenævnet enten opretholder eller omgør kommunens afgørelse, eller når klagenævnet henviser afgørelsen til en ny behandling i kommunen.

Kommunerne har svært ved at overholde reglerne

Klagenævnet mødes løbende med de kommuner, der har en stigning i antallet af klagesager, ligesom nævnet har øget sin vejledningsindsats over for kommunerne i forhold til klageprocessen, da mange af dem ikke sender de nødvendige dokumenter og begrundelsen for genvurderingen af klagen med ind til nævnet. Typisk mangler der en fyldestgørende pædagogisk beskrivelse af eleven og en detaljeret beskrivelse af kommunens undervisningstilbud.

Nogle kommuner har også svært ved at overholde den frist på fire uger, de har til at genvurdere en sag, når forældrene klager.