I 2009 har Klagenævnet modtaget 616 klagesager om specialundervisning, hvilket er en stigning på 9,8 procent i forhold til 2008.

"Stigningen skyldes hovedsageligt, at vi har fået flere klagesager om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Vi ser det som en naturlig følge af, at den relativt nye uddannelse nu er implementeret i kommunerne", siger Klagenævnets formand, landsdommer Lis Sejr.

Klagenævnet har blandt andet konstateret, at den unge og forældrene i en række tilfælde ikke har været tilstrækkeligt informeret om, at indstillingen til STU fra Ungdommens Uddannelsesvejledning kun er en indstilling og ikke den endelige afgørelse. Den træffes af kommunalbestyrelsen.

Afgørende om den unge er omfattet af loven

STU trådte i kraft 1. august 2007. Året efter realitetsbehandlede Klagenævnet fire klager om uddannelsen. I 2009 steg det til 53 sager, fordelt på 37 kommuner. Topscorer blev Gladsaxe med seks sager, der alle blev omgjort. Det samme skete for fem af seks sager fra Norddjurs Kommune.

I 24 af sagerne gik klagen på, at den unge havde fået afslag på uddannelsen.

Klagenævnet har blandt andet måttet præcisere, at en kommune ikke kan give afslag med henvisning til, at den unge er tilstrækkelig kompenseret ved et andet undervisningstilbud efter anden lovgivning.

Det afgørende er, hvorvidt den unge er omfattet af loven eller ej, altså om den unges funktionsnedsættelse er til hinder for, at han kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, selvom han får specialpædagogisk støtte.

Uddannelsen skal planlægges individuelt

I 29 af de 53 sager - altså de fleste - gik klagen på selve indholdet af uddannelsen.

"Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra den unges forudsætninger, behov og interesser. Det er således som udgangspunkt ikke nok kun at henvise den unge til en bestemt institution eller et færdigtilrettelagt uddannelsesforløb", fastslår Klagenævnet i sin årsrapport.

Unge med Aspergers syndrom klager mest

I alt afsluttede Klagenævnet 81 ungdomssager i 2009. I hvert fjerde tilfælde genoptog kommunen sagen og opnåede enighed med klageren.

I næsten halvdelen af sagerne er der ikke registreret en diagnose, blandt andet fordi nogle klager er blevet afvist af Klagenævnet, eller der blev opnået enighed mellem klager og kommune.

Den hyppigste diagnose i de afsluttede ungdomssager var vanskeligheder forbundet med "Aspergers syndrom/autismespektrumforstyrrelse, NLD". Det var den primære diagnose eller henvisningsårsag i cirka 25 procent af sagerne.

Generelle indlæringsvanskeligheder er den næststørste diagnosekategori med cirka 11 procent.

29 klager fra voksne

Klagenævnet afsluttede 29 sager om kompenserende specialundervisning for voksne, fordelt på 14 kommuner og tre regioner.

Af de 23 sager, der blev realitetsbehandlet i 2009, opretholdt Klagenævnet kommunens afgørelse i 14 tilfælde svarende til to ud af tre klager, mens ni blev omgjort. I fem andre sager genoptog kommunen sagen og opnåede enighed med klager.

Klagenævnet kan ikke tage stilling til indholdet af kommunens afgørelse, men alene til for eksempel om forvaltningslovens regler om blandt andet partshøring, begrundelse og klagevejledning er overholdt, og om kommunens vurdering af behovet for undervisning er foretaget på baggrund af et lovligt skøn.

Det tager stadig for lang tid at behandle en sag

I alt afsluttede Klagenævnet 689 sager i 2009. I gennemsnit tog det næsten seks måneder at behandle en sag, hvilket skyldes et efterslæb fra 2008, da antallet af sager dengang steg med 46 procent.

Målet er en sagsbehandlingstid på tre-fire måneder, men der vil gå det meste af 2010, før det lykkes, vurderer Lis Sejr.

"Vi har fået tilført ekstra resurser til sekretariatet som følge af stigningen af klagesager, og vi arbejder målrettet for at få sagsbehandlingstiden ned", siger Klagenævnets formand.

Se årsrapporten via linket til højre for artiklen.